INVITATION: Filmvisning af Per Fly’s film Dobbeltspil og efterfølgende oplæg og debat

Transparency International Danmark vil i samarbejde med Politologisk Filmklub og Djøf gerne invitere dig til at se Per Fly’s film Dobbeltspil og efterfølgende oplæg og debat.
Filmen er en politisk thriller baseret på den sande historie om 24-årige danske Michael Soussan, der får sit ønskejob i FN’s humanitære hjælpeprogram Oil for Food. Michael har taget jobbet for at kæmpe for en bedre verden, men det bliver et chok for ham, da hans karismatiske chef Benon Sevan flytter ham fra de trygge FN-kontorer på First Avenue i New York til de kaotiske tilstande i Bagdad. Her går det op for ham, at der svindles med milliarder.
Du kan læse hele Transparency International Danmarks anmeldelse af filmen her.
Efter filmvisningen vil Transparency International Danmarks næstformand Jesper Olsen og bestyrelsesmedlem Christian Ougaard holde et oplæg og svare på spørgsmål.
Filmvisningen foregår onsdag den 19. September 2018 på Center for Sundhed og Samfund på Øster Farimagsgade 5, 1353 København. Filmen vises i lokale 35.01.05. Den mest direkte vej til bygning 35 er via Gammeltoftsgade.
Det er muligt at få lidt at spise inden filmvisningen, dog kun så længe lager haves. Under filmen vil der være gratis popcorn og mulighed for at købe drikkevarer.
Program:
Kl. 17.00 Ankomst samt forplejning til deltagerne
Kl. 17.20 Velkomst ved arrangørerne, samt præsentation af arrangementet og samarbejdspartnere
Kl. 17.30 Filmen ‘Dobbeltspil’ vises (108 min)
Kl. 19.20 Pause
Kl. 19.30 Oplæg ved Christian Ougaard og Jesper Olsen med efterfølgende Q&A
Kl. 20.00 Afslutning med tak til publikum og samarbejdspartnere
For at deltage i arrangementet skal du tilmelde dig via Djøf ved at klikke her. Du behøver IKKE at være medlem af DJØF for at tilmelde dig.
Du kan holde dig opdateret om arrangementet via Facebook begivenheden.
Vi håber på at se dig til et spændende arrangement.

Scroll to Top