Definitioner

Transparency International definerer korruption som:

“Misbrug af betroet magt for egen vindings skyld“

Ordet “egen” skal forstås bredt, så det også kan omfatte en gruppe af fysiske eller juridiske personer, ligesom ordet “vinding” kan omfatte penge, værdier eller andre fordele. Korruption kan forekomme både i den offentlige sektor og i den private sektor.

Korruption er således langt mere end blot og bart bestikkelse. Her kan yderligere nævnes:

  • Mandatsvig
  • Underslæb
  • Bedrageri
  • Afpresning
  • EU-svig
  • Hvidvaskning af penge
  • Nepotisme
  • Smørelse (facilitation payment)
  • Karteldannelse
  • Matchfixing

 

Aktiv og passiv bestikkelse

Man skelner mellem aktiv og passiv bestikkelse

Aktiv bestikkelse: Når man giver, tilbyder eller lover bestikkelse.

Passiv bestikkelse: Når man kræver eller accepterer bestikkelse.

 

Lovgivning

Korruption er forbudt i både Danmark og udlandet. Se særligt afsnit om den danske og internationale lovgivning på området.