Kampen mod korruption

For blot 10-20 år siden blev korruption generelt anset som en uundgåelig del af forretningslivet, især i udviklingslande. Den gængse opfattelse var, at sådan havde dele af erhvervslivet simpelthen altid fungeret, og der var derfor ikke ret meget at gøre ved det. I dag er korruption blevet et anerkendt problem, hvis skadelige konsekvenser sjældent drages i tvivl.

Transparency International blev grundlagt i 1993 af tidligere medarbejdere fra Verdensbanken, som var blevet opmærksomme på problemets omfang i udviklingsbistanden. Transparency International har siden stået i spidsen for kampen mod korruption og udgiver bl.a. Corruption Perception Index, som er den mest kendte internationale måling af korruption. Organisationen har i dag omkring 55 medarbejdere på hovedkontoret i Berlin og nationale afdelinger i over 80 lande. Det måske vigtigste resultat af Transparency Internationals indsats de seneste omkring 20 år er den øgede anerkendelse af og fokus på korruption.

Ud over Transparency International har et stort antal journalister verden over skrevet om korruption, også i lande hvor det kan medføre stor personlig fare. Nogle politikere har ligeledes taget emnet korruption op – til tider også med fare for deres personlige sikkerhed eller politiske liv. I en dansk kontekst er de såkaldte “whistleblowers”, som afslører korruption på deres arbejdsplads, værd at nævne. Herhjemme har vi haft flere sager med whistleblowers.

På internationalt niveau har en række donor-organisationer sat korruption højt på dagsordenen og enkelte er begyndt aktivt at bekæmpe korruption indenfor egne rækker og i brugen af deres egne midler. i denne forbindelse har Verdensbanken traditionelt været mest fremtrædende, men i de seneste år har internationale donor-organisationer i bl.a. Danmark (Danida), Norge (Norad), Storbritannien (DfID) og Nederlandene også gjort en stor indsats.

Enkelte erhvervsorganisationer har også taget initiativer i denne forbindelse. Dansk Industri har for eksempel udgivet en vejledning for danske firmaer i, hvordan de undgår at betale bestikkelse i udlandet. Erhvervsorganisationers indsats er helt central, idet den i særlig grad forsøger at påvirke den side, som tilbyder eller må betale bestikkelse.