Exporting Corruption

Transparency International gør status over den reelle håndhævelse af OECD’s anti-bestikkelseskonvention i de 34 lande, som har implementeret konventionen. Læs mere om her.
Ny publikation fra Transparency International: “Exporting corruption?”
Transparency International har netop udgivet en rapport om den reelle håndhævelse af OECD’s anti-bestikkelseskonvention i de 34 lande, som har implementeret konventionen. Transparency International har opdelt landene i fire kategorier efter hvor effektiv Transparency International vurderer, at håndhævelsen er: ”Aktiv håndhævelse” (syv lande med 27 % af verdens eksport), ”Moderat håndhævelse” (12 lande med 25 % af verdens eksport), ”Beskeden håndhævelse” (10 lande med 6 % af verdens eksport) og ”Ingen håndhævelse” (otte lande med 4 % af verdens eksport). Som følge af de mange afsluttede olie-for-mad sager ligger Danmark på nuværende tidspunkt i gruppen ”Aktiv håndhævelse”. Vi håber, at Danmark også fremover fastholder en effektiv indsats på området, så vi kan blive i det “gode selskab”.
Baggrund
Efter år 2000 har OECD’s 34 medlemslande tiltrådt en konvention om regler for bekæmpelse af bestikkelse af embedsmænd i fremmede lande, typisk som led i eksportaktiviteter. I situationer, hvor et Firma, a, fra et land, A, ville bestikke en indkøbsansvarlig embedsmand, b, i et andet land, B, hvorved firma, a, opnår en leverancekontrakt foran sine konkurrenter fra land, A, eller fra andre lande.
For at opfylde konventionen skal de underskrivende lande dels etablere den fornødne lovgivning og dels etablere de nødvendige ressourcer og aktiviteter til at retsforfølge virksomheder, som overtræder bestemmelserne. Endvidere har seks lande, som ikke er medlemmer af OECD (blandt andet Rusland) tiltrådt konventionen. Konventionen omfatter således 40 lande, som tilsammen står for to tredjedele af verdens eksport. Nogle af landene er først nu ved at implementere konventionen.
OECD følger selv op på, om konventionens deltagerlande reelt håndhæver kravene. Det sker ved en række kontrolbesøg. Rapporterne fra disse er tilgængelige på OECD’s hjemmeside sammen med en samlet årlig rapport.
Transparency International har i en årrække lavet en parallel opfølgning, hvor Transparency Internationals lokale chapters foretager en uafhængig gennemgang og rapporterer herom til Transparency International. Transparency International udgiver så en samlet rapportering, som i øvrigt drøftes med OECD.
Transparency Internationals rapport “Exporting Corruption? Country enforcement of the OECD anti-bribery cenvention – progress report 2012” er netop udkommet.
Du kan downloade rapporten her.

Scroll to Top