Svar på korruptionstest

Nedenfor præsenteres en række overvejelser og løsningsmodeller til de dilemmaer, der fremgår af korruptionstesten.

CASE 1 – KAMPAGNEBIDRAGET – HVAD SKER DER?

Der er i denne situation tale om, at virksomheden bliver udsat for afpresning af den siddende regering. Der er tale om grov korruption på det øverste politiske niveau.

Da der er investeret mange penge i et produktionsanlæg, er det en bekostelig affære for virksomheden at flytte produktionen. Samtidig kan det også blive dyrt, hvis reguleringen i landet i fremtiden kommer til at gå virksomheden imod og favorisere konkurrenterne. Omvendt bryder virksomheden loven både i landet og i Danmark ved at acceptere forslaget.

Dét, at der er tale om en stor virksomhed betyder, at den muligvis har nogen forhandlingsmagt i kraft af dens økonomiske bidrag til landet. Men så længe konkurrenter står på spring til at overtage virksomhedens marked, er dette en svag position. Kun få virksomheder er store nok til, at regeringerne ikke kan ”komme uden om” deres ydelse.

Vælger virksomheden at betale begge parter, accepterer den afpresningen, men sikrer sig, at afpresseren ikke får en strategisk fordel frem for den politiske konkurrent. Der er dog ingen tvivl om, at virksomheden handler ulovligt, hvis den betaler.

Virksomheden har få muligheder for at stille krav til de penge, den har udbetalt. Den kan ikke gå til politiet, da den selv har brudt loven.

Båndet giver kampagnelederen en alvorlig ”klemme” på virksomheden, fordi han kan true med at indgive politianmeldelse på virksomheden, hvis ikke den forbliver i rollen som støtte for den siddende regering.

Der findes ikke nogen ”billig” modreaktion til denne afpresningssituation. Hvis virksomheden nægter at acceptere en fremtidig afpresning, risikerer den, at båndet kommer til anvendelse i landets retssystem.

Alternativerne – at melde sig selv eller nedlægge produktionen i landet – er heller ikke uden omkostninger.

Tilbage til testen.

CASE 2 -KONSULENTHONORARET – HVAD SKER DER?

Brug af ”konsulenter” er en populær måde at dække over bestikkelse. Der er tale om grov korruption, der involverer følgende ”alarmsignaler”:

  • Kommissionen bliver først nævnt, da kontrakten er forhandlet på plads.
  • Det er uklart, hvad pengene betales for.
  • Familieforholdet mellem kontraktgiver og konsulent.

Casen illustrerer tydeligt virksomhedens dilemma: valget mellem på den ene side at acceptere kravet og sikre virksomhedens overlevelse, og på den anden side bibeholde integriteten ved at afslå, men derved risikere at miste kontrakten.

Tilbage til testen.

CASE 3 – BESKYTTELSESPENGE – HVAD SKER DER?

I mange lande bliver virksomheder afkrævet ”beskyttelsespenge” af den lokale mafia eller tilsvarende grupper.

Risikoen ved, ikke at betale er, at virksomheden kan blive udsat for hærværk eller overgreb mod medarbejderne.

Risikoen ved at betale er, at afpresserne efterhånden øger beløbet eller at rygtet om betalingsvillighed spredes til andre potentielle afpressere, uden at virksomheden reelt kan gøre noget ved det.

Casen illustrerer, at hvis virksomheden én gang har indvilliget i at betale, er der er en risiko for, at det udvikler sig til en glidebane mod stadigt mere afpresning.

Det anbefales at kontakte de lokale myndigheder for at få stoppet afpresningen.

Tilbage til testen.

CASE 4 – SPEDITØREN – HVAD SKER DER?

Korrupte toldere er nærmest “normalsituationen” ved eksport til en lang række lande.

Hvis chaufføren betaler, er der tale om en overtrædelse af dansk straffelov.

Er det kutyme i landet at betale for at krydse grænsen, opfattes betalingen i denne situation ikke som uberettiget og det er tvivlsomt, om der blive rejst tiltale, – men det er ikke desto mindre forkert.

Prisen for, at speditøren ikke betaler kan blive, at virksomhedens leverancer efterhånden bliver så ustabile, at dens kunder vælger at skifte speditør. Samtidig bliver speditørens leverancer dyrere, fordi chaufføren skal bruge lang tid på at vente.

Til gengæld er der også dén mulighed, at tolderne med tiden opgiver dette firma, da det jo giver tolderne en masse besvær, uden at de tjener penge på det – de ønsker jo også at maksimere deres overskud og så er det bedre at bruge energien på andre, mere betalingsvillige ofre.

Der findes virksomheder, som har haft succes med denne strategi – og sparet mange penge derved.

Ventetiden på kvitteringen er ren afpresning.

Tolderne ved, at det er dyrt for speditørerne at vente. Situationen er identisk med situationen ved den anden grænseovergang – prisen er bare steget.

Situationen på tilbagevejen er faktisk endnu værre end på udvejen. Chaufføren har vist sig betalingsvillig og tolderen ved derfor, at det kan betale sig at bruge ekstra tid på ham.

Den bedste løsning er altid at kalkulere med ekstra god tid afsat til problematiske grænseovergange, og at have en klar politik om at betaling ikke er tilladt.

Tilbage til testen.

