GGGI – dansk deltagelse i en global organisation i modvind

Vi ser snart hver dag nye interessante oplysninger om Danmarks involvering i GGGI (Global Green Growth Institute).
Det startede med en artikel om en tidligere statsministers flyrejser på 1. klasse og er p.t. endt med at en udviklingsminister er trådt tilbage, at den nye udviklingsminister har besluttet at udtræde af bestyrelsen og overvejer om Danmark skal ophøre med at støtte GGGI.
Transparency International Danmark blev tidligt kontaktet af flere journalister, som  ville høre vores mening om, hvorvidt der var tale om korruption i en revisionsrapport fra Sydkoreas Rigsrevision. Vi har fulgt sagen og undersøgt nogle af de underliggende dokumenter.
Uden at gå for meget i historiske detaljer, kan vi tage udgangspunkt i, at Sydkoreas rigsrevision i november 2012 afleverede en revisionsrapport til GGGI’s bestyrelse (på koreansk) om pengeforbruget m.v. i perioden frem til ca. september 2012. TI-DK’s formand gennemlæste en “uautoriseret” oversættelse af denne rapport. Denne oversættelse var fortaget af GGGI selv og var ikke fuldstændig. Senere har nogle journalister angiveligt fået en komplet oversættelse fra Sydkoreas rigsrevision. Det er selvfølgelig overraskende, at GGGI’s bestyrelse lader sig nøje med GGGI’s egen og begrænsede oversættelse.
Oversættelsen opremser en lang række kritisable forhold, hvoraf enkelte muligvis kan være resultatet af korruption. Bl.a. har GGGI’s direktør uretmæssigt fået udbetalt 350.000 DKK udover det aftalte vederlag. Det er uklart, om direktøren har tilbagebetalt det uberettigede vederlag. Disse er dog beløbsmæssigt de mindst væsentlige.
De fleste kritisable forhold, og beløbsmæssigt langt den største del, må nok klassificeres som udtryk for administrativ inkompetence. Bl.a. har man indgået store konsulentkontrakter uden offentligt udbud og i nogle tilfælde uden at drage nytte af rapporterne.
Det er også tankevækkende, at revisionsrapporten omtaler indtægter på 287 millioner DKK og udgifter på 117 millioner DKK uden at redegøre for forskellen. Det er heller ikke klart, i hvilket omfang rapporten dækker forhold mens GGGI var en Sydkoreansk NGO og hvilke forhold der er opstået efter GGGI blev en international organisation. Det havde været naturligt, om man havde lavet et formelt regnskab for NGO-GGGI frem til omdannelsen og herefter overdraget formelt til den globale “efterfølger”.
Brugen af 1. klasses flyrejser til GGGI’s formand er slet ikke omtalt i revisionsrapporten, da det var i overensstemmelse med de dagældende regelsæt for GGGI. Hele forløbet om godkendelsen af disse rejseregler tjener ikke vores udenrigstjeneste til ære.
Det er selvfølgelig klart at det kan tage tid at få procedurer til at falde på plads i opstarten af en multinational organisation, herunder også at nå til enighed om regelsæt. Det kan dog godt undre, at Danmark har accepteret at udbetale 90 millioner DKK til en organisation, hvor man har meget begrænset indsigt i de administrative procedurer, og hvor der ikke ligger en klar aftale om årlig ekstern revision.