Korruptionstest

Denne test består af 8 cases, der illustrerer de dilemmaer, virksomhederne og deres medarbejdere står over for i bestikkelses-situationer.

Disse cases kan anvendes til at diskutere typiske situationer, som medarbejder i private virksomheder eller institutioner kan komme til at stå i, og hvad de skal gøre i de enkelte situationer.

Der er link til et “svar”. Et svar skal ikke forstås som et facit, men som en række overvejelser og løsningsmodeller til dilemmaerne i casen.

KORRUPTION – TEST DIG SELV – CASE 1

Tag stilling til nedenstående case:

KAMPAGNEBIDRAGET

En større virksomhed bliver kontaktet af kampagnelederen for den siddende regering i et mindre land med det ultimatum, at hvis ikke virksomheden bidrager med et klækkeligt ”frivilligt kampagnebidrag”, skal den ikke forvente at få forlænget sin produktionslicens efter regeringslederens genvalg. Virksomheden har nogle år forinden investeret store summer i etableringen af et produktionsanlæg. Betalingen af beløbet strider imod landets lovgivning vedrørende politiske kampagnebidrag.

Hvilken risiko løber virksomheden ved at betale?

Hvilken risiko løber virksomheden ved, ikke at betale?

Der er tale om en stor virksomhed med mange ansatte. Hvis virksomheden lukker, har dette en mærkbar effekt på beskæftigelsen i området.

Gør dette en forskel i forhold til, hvis der havde været tale om en mindre virksomhed?

Hvilke andre muligheder har virksomheden end at betale?

For at sikre sig et fortsat godt forhold til det regeringsbærende parti, vælger virksomheden at acceptere forslaget. Det går som håbet, og partiet vinder regeringsmagten.

Da virksomheden et halvt år senere skal forhandle nye produktionslicenser, forløber det absolut ikke som ventet: I stedet for den forventede større lydhørhed overfor virksomhedens synspunkter, går regeringens oplæg ud på at begrænse licensen. Direktøren kontakter kampagnelederen for at gøre opmærksom på, at der må være tale om en misforståelse. Denne konstaterer, at oplægget er “i fuld overensstemmelse med regeringens politik”, men at det måske ville være muligt at forhandle, hvis virksomheden endnu engang “aktivt støtter” regeringspartiet med et bidrag.

Hvilke muligheder har virksomheden nu for at få sin oprindelige “investering” i partiets genvalg igen?

Tre dage senere modtager direktøren et brev med et kassettebånd på privatadressen. Ved aflytning hører han, at det indeholder en redigeret udgave af den samtale, direktøren havde med kampagnelederen første gang. Redigeringen får det til at fremstå, som om virksomheden tager initiativ til bestikkelsen.

Hvordan kan direktøren reagere på båndet?

Se svar.

KORRUPTION – TEST DIG SELV – CASE 2

Tag stilling til nedenstående case:

KONSULENTHONORARET

Efter en udbudsrunde bliver den virksomhed, der har vundet kontrakten, afkrævet et konsulenthonorar på ca. fem pct. af kontraktsummen som tillægsbetingelse for enterprisen på et større offentligt anlægsprojekt. Pengene skal udbetales til et konsulentfirma, som i følge den ansvarlige kontraktgiver havde bistået med rådgivning under udbuddet. Virksomheden selv har på intet tidspunkt gjort brug af bureauets ydelser.

Kan virksomheden tillade sig at acceptere dette krav?

Kontraktgiveren har gjort det klart, at kontrakten afhænger af et tilsagn om denne betaling. Kontrakten vil sikre firmaet økonomisk de næste 2-3 år. Hvis ikke den ”kommer i hus”, vil det være nødvendigt at skære kraftigt i medarbejderstaben.

Ændrer dette noget?

Det viser sig, at ejeren af konsulentbureauet er bror til den ansvarlige kontraktgiver.

Ændrer dette noget?

Se svar.