CASE 5 – MIDDAGSINVITATIONEN – HVAD SKER DER?

Præcist, som når det drejer sig om en offentlig myndighed, er der en risiko for, at indkøbschefen vælger udfra personlige interesser og ikke virksomhedens. Men der er ikke tale om et ulovligt forhold i henhold til den relevante paragraf i dansk lovgivning, § 299, nr. 2, vedrørende bestikkelse i den private sektor.

Det gør en forskel, om beløbet er 500 kr. eller 5.000 kr. Mens 500 kr. i Danmark ikke er unormalt for en middag, er 5.000 kr. ekstravagant. Men hvorvidt det er for ekstravagant, er op til virksomheden selv at vurdere.

Selvom praksis med flotte middage og lignende har eksisteret i lang tid, må det forventes, at leverandøren gør det for at fastholde det gode forhold mellem de to virksomheder og, i sidste ende, fortsat at indgå nye kontrakter med virksomheden.

Men foregår det med ledelsens accept, kan indkøbschefen nyde middagene. Er medarbejderen i tvivl om, hvad der ligger indenfor det tilladelige, bør han eller hun altid kontakte sin overordnede.

Det gør derfor en stor forskel, hvorvidt der er tale om en åbenlys praksis, som alle i virksomheden er bekendt med. Hvis ledelsen har godkendt praksis, er der ikke tale om pligtstridig handlemåde hos medarbejderen – der er tale om en praksis, som er anerkendt til at være i overensstemmelse med virksomhedens interesser.

Der vil dog formodentlig være en øvre grænse for, hvad der acceptabelt kan indgå som en del af disse middage.

Tilbage til testen.

CASE 6 – DEN SYDAMERIKANSKE AGENT – HVAD SKER DER?

Som udgangspunkt er der ikke noget forkert ved at anvende agenter – i nogle lande er det sågar påbudt ved lov.

Men virksomheden bør være opmærksom på, at den også er ansvarlig for agenternes adfærd, inklusiv hvis agenten anvender bestikkelse i kampen om at skaffe virksomheden kontrakter.

Det forhold, at agenten direkte refererer til sin historie som tidligere ansat hos ordregiveren som årsag til sin succes som agent er absolut et kraftigt advarselssignal, der bør skærpe virksomhedens opmærksomhed overfor agenten.

Medarbejderen bør straks meddele dette til sine overordnede.

Agenten har tilsyneladende et godt argument for at ønske pengene udbetalt i et fremmed land og valuta. Også Schweiz har pligt til at give oplysninger om konti, hvis der er mistanke om, at der er foregået bestikkelse af udenlandske embedsmænd eller af ansatte i den private sektor, hvis der er mistanke om, at der har fundet en formueforbrydelse sted.

Virksomheden bør ikke udbetale pengene, før ydelsen er afholdt, med mindre agenten kan godtgøre præcist, hvad pengene bliver anvendt til (med dokumentation for udgifterne).

Bortset fra, at dette også svækker virksomhedens kontrol med agenten, bør den overveje, hvorfor agenten mon ønsker pengene på forhånd.

Tilbage til testen.

CASE 7 – DATTERSELSKABET – HVAD SKER DER?

Svaret er som udgangspunkt nej: Virksomheden kan ikke lade medarbejderne “spille spillet”. Straffelovens § 122 gælder også for juridiske personer (jf. §306), herunder virksomheder.

Konkret betyder dette, at ikke blot dén medarbejder, der bestikker, men også virksomheden vil kunne straffes i de tilfælde, hvor bestikkelsen:

  • Foretages af en ledende medarbejder, eller
  • Når utilstrækkeligt tilsyn fra en ledelsespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at bryde bestikkelseslovgivningen for at skaffe den juridiske person vinding.

Såfremt moderselskabet på ledelsesplan er vidende om, at bestikkelsen finder sted for at skaffe kontrakter, kan dette være strafbart.

For virksomheden er den ansattes statsborgerskab uden betydning.

Det anbefales, at lokale trænes i virksomhedens værdier og anti-korruptions politikker. Der er ofte forskellige holdninger til hvad der er almindelig praksis rundt omkring i verden, og det er vigtigt, at de lokalt ansatte har forståelse for virksomhedens regler.

Tilbage til testen.

CASE 8 – TELEFONSELSKABET – HVAD SKER DER?

Da der er tale om et offentligt selskab, afhænger lovligheden af, hvad der er almindelig praksis i landet og af, om betalingen er uberettiget.

Er det praksis, at offentligt ansatte modtager en gave for deres ydelser – i nogle lande er der regler for, hvor store gaver, de offentligt ansatte må få – og betalingen ikke sker med henblik på at få telefonmedarbejderen til at foretage en pligtstridig handling, er der ikke tale om et lovbrud.

Er der derimod tale om et privat selskab, afhænger lovligheden af, hvorvidt det sker med ledelsens accept. Det er mindre sandsynligt, at ledelsen accepterer kontante betalinger til medarbejderne, mens andre former for gaver kan være almindelige.

Under alle omstændigheder bør enhver betaling kunne ske i fuld åbenhed.

Tilbage til testen.

Besøg os på Facebook

  • Opret Medlemskab

    Fornavn
    Mellemnavn
    Efternavn
    Adresse
    Postnr
    By
    E-mail
    Telefon nr.
    Kommentar