Kan nogen fortælle os, hvordan transportministeren har tænkt sig at sikre, at statens penge ikke går til potentielt korrupte italienske virksomheder?

15-02-2018 Den 11. januar skrev Transparency International Danmarks formand, Natascha Linn Felix, følgende opdatering på vores facebook side:
Kan nogen fortælle os, hvordan transportministeren har tænkt sig at sikre, at statens penge ikke går til potentielt korrupte italienske virksomheder?

I morges kom det frem, at kammeradvokaten har undersøgt udbudsforløbet omkring bygningen af en ny Storstrømsbro. To af de tre virksomheder i det konsortium, der skal bygge, er nemlig under undersøgelse for korruption. Vi er bekymrede over tonen i hhv. Transportminister Ole Birk Olesen og Rasmus Prehn’s omtale af sagen i P1 her til morgen. De får det til at lyde som om, at en korruptionsskandale involverende bestikkelse og anden uren trav, blot er en sten på vejen i et stort og vigtigt infrastrukturprojekt.
Det er klart, at enhver er uskyldig til andet er bevist, hvilket bør respekteres, og derfor kan de to firmaer heller ikke udelukkes på den nuværende baggrund. Men man må da som minimum forvente, at der er en klar plan for, hvad man gør, hvis de to pågældende firmaer findes skyldige. Der bør være taget forbehold i mod at skrive kontrakter af denne størrelse med virksomheder under så alvorlige anklager. Derudover er det ikke klart, hvad ministeren mener, der skal ske, hvis de to virksomheder findes skyldige, og har fået kontrakten.
Det er ganske enkelt: Vi mener, der bør være gennemsigtighed omkring, hvordan staten agter at undgå, at danske skattekroner går til kontrakter med korrupte virksomheder.


Det efterfølgende forløb har medført at den korruptionsanklagede virksomheden Condotte er ikke længere en del af projektet. Denne løsning er valgt på anbefaling fra kammeradvokaten.
Læs mere om sagen her (kilder):
Transport-. Bygnings- og Boligministeriet
DR.dk

Scroll to Top