05-10-2015 Det såkaldte Bo Smith udvalg har netop udgivet en tyk rapport om samspillet mellem embedsmænd og politikere. Udvalget anbefaler en række forbedringer – men er det nok?
Baggrunden er de mange skandalesager der har været de senere år senest Eritrea sagen og statsløsesagen, Skatteministeriets rolle i skattesagen, Socialministeriets i Zornig-sagen og Udenrigsministeriets indblanding i GGGI-sagen hvor embedsmændene er gået meget langt, og efter TI-DKs mening langt over grænsen i forhold til sandfærdighed, faglighed og lovlighed, for at opfylde politiske ønsker og behov.
Udvalget konkluderer at embedsværket og dets samspil med politikere grundlæggende er sundt- men at der er plads til forbedringer. De har tre typer af anbefalinger:
- Et nyt kodeks med de regler og normer, der gælder for embedsmænd
- Nye undersøgelsesformer når der opstår mistanke om uregelmæssigheder
- Mere åbenhed og gennemsigtighed
I TI-DK hilser vi rapporten og debatten meget velkommen. I TI-DK har vi gennem årene argumenteret for styrkelse af principper som åbenhed, gennemsigtighed og inddragelse. Mange af rapportens anbefalinger flugter rigtig godt med de anbefalinger TI-DK kom med i vores NIS rapport fra 2011, f.eks. behovet for at styrke den parlamentariske kontrol og inddragelsen af civilsamfund og andre interessenter i det lovforbedrende arbejde blandt ved at respektere de gældende høringsfrister.
Vi er dog skeptiske overfor ideen med yderligere udbredelse af kodekser for embedsmænd. Problemet er næppe, at embedsmændenes ikke har kendskab til de grundlæggende spilleregler for deres politiske bistand og rådgivning. Der er imidlertid sket et normskred både blandt politikere og embedsmænd, som har skabt et akut behov for en styrket indsigt i og kontrol med hvad der foregår bag murerne.
TI-DK mener derfor at der er behov for en væsentlig forbedret offentlighedslov, der styrker offentlighedens- og mediernes adgang til information. Bo Smith udvalgets forslag om ministerielle statusopdateringer og pressekonferencer er en sølle erstatning for en ordentlig offentlighedslov.
Kodekser hjælper heller ikke embedsmænd som vil blæse i fløjten når det går rigtig galt. I stedet for kodekser bør vi have en whistleblower lovgivning der beskytter og rådgiver embedsmænd, der vil sige fra.
Der skal være en risiko ved at gå over grænsen. En risiko for at blive opdaget. Ellers vil politikerne fortsætte med at presse embedsværket for at få deres politik igennem. Både en ordentlig offentlighedslov og en whistleblower lovgivning, der rådgiver og beskytter embedsmænd som siger fra, vil have en præventiv effekt. I TI-DK har vi ikke noget imod kodekser. Det fungerer fint som præcisering af lovgivning og gerne sammen med ordentlig efteruddannelse af embedsmænd og politikere for den sags skyld. Men kodekser, ministerielle statusopdateringer og pressekonferencer kan ikke stå alene.