Den nye offentlighedslov kan svække vores integritetssystem

Transparency International Danmark er bekymrede for konsekvenserne af det forslag til ny offentlighedslov der for øjeblikket behandles i Folketinget. Det har vi udtrykt tidligere gennem forskellige skriverier, belyst ved en konference i efteråret og senest er vi også indgået i samarbejdet med gruppen ”Nej tak til den nye offentlighedslov”.

Mens det fremsatte lovforslag selvfølgelig indeholder gode og velkomne elementer, indeholder det også så alvorlige indskrænkninger af retten til aktindsigt, at foreningen mener det overordnet set vil være et alvorligt tilbageskridt for det danske integritetssystem, hvis loven vedtages.

Danmark scorer år efter år flotte placeringer på den internationale rangliste ”Corruption Perception Index” – altså en rangliste over opfattelsen af graden af korruption i de rangerede lande. Danmarks flotte placering baserer sig ifølge et nationalt studie foretaget af organisationens danske chapter, primært på en stærk dansk tradition for åbenhed og gennemsigtighed i det offentlige og omkring de politiske beslutningsprocesser. Dog bemærker såvel studiet som andre ranglister og undersøgelser lavet af foreningen, at Danmark blandt andet har en svaghed netop omkring offentlighedsloven og adgangen til aktindsigt. Man understreger, at der er behov for en opdateret lov der bedre afspejler den udvikling der er sket – teknologisk og på andre områder. Mange af disse ting imødekommes også i det foreliggende forslag, men det skal ses i lyset af nogle ærgerlige tilbageskridt.

Med det foreliggende lovforslag i funktion, vil alt for meget blive mørkelagt eller overladt til embedsværkets skønsmæssige vurderinger og det er TI-DKs frygt, at vores ellers stærke danske integritetssystem vil lide skade. Man kan risikere at svække mediernes rolle som 4. statsmagt og vagthund, hvilket vil være en meget uheldig konsekvens. Vi kender allerede talrige eksempler på, at journalister via aktindsigt har fundet frem til afslørende dokumentation der har afsløret hvordan visse politikere har baseret deres argumentation for bestemte politiske tiltag på falskt fagligt grundlag, på bestilte tal eller overlagte forglemmelser. Vi har brug for denne mulighed for at kunne kigge de demokratisk valgte i kortene. Med de foreslåede paragraffer i funktion, ville man ikke på samme grundlag kunne have afsløret den daværende sundhedsministers skjulte overbetaling af privatsygehusene, Tamilsagen, eller den nylige sag om de skjulte dagpengetal. Disse er bare enkelte eksempler, men listen er lang.

Som det både fremgår af vores Nationale Integritets System Studie fra 2012, og af de seneste års Global Corruption Barometer, så har befolkningen i Danmark i forvejen mindst tillid til politikere og medier. Med denne lov risikerer begge institutioners integritet yderligere svækkelse. Vi ved, at mistænksomheden og mistilliden forstærkes ved manglende gennemsigtighed og dermed vil politikernes troværdighed svækkes yderligere. Samtidig vil det blive endnu sværere for seriøse journalister at finde solide kilder til deres historier. Nogle af de samme historier vil måske komme frem, men i stedet for at bygge på grundig dokumentation, vil de bygge på anonyme kildeudsagn, lækager og andre mere usikre grundlag. Muligheden for aktindsigt har til tider har fungeret korrigerende i afdækningen en konkret sags fulde perspektiv – ind imellem tippes journalister af anonyme kilder, der viser sig at have manglet indsigt i sagens fulde omfang eller væsentlige fakta. Når journalisten gennemgår de dokumenter der fremskaffes ved aktindsigtsbegæringer hjælper dette til at underbygge hele sagen og bringe alle relevante fakta i spil.

Vores anbefaling vil således være, at man i første omgang revurderer det fremsatte lovforslag og tager tiden til en grundig og fyldestgørende høring – særligt omkring visse paragraffer, herunder §24 og § 27 stk. 2. Vi respekterer offentlighedskommissionens grundige og omfangsrige arbejde, der ledte frem til det lovforslag Lars Barfod fremsatte i 2010, men vi mener også det var problematisk at man dengang udpegede en kommission der kun havde 2 repræsentanter fra ”offentligheden” og til gengæld en stor overvægt af embedsmænd. Dernæst at det fremsatte lovforslag var et kompromis vedtaget af et snævert flertal og siden kritiseret af andre medlemmer i kommissionen. En så vigtig lov bør ikke bygges på et snævert flertal i den kommissonen regeringen nu så tungt læner sig op ad.

Gennemføres loven alligevel som fremlagt, vil vi på det aller stærkeste tilskynde til, at der inkluderes en revisionsbestemmelse og nedsættes en uvildig følgegruppe hvor I vi, blandt andre, får en plads. Dernæst vil vi anbefale, at man som brugere af loven sørger for at bringe alle påklagelige afvisninger om aktindsigt til Ombudsmanden, så der på længere sigt kan etableres en stærk praksis omkring de skønsbaserede paragraffer. Slutteligt ønsker vi at påpege, at gennemførelsen af denne lov endnu en gang understreger vigtigheden af bedre regler for beskyttelsen og rådgivning af whistleblowere. Hvis adgangen til aktindsigt indskrænkes som foreslået i dette lovforslag, vil der i endu højere grad være brug for whistleblowere til at gøre opmærksomme på urent trav. Læse mere om hvad TI-DKs anbefalinger omkring whistleblowing er her.

Besøg os på Facebook

  • Opret Medlemskab

    Fornavn
    Mellemnavn
    Efternavn
    Adresse
    Postnr
    By
    E-mail
    Telefon nr.
    Kommentar