2014-10-24 Transparency International opfordrer regeringen til at sikre en meget bedre indsats mod bestikkelse i udlandet
Kun 4 af de 39 lande, som har tiltrådt OECD’s konvention mod bestikkelse håndhæver effektivt konventionens krav om harmonisering af lovgivning og om håndhævelse (retsforfølgelse). Danmark ligger i den dårligste gruppe (beskeden eller ingen håndhævelse) sammen med bl.a. Grækenland, Rusland og Tyrkiet.
Mange lande, som repræsenterer førende økonomier leverer ikke en ordentlig indsats for at forhindre deres virksomheder i at medvirke til bestikkelse rundt om i verden. Det fremgår af en rapport fra anti-korruptions-foreningen Transparency International, som i dag offentliggør sin årlige statusrapport om håndhævelse af OECD-konventionen mod bestikkelse. Du kan læse hele rapporten her. Her kan du læse de konkrete bemærkninger om Danmark
Konventionen stammer fra 1999, men 15 år efter ikrafttrædelsen, er det kun 4 lande, som foretager aktiv efterforskning og retsforfølgning af virksomheder, der snyder skatteyderne ved at bestikke udenlandske embedsmænd (f.ex. for at opnå kontrakter eller licenser og koncessioner). 5 lande er klassificeret som “moderat håndhævelse”, mens 8 lande havde “begrænset håndhævelse”. I bunden ligger 22 lande med “beskeden eller ingen håndhævelse”.
Dårligst placeret er 22 af landene (de repræsenterer 27 procent af verdens eksport). De gør lidt eller ingenting ved håndhævelsen. Problemet er, at typisk at efterforskerne mangler politisk opbakning til at gå efter store virksomheder, især når overvejelser om nationale økonomiske interesser overtrumfe tilsagnet om korruptionsbekæmpelse og når efterforskerne mangler ressourcer til at efterforske komplicerede økonomisk kriminalitet.
Knut Gotfredsen, formand for den danske afdeling af Transparency International finder det stærkt kritisabelt, at Danmark på grund af en utilstrækkelig indsats fra regeringens og politiets side havner i “bundligaen”.
| Danmark har til dato ikke afsluttet sager med domfældelse eller forlig indenfor konventionens område, dvs. “Bestikkelse af embedsmænd/regeringsrepræsentanter i udlandet”.Danmark har fortsat ikke sat konventionen i kraft for Grønland og Færøerne.Der er fortsat ikke indført generel lovgivning, som beskytter whistleblowere i offentlige eller private stillinger. |
Regeringerne er nødt til at reagere på selskabers ugennemsigtige ejerforhold.
En af grundene til at grænseoverskridende bestikkelse i internationale forretningsaftaler trives, er, at efterforskerne mangler ressourcer til at spore de komplekse hvidvaskningsteknikker, som i stigende grad anvendes til at skjule bestikkelsesbeløb, siger Transparency International.
I dag bliver bestikkelsesbeløb i stigende grad skjult bag sofistikerede selskabskonstruktioner, hvor den retmæssige ejer ikke kan identificeres, selv af myndighederne. I 70 % sagerne om udenlandsk bestikkelse var der involveret skuffeselskaber for at undgå afsløring, ifølge en undersøgelse fra Verdensbanken fra 2012.
OECD har brug for at hjælpe myndighederne med at arbejde sammen om en indsats på tværs af landegrænserne, i betragtning af den grænseoverskridende karakter af kriminalitet, siger Transparency International, som også gentager sin opfordring til EU og G20 om at sikre offentliggørelse i offentlige registre om ejerskab til selskaber.
Transparency International anbefaler især følgende:
|
Canada er det eneste land, som viser væsentlig forbedring siden sidste års rapport. Danmark er flyttet fra den næst dårligste gruppe til den dårligste.
Af de 20 bedst placerede lande i Transparency’s Corruption Perception Index (som vurderer korruption i den offentlige sektor) ligger 9 i gruppen “beskeden eller ingen håndhævelse”. De er altså tilsyneladende tilfredse med ikke at have megen korruption i hjemlandet, men bekymrer sig ikke om hvordan deres virksomheder agerer i udlandet.
9 af G20 landene er med i gruppen “beskedne eller ingen håndhævelse”, hvilket betyder at de ikke formår at opfylde målene i G20 landenes handlingsplan for korruptionsbekæmpelse.