KORRUPTION – TEST DIG SELV – CASE 3

Tag stilling til nedenstående case:

BESKYTTELSESPENGE

Direktøren for et lille firma bliver kontaktet af en række statsligt ansatte sikkerhedsfolk med et tilbud om, at han – mod at betale en månedlig afgift – kan opnå beskyttelse mod hærværk. Han nægter, og kort efter bliver virksomheden udsat for hærværk, i flere omgange.

Han kontakter sine naboer, der primært er amerikanske datterselskaber, og spørger, hvordan de har reageret på dette problem.

Samstemmende fortæller de, at de af hensyn til den amerikanske lovgivning ikke må betale og derfor har nægtet.

Er dette et smart valg, afpressernes metoder taget i betragtning? Hvad er fordelene ved dette valg, og hvad er ulemperne?

Hvilke andre muligheder er der?

Direktøren vælger, af hensyn til sine medarbejdere og produktionen, at bringe hærværket til ophør ved at betale.

Betalingen synes at virke. I det følgende år er virksomheden forskånet for enhver form for hærværk. Det generer dog direktøren, at sikkerhedsfolkene på det seneste har hævet prisen for deres ydelse. De lader dog utvetydigt forstå, at beløbet ikke står til forhandling.

Hvad kan direktøren gøre ved disse prisstigninger?

En dag dukker to fremmede mænd op, der også ønsker at sælge virksomheden hærværksbeskyttelse mod betaling. Direktøren fortæller dem, at han allerede har indgået en lignende aftale. De to mænd argumenterer, at han nok ikke skal regne med, at disse folk er kompetente nok.

Direktøren afslår bestemt at lave endnu en aftale med endnu et sikkerhedsfirma. To dage efter er virksomheden igen udsat for hærværk.

Hvad nu?

Se svar.

KORRUPTION – TEST DIG SELV – CASE 4

Tag stilling til nedenstående case:

SPEDITØREN

En speditør transporterer gods for eksportvirksomheder.

Det forekommer hyppigt, at tolderne i de lande, der eksporteres til, kræver en ”erkendtlighed” for at lade fragten passere i gennem tolden.

Betaler chaufføren ikke, skal han vente i den obligatoriske ”kø”, der i nogle tilfælde kan vare dage. Prisen for at passere varierer, men er normalt under 20 US$. Chaufførerne har fået at vide, at de så vidt muligt skal forsøge at undgå at betale.

En chauffør er netop ankommet til grænsen og selvom der kun er få andre køretøjer i køen lader tolderen forstå, at der er udsigt til mindst 12 timers ventetid. Men det er muligt at betale en “gennemsynsafgift” og komme hurtigere i gennem.

Hvad kan konsekvenserne være, hvis chaufføren vælger at betale?

Og hvis han ikke betaler?

Og hvad er konsekvenserne for de virksomheder, som bruger speditøren?

Nogle toldere er værre end andre og for at undgå at betale beslutter chaufføren sig for at køre hen til den næste grænseovergang, en tur på ca. ½ time for at se, om det skulle være bedre dér.

Dér får han at vide, at han skal betale en “importafgift” på varerne på 50 US$. Anmodet om en kvittering svarer tolderen, at det kan chaufføren godt få, men det vil vare op til et døgn, da den skal godkendes og sendes retur fra hovedstaden.

Hvad er chaufførens muligheder nu?

Chaufføren betaler tolderen uden at vente på kvittering. Han har ikke tid til at vente yderligere, da han både skal aflevere sin nuværende fragt og nå at tage en container med tilbage til Danmark.

På vejen tilbage støder han på den samme tolder, som også denne gang beder om en afgift – denne gang for eksport. Chaufføren henviser til, at han få dage forinden betalte et højere beløb end sædvanligt for at komme over. Tolderen svarer, at hvis han ikke betaler, er han nødt til at undersøge fragten for smuglergods.

Hvad kan chaufføren gøre nu?

Se svar.

