Korruption og korruptionsbekæmpelse i Danmark – hvordan står det egentlig til?

12-05-2015 Er vi i Danmark blinde overfor egne fejl når det kommer til korruption eller er der rent faktisk bevidsthed og en aktiv indsats mod korruption? To forskere giver hver deres synspunkt

Danmark

Den 3. maj 2015 publicerede Politiken en debatartikel af Morten Koch Andersen fra DIGNITY med overskriften “Korruption. Også en udfordring i Danmark”, som du kan se en kopi af her. Steven Sampson, professor ved Lund Universitet og medlem af Transparency International Danmark, er uenig med Andersen og har skrevet nedenstående kronik som svar.

Det er et emne, der altid fortjener at blive diskuteret, og TI-DK mener, at begge indlæg er meget relevante for debatten om korruption i Danmark. 

 

Morten Koch Andersen (MKA) fra anti-torturinstituttet ’Dignity’ optræder som korruptionsekspert i en debatartikel i Politiken den 3. maj 2015. Men hans viden har store mangler. Ja, vi er alle enige om at ’Corruption is Bad’. At den forekommer i svage stater. At bestikkelse ofte er en løsning når man ikke har andet. At der skal politiske tiltag til at udrydde korruption. Og at der er en forskel mellem ulovlig bestikkelse og anden moralsk forkastelig adfærd, de såkaldte gråzoner. Men disse floskler har vi hørt utallige gange før. Værre er det med det som mangler i MKAs debatartikel.

Først giver MKA læseren indtryk af, at folk i alle verdens lande accepterer korruption som normalt. Men faktisk har vi utallige antikorruptionsbevægelser der viser at bestikkelse ikke accepteres af befolkningen, heller ikke i fattige lande. Der er ikke bare antikorruptionsprojekter som før, men nu hele partier og bevægelser der forsøger at rense ud i korruption og bestikkelse. Korrupte ledere med schweiziske bankkonti har snart ingen steder hvor de kan gemme pengene.

Ligeledes tager MKA fejl når han hævder at vi i Danmark har overset korruptionsproblemer. Faktisk har Europarådet undersøgt Danmark i flere omgange og kommet med flere anbefalinger til at styrke gennemsigtighed og forhindre inhabilitet i det danske juridiske system, bl.a. codes of conduct for embedsmænd, og obligatorisk erklæring af formue og mulig interessekonflikt. Den danske regering skal svare på Europarådets anbefalinger senest i september 2015.

MKA nævner heller ikke tiltag om større åbenhed vedrørende økonomiske bidrag til danske politiske partier. På grund af pres fra Europarådet og fra det danske civilsamfund, har Justitsministeriet nu skrevet en 400 siders ’Betænking om partistøtte’, som er blevet sendt til høring. Den danske afdeling af Transparency International (TI) afholdt et offentlig møde om denne Betænkning for 14 dage siden. Betænkningen er heller ikke omtalt i artiklen.

Den danske TI har også udgivet et omfattende ’Integritetstudie’ af det danske system som netop peger på de gråzoner MKA har talt om. Studiet anbefaler en lov om whistleblowing, dvs. beskyttelse af ansatte der opdager magtmisbrug, herunder korruption. Der er faktisk en bølge af whistleblowing-tiltag i det danske system, både fra private organisationer og offentlige, takket være pres fra civilsamfundet og omtale af diverse skandaler. Disse vigtige tiltag har MKA slet ikke nævnt i debat artiklen. Så strudseagtige er vi altså ikke i Danmark.

MKA har ret i at definitioner af fænomener som korruption skaber grænsetilfælde, eller gråzoner. Men han løser ikke problemet ved at kalde al moralsk forkastelig adfærd for korruption. Hjertelægerne der brugte forskningsmidler på dyre middage er aldeles uetiske, ligesom alle der misbruger offentlige midler. De i hospitalets ledelse der burde have opdaget deres misbrug er sjuskede. Men ikke korrupte. Kun hvis de vidste at det var ulovligt og alligevel lod det passere, kan vi kalde dem korrupte. Jeg vil naturligvis skrive under på at Danmark har sin egen særlige form for korrupt adfærd: tænk på de skræddersyede stillingsoplag – opslået kun på dansk og kun i en uge, tilføjet med rubrikken ”kvalificeret ansøger haves”. Ja, vi mangler en nordisk definition af korruption, altså noget mere end det med kolde kontanter under bordet. At ”kender nogen der kender nogen” kan naturligvis kaldes for korruption når det gælder at skaffe sig en andelslejlighed eller praktikplads. Men vi plejer at kalde det at ”udnytte sit netværk”. MKA tager således fejl når han påstår at der ikke findes korruptionsbevidsthed eller antikorruptionsarbejde i Danmark.

Der er prisværdigt at Politiken bruger spalteplads for at lade specialister komme til orde. Også når det gælder korruption og de mørke sider af dansk samfundsliv. Men eksperter der skriver i en anklagende tone burde have det minimum af ajourført viden der kræves for at føre diskussionen videre. Det har Morten Koch Andersen ikke.

 

Steven Sampson
Socialantropolog, korruptionsforsker, Lunds Universitet
steven.sampson@soc.lu.se

Besøg os på Facebook

  • Opret Medlemskab

    Fornavn
    Mellemnavn
    Efternavn
    Adresse
    Postnr
    By
    E-mail
    Telefon nr.
    Kommentar