Hørt og Set – er det bestikkelse ?

Så får vi tilsyneladende en vaskeægte korruptionsskandale omkring et medie-hus. Der er skrevet og talt meget om begivenhederne relateret til Se & Hør. Der er rejst sigtelser, men endnu er ingen fængslet, afhørt i retten eller dømt, så vi må indtil videre fastholde at de involverede personer er uskyldige.

Hvis der er hold i det, som er beskrevet, ser det ud til at:

  • Personer på et ugeblad har betalt en it-medarbejder i et datacenter for at udtrække oplysninger om kendte personers træk på kreditkort. Det er udfra en sproglig vurdering korruption (i form af underkategorien bestikkelse) idet it-medarbejderen har misbrugt sit ansættelsesforhold til personlig vinding.
  • I TI’s Global Corruption Barometer 2013 interviewede man 1.000 danskere om deres syn på korruption i Danmark. 30% vurderede medierne som korrupte eller meget korrupte. (Andre institutioner var Religiøse samfund med 38%, Politiske partier med 30 % og Private sektor med 32 %). Her er tilsyneladende et eksempel på korruption i mediebranchen.

§299

  • Straffelovens §299, stk. 2 straffer aktiv eller passiv bestikkelse med op til 4 års fængsel, MEN lovens bogstav siger, at modtageren skal “varetage formue anliggender” og det er lidt vanskeligt at se, at en systemoperatør har den rolle. Normalt har man kun brugt §299, stk. 2 i forbindelse med returkommission, selvom Justitsministeriet har en lidt videre fortolkning i deres pjece “Undgå korruption”. I Norge og Sverige er der ikke krav om nogen særlig stilling, for at modtageren kan dømmes for bestikkelse.
  • Det bliver interessant at følge sagen og se hvordan dommerne bedømmer rækkevidden af §299, stk. 2

 

  • Det er også relevant at se sagen med data-sikkerhedsbriller. Reelt er der tale om økonomisk udnyttelse af en overvågning af personers økonomiske transaktioner. Sagen viser, at selv meget store databehandlingsvirksomheder ikke har styr på sikkerheden og reelt ikke fører nok tilsyn med systemprogrammører. Det bliver interessant at se konsekvenserne for de krav, der vil blive stillet fra politisk hold til salget af NETS til udenlandske ejere.
  • Nogle journalister har stillet det spørgsmål, om affæren kan medvirke til at Danmark dykker i kommende års Corruption Perception Index. Efter vores opfattelse er svaret: NEJ. Denne skandales involverede er stort set alle fra den private sektor, hvor CPI kun vurderer korruption i den offentlige sektor. En enkelt ansat på et hospital i Hovedstaden eller en medarbejdet i statens luftvæsen kan nok ikke rykke så meget.

Besøg os på Facebook

  • Opret Medlemskab

    Fornavn
    Mellemnavn
    Efternavn
    Adresse
    Postnr
    By
    E-mail
    Telefon nr.
    Kommentar