KORRUPTION – TEST DIG SELV – CASE 5

Tag stilling til nedenstående case

MIDDAGSINVITATIONEN

Et amerikansk datterselskab i Danmark har i en årrække været leverandør til en dansk virksomhed. Datterselskabet er kendt for at udtrykke deres tilfredshed med samarbejdet ved flotte gaver og ekstravagante middage i forbindelse med forhandlinger. Senest var indkøbschefen og to andre ledende medarbejdere hos den danske virksomhed inviteret til at se nogle nye produktionsmetoder hos det amerikanske selskab, med efterfølgende middag. Middagen kostede 5000 kr. per person.

Er der noget betænkeligt ved, at medarbejderne forkæles lidt af forretningspartneren?

Er der principielt nogen forskel på, om beløbet er 500 kr. eller 5000 kr.?

Gør det en forskel, om kontakten har eksisteret længe før, at den nuværende indkøbschef blev ansat?

Gør det en forskel, om alle i firmaet og dets bestyrelse kender praksis, eller den kun er kendt blandt de medarbejdere, der har kontakt med det datterselskabet?

Se svar.

KORRUPTION – TEST DIG SELV – CASE 6

Tag stilling til nedenstående case:

DEN SYDAMERIKANSKE AGENT

En virksomhed har budt ind på leverancen til et stort offentligt byggeprojekt, finansieret af en delstatsregering i Sydamerika.

I den forbindelse har virksomheden, der ikke har tidligere erfaringer fra dette kontinent, ansat en lokal agent.

Agenten har held med sit forehavende: virksomheden vinder kontrakten. En af selskabets faste medarbejdere er imponeret over resultatet og spørger ind til, hvordan det lykkedes.

Agenten svarer, at han kender alle de ansvarlige, da han selv har arbejdet for regeringen i mange år.

Bør medarbejderen reagere på denne oplysning og i så fald hvordan?

Landet er for øjeblikket præget af økonomisk usikkerhed og der er udsigt til en devaluering. Agenten beder om at få pengene udbetalt i US$ til en konto i Schweiz.

Er der noget i vejen for at følge agentens ønske?

Medarbejderen vælger at tie om agentens tidligere ansættelse hos ordregiveren.

Et halvt år senere udbydes et nyt byggeprojekt og på grund af succesen fra sidst vælger virksomheden at bruge den samme agent igen.

Med henvisning til en række omkostninger, som han forventer at få i forbindelse med forberedelsen af tilbuddet, beder han om at få et forskudsbeløb udbetalt – “et spørgsmål om formalia”. Han beder om at få pengene kontant, da han mistænker, at bankerne af hensyn til landets økonomiske situation vil blive pålagt et udbetalingsloft inden længe. Han kvitterer for beløbet.

Er der noget i vejen for at følge dette forslag?

Har det nogen betydning, om han beder om at få pengene udbetalt før eller efter købet?

Se svar.

KORRUPTION – TEST DIG SELV – CASE 7

Tag stilling til nedenstående case:

DATTERSELSKABET

En dansk produktionsvirksomhed har et datterselskab, registreret i et udviklingsland.

Bortset fra to lokalt ansatte danskere er alle medarbejderne statsborgere i landet og de kender ”spillets regler” i landet, også hvad angår ”smøring” af de rigtige personer.

Erfaringen er, at intet kan lade sig gøre uden denne supplerende aktivitet.

Kan virksomheden lade dem “spille spillet”?

Er der forskel på, om det er de danske statsborgere eller de lokale, der “spiller spillet”?

Se svar.

KORRUPTION – TEST DIG SELV – CASE 8

Tag stilling til nedenstående case:

TELEFONINSTALLATIONEN

Du skal have installeret en telefon i et land, hvor ventetiden på denne service er 12-14 måneder hos det offentlige telefon-selskab, der i øvrigt har monopol på det pågældende marked.

Alle og enhver ved dog, at man ved bestillingen af linien kan få det ordnet på et par uger, hvis der er et par pengesedler vedhæftet ansøgningen.

Må du hæfte pengene ved?

Ville det gøre en forskel, hvis det var et privat telefonselskab?

Se svar.

Besøg os på Facebook

  • Opret Medlemskab

    Fornavn
    Mellemnavn
    Efternavn
    Adresse
    Postnr
    By
    E-mail
    Telefon nr.
    Kommentar