Grænseløs korruption

Transparency International Danmark anmelder: ”Ambassadøren” – en film af Mads Brügger (2011). 93 minutter.

En besynderlig og dekadent hvid europæer køber sig i Liberia til en ambassadørtitel med tilhørende diplomatpas, som han så kan bruge i Den Centralafrikanske Republik til en diplomatisk mission.

Officielt er Mads Brügger taget til Den Centralafrikanske Republik under dække af at være en godgørende og rig forretningsmand, der skal opstarte en tændstikfabrik, som kan skabe lokale arbejdspladser.

Uofficielt er han der i virkeligheden for at opnå adgang til Den Centralafrikanske Republiks enorme reserve af diamanter.

Der er lavet mange spillefilm, hvor korruption er et vigtigt element, f.eks. “Blood Diamond” af Danny Boyle (2006).  “Ambassadøren” er derimod en dokumentarfilm om korruption og udbytning i Afrika.

Det er ikke en film, som tegner de store overordnede og teoretiske linier og viser vej til løsninger. I stedet viser den fuldstændig lavpraktisk (ofte med skjult kamera), hvordan en helt almindelig mand kan købe sig en diplomattitel i ét afrikansk land og derefter bruge titlen i et andet afrikansk land til at skaffe sig adgang til de ressourcer, som Afrika er så rigt på, og som de lokale befolkninger får så lidt ud af. Det er måske overraskende – men sandt – at der findes firmaer, som tilbyder at “arrangere” de nødvendige kontakter.

Det er tydeligt, at Mads Brügger og filmholdet løber en stor personlig risiko med de lokale optagelser, for menneskeliv er ikke hård valuta dernede. Filmen indeholder et par samtaler med en lokal sikkerhedschef, om hvem man senere i filmen hører, at han er blevet likvideret!

De hvide er tilbage for at erobre Afrika – denne gang ikke med våben, men med penge.

En tragisk komedie om gin-tonic-diplomatiet – eller med Mads Brügger-rollens egne ord: “I’m not very good with protocol, but I’m very good with alcohol.”

Filmen kan bl.a. ses via www.dfi.dk, og den har været vist på DR i april 2012. Ligesom filmen er blevet vist og rost på flere festivaler for dokumentarfilm.

Hos Transparency International Danmark stiller vi os dog stadig spørgsmålet: Er det i orden at agere korrupt for at gøre opmærksom på korruption?

Vi har også fundet lidt statistik til jer for at vise, hvordan Danmark, Den Centralafrikanske Replublik og Liberia ligger i forhold til hinanden på Transparency Internationals seneste Corruption Perception Index (CPI):

Element Danmark Liberia Den Central-afrikanske Republk
CPI placering #2 #91 #154
CPI score 9,4 3,2 2,2
Befolkning (mio.) 5,5 3,5 4,2
Gns. årsindkomst (DKK) 342.000 2.160 2.460

Læs mere om CPI indekset her (på engelsk)

Besøg os på Facebook

  • Opret Medlemskab

    Fornavn
    Mellemnavn
    Efternavn
    Adresse
    Postnr
    By
    E-mail
    Telefon nr.
    Kommentar