Danmark bagud i kampen mod bestikkelse i udlandet

Danmark har i 2000 tilsluttet sig OECD’s konvention mod bestikkelse i udlandet (OECD Convention on Combating Bribery of Foreign Public Officials in International Business Transactions). Konventionen har til formål at bekæmpe bestikkelse i forbindelse med eksport, og de lande, som har underskrevet konventionen står for næsten 70% af verdens eksport.
De tilsluttede lande skal dels påse, at deres lovgivning opfylder konventionens krav og dels sikre en tilstrækkelig håndhævelse. OECD følger op på de enkelte lande i en række “fase-rapporter”.
OECD har nu afleveret fase 3 rapporten om Danmarks efterlevelse af konventionen og der er en række alvorlige påtaler på grund af manglende indsats.
Rapporten er på engelsk, fylder 67 sider, og er forfattet af en finsk og en slovakisk statsanklager, som har stået for gennemgangen. Nogle steder er sproget lidt juridisk spidsfindigt, men som hovedregel er det klart og tydeligt.
Håndhævelsen af forbud mod bestikkelse ligger hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og fase-3-rapporten giver en meget skarp påtale af de manglende resultater i efterforskning og retsforfølgelse:

  • I de 12 år, hvor Danmark har være tilsluttet konventionen er der reelt kun 1 sag indenfor konventionens område, hvor der er givet sanktioner, og det endda ikke ved domstolene men ved et forlig. Denne sag handler om firmaet MissionPharma, som bestak 2 hollandske konsulenter, som arbejdede for FN (UNDP). Herved opnåede MissionPharma store ordrer (143 M USD eller ca., 850 M DKK) på medicin til Den Demokratiske Republik Congo. MissionPharma betalte ialt 23 M  DKK som del af forliget.
  • Det skal bemærkes, at de 14 sager, som SØIK har afsluttet mod danske virksomheder i relation til Olie-for-Mad skandalerne falder udenfor OECD konventionen, da sanktionerne ikke vedrører bestikkelse (var forældet), heller ikke overtrædelse af embargo (også forældet) men kun konfiskation af fortjenesten. Iøvrigt blev 13 af de 14 sager afgjort ved forlig og kun en ved domstolene.
  • Efterforskningen har ikke været tilstrækkelig målbevidst, således har man lukket 2 sager, fordi de lande, hvor man søgte beviser (Malta og UAE) ikke besvarede SØIK’s henvendelser.

De lovmæssige initiativer hører naturligvis under justitsministeriet, og her giver fase-3-rapporten påtaler for bl.a.:

  • Utilstrækkelige strafferammer for bestikkelse og regnskabsfusk.
  • Manglende præcisering af hvornår “smørelse” kan tillades.
  • Manglende beskyttelse af whistleblowere i såvel den offentlige som i dne private sektor.

Transparency International finder det meget beklageligt, at Danmark – som ellers ligger pænt internationalt på anti-korruptions-indekset CPI – i den grad er bagud når det gælder håndhævelse af forbuddet mod danske virksomheders brug af bestikkelse i udlandet.

Scroll to Top