Boganmeldelse: Thieves of State af Sarah Chayes

Af Knut Gotfredsen

Thieves of State

På vores medlemsmøde om forbindelsen mellem terrorisme og korruption den 17.marts 2015 nævnte Mark Pyman, programme director i Transparency Internationals Defence-afdeling, bogen “Thieves of State” af Sara Chayes. Jeg købte bogen og læste den med stor interesse og med voksende vrede og ubehag tilsat en del frygt.

Hovedbudskabet er, at korrupte stater udgør en trussel mod global sikkerhed, bl.a. fordi de er med til at fostre terrorisme. Desværre har vi og vores allierede (måske især USA) en tendens til at støtte korrupte statsledere og dermed – ved at vise vores støtte til disse personer – vende befolkningens vrede imod os selv.

Forfatterens argumentationskæden er således:

* Stater med omfattende korruption (såkaldte kleptokratier), kan have flere variationer, f.eks. lodret integreret kriminelt netværk (f.eks. Afghanistan) eller ressource-udplyndring (f.eks Nigeria).

* I kleptokratier vil store dele af befolkningen ikke have nogen fremtidsudsigter, da al potentiel økonomisk fremgang opsuges af kleptokraterne. Det medfører også, at landets infrastruktur degenererer.

* De borgere, som udnyttes og undertrykkes, kan så have følgende valg:

                             A. Afffind dig med det – du er blot en født taber.

                             B. Bliv økonomisk flygtning og håb på at der er en fremtid i et andet land

                             C. Gør oprør – du har lært, at det formelle demokrati reelt ikke virker.

* Hvis du vælger den sidste løsning, står der helt sikkert en oprørsbevægelse (såkaldt terrororganisation) klar til at opsamle dig.

Chayes’ detaljerede beretning om korruptionen i Afghanistan under den af Vesten støttede præsident Karzai fortæller, hvordan Karzai og hans familie og netværk beriger sig selv ved dels at modtage store beløb i bestikkelse fra bl.a. CIA og dels ved – med en korrupt politi- og dommerstand – at kunne tilegne sig jordbesiddelser m.v. Det er tankevækkende, at Karzai med sin hysteriske og egenrådige opførsel kunne få de udenlandske styrker til at danse efter sin pibe, selvom han reelt var dybt afhængig af dem. Man kan i tilslutning hertil læse den rapport, som udenlandske efterforskere skrev om sammenbrudet i Kabul Bank, hvor hans familiemedlemmer berigede sig og bagefter helt slap for straf.

Chayes beskriver bl.a. sit glimrende samarbejde med ledelsen af de amerikanske styrker i Afghanistan, som imidlertid blev overtrumfet af USA’s udenrigsministerium og af CIA. Det er selvfølgelig interessant at læse med danske øjne, for hvordan kan vi forvente, at vores indsats i landet kan nedbringe korruption, når vores største allierede har det som relativt lav prioritet?

Bogen giver også en detaljeret beskrivelse af andre typer af kleptokratier: Det militær-kleptokratiske kompleks (Ægypten), det bureaukratiske kleptokrati (Tunis), ressource-kleptokratiet (Nigeria) og det post-sovjettiske kleptokrati (Uzbekistan). Sarah Chayes omtaler desuden flere steder hvordan de enorme pengestrømme fra korruption kanaliseres ud af de korrupte lande til finansielle virksomheder i mere “behagelige” destinationer,de såkaldte “pengely”.

Chayes nævner også et for mig nyt begreb: GONGO (Government Operated Non-Government Organisation). Egentlig er det jo en logisk absurditet, men ledere i korrupte lande har opdaget, at en del udviklingsbistand bliver kanaliseret gennem NGO’er. Så laver de deres egen “NGO”, så de også kan få fat i nogle af de penge.

Bogen indeholder desuden et afsnit med forslag til hvilke værktøjer, der kan tages i brug i kampen mod korruption. Disse er opdelt i værktøjer for statsledere, efterretningsværktøjer, diplomatiske værktøjer, lovmæssige værktøjer, finansielle værktøjer og værktøjer til nødhjælp og udviklingsbistand. Mange af disse værktøjer kunne vores egen regering have nytte af at tage i brug.

F.eks. var præsident Karzai i Danmark i 2013 for at indgå en aftale om udviklingsbistand på ca. 500 mio. kr. årligt i 3 år. Der findes rigtig mange billeder af en storsmilende Karzai sammen med en ligeså storsmilende Helle Thorning, som bl.a. siger:”Afghanistan kan regne med Danmark”. I virkeligheden burde Karzai have været holdt helt ude af rampelyset og ført ud og ind af bagindgangen. Hvis man er en menig afghaner, er det tydeligt at Danmark støtter Karzai, og dermed indirekte også det statslige kleptokrati.

Selvom bogen ikke ét eneste sted omtaler Transparency International, vil jeg alligevel give den min varmeste anbefaling.

Sara Chayes: Thieves of State (ISBN 978-0-393-23946-1).

Besøg os på Facebook

  • Opret Medlemskab

    Fornavn
    Mellemnavn
    Efternavn
    Adresse
    Postnr
    By
    E-mail
    Telefon nr.
    Kommentar