10-06-2016 Rapporten ”Just for Show?” fra Transparency International tager temperaturen på hemmelighederne
UNODC (UN Office on Drugs and Crime) anslår, at der årligt hvidvaskes ml USD 800 mill. – 2 trillion, hvor anonyme selskaber spiller en stor rolle for hvidvask af midler fra fx korruption.
TI-DK bringer en skarp oversigt over rapportens indholder og dens implikationer. Læs hvordan G20 klarer sig på ti principper om transparent ejerskab.
UK bedst
Transparency International (TI) har set på, hvordan verdens største økonomier overholder de 10 principper for reelt ejerskab, ”Beneficial Ownership Transparency Principles”, som de selv vedtog i november 2014. Se box nedenfor. Ved reelt ejerskab forstås de fysiske personer, som i sidste instans ejer eller kontrollerer en virksomhed/juridisk person. Spørgsmålet er således, hvor transparent ejerskabet af en virksomhed/juridisk person er i hvert enkelt af verdens største økonomier. Hvorvidt har den reelle ejer mulighed for at skjule sig og derved fx bruge et selskab til at skjule ulovligt tjente midler, til hvidvask eller lignende. Læs hele rapporten her.
UK scorer 100% på 4 af de 10 principper, og ligger derved bedst (Very strong”), se oversigten over rapportens konklusioner nederst i artiklen. Særligt er det offentlighedens adgang til oplysninger om ejerskab, der tæller. Der ligger imidlertid en væsentlig begrænsning i, at alene national ret er gennemgået, mens Oversøiske besiddelser som Cayman Islands og British Virgin Islands ikke er omfattet af de samme regler.
G 20s 10 principper for transparent ejerskab:
|
Argentina, Frankrig og Italien ligger i næste kategori (”Strong Framework”). Frankrig får points for bl.a. regulering af finansielle virksomheder og af en bred vifte af rådgivere. Italien scorer godt bredt set, mens der er behov for forbedring omkring forvaltningsenheder (trusts).
Den brede midte
Ni af landene falder i den brede midterkategori (”Average framework”), herunder Tyskland og Rusland. For Tysklands vedkommende lægges der vægt på svagheder i reguleringen af ihændehaver papirer og nominees (mellemmænd) Den nuværende lovgivning kræver således ikke, at virksomheder/juridiske enheder, der ikke er under lagt anti-hvidvask lovgivningen, opbevarer oplysninger om reelle ejere. Denne situation forventes forbedret når EU’s 4. hvidvaskdirektivt bliver implementeret i tysk ret. Se nedenfor:
EU’s 4. hvidvask direktiv skærper kravene til medlemsstaterne ved at kræve centrale registre over reelle ejere, som myndig-hederne har adgang til, indeholdende bl.a.:
Skal være implementeret 26.06 2017 i samtlige EU lande |
Ruslands svaghed er bl.a. at myndighederne ikke har adgang til oplysninger om reelle ejere, lige som finansielle virksomheders forpligtelse til at kende deres kunder ikke lever op til G20 principperne.
USA har svag beskyttelse mod anonyme selskaber
USA ligger svagt (”Weak”) i undersøgelsen. Det skyldes flere ting. Definitionen af reelle ejere er mangelfuld, ligesom anti-hvidvask lovgivningen har huller i relation til identifikationen af reelle ejere. Ifølge rapporten bør krav om identifikation af reelle ejere af samarbejdspartnere/kunder indføres overfor rådgivere og serviceleverandører som advokater og revisorer, ejendomsmæglere m.fl. Ligeledes er der behov for styrkelse af lovgivningen omkring aktier betroet mellemmænd (nominee shareholders).
I samme kategori ligger Australien, Brasilien, Canada, Sydkorea og Kina. Sidstnævnte fordi der – snarest, som det siges – bør lovgives om juridiske enheders pligt til selv at vedligeholde informationer om deres reelle ejere, ligesom finansielle virksomheder, rådgivere m.fl. bør forpligtes til at identificere og legitimere deres kunder.
Interessante konklusioner
Rapporten tegner et billede af, at G20 gruppen er på vej mod at leve op til egne principper om transparens, se box øverst. Der er et stykke vej at gå endnu om end udviklingen er positiv. Set på tværs af landene, er der mange forskellige svagheder: Brasilien og Sydafrika mangler en klar definition af reelle ejere. Og kun 4 lande har krav om risikovurdering af hvordan nationale og internationale juridiske enheder kan anvendes til hvidvask, således at de relevante lovgivningsinitiativer kan tages for at lukke hullerne.
Der er alene 2 af G20 som landene kræver, at en virksomhed selv opbevarer og opdaterer informationer om den egne reelle ejere, og konsekvensen af dette er, at det bliver vanskeligt for samarbejdspartnere at skaffe sig informationer til eget brug, så de selv kan overholde reglerne om at kende deres kunder. Rapporten noterer i øvrigt, at trods nylige skandaler, så er antal rapportering af mistænkelige transaktioner fra finansielle virksomheder, rådgiver m.fl. ekstremt lavt i hovedparten af landene.
Den finansielle sektor, som spiller en nøglerolle ved at indsamle information om de reelle ejere af de virksomheder de samarbejder med, tror for meget på det, kunderne selv oplyser. Uafhængig verifikation af kundernes oplysninger er en mangelvare i lidt over halvdelen af landene inkl. USA.
Rådgivere som advokater, revisorer, ejendomsmæglere, fondsforvaltere m.fl. slipper for let i forhold til at identificere de reelle ejere af de virksomheder, de betjener. Dette gælder for rigtig mange af G20 landene uagtet fx at den eksklusive del af ejendomsmarkedet i London, New York og andre storbyer har trukket overskrifter som magnet for penge af tvivlsom oprindelse.
Åbenhed om reelle ejere forventes at blive øget i takt med at flere lande samt deres indkøbsansvarlige myndigheder, og fx Verdensbanken, stiller krav om at kende de reelle ejere af deres samarbejdspartnere.
For EU samlet set, vil implementeringen af det nye hvidvask direktiv, som skal være gennemført senest 26.06 2017, i høj grad medvirke til øget transparens. Her kræves blandt andet indførelse af registre over reelle ejere, som myndighederne har adgang til.
Transparency International har i rapporten ”Just for Show?” kortlagt hvorledes G20 landene, verdens største økonomier, lever op til egne principper for transparens omkring reelle ejere af virksomheder m.v. Se her, hvordan hvert enkelt land lever op til principperne.
Om rapporten
Rapporten er lavet som et desk study af Transparency International. Data er indsamlede via spørgeskemaer i perioden maj-august 2015 af Transparency Internationals nationale afdelinger eller konsulenter. Både gældende lov og vedtaget men endnu ikke ikrafttrådt lovgivning ligger til grund for de indsamlede data. Regeringsrepræsentanter for G20 landene er blevet hørt om besvarelserne.
–
Hjælp til G20
Transparency International har udarbejdet en technical guide ”Implementing G20 Beneficial Ownership Principles”, July 2015 – læs den her.