Tre workshops om anti-korruption afviklet i november

07-12-2015 TI-Danmark har i november 2015 afholdt tre workshops for danske virksomheder, der har interesser i udviklingslandene. Begivenhederne, der er økonomisk støttet af Danida’s oplysningsbevilling, fandt sted i Herning, København og Kolding.
 

TI-Danmark havde inviteret tre anti-korruptions eksperter fra Afrika – Ayotola Jagun fra Nigeria, Farzana Mohomed fra Sydafrika og Patrick Obath fra Kenya. Eksperterne gav værdifuldt input til deltagerne på de tre workshops, holdt møder med relevante personer og blev interviewet til danske medier. Endelig er der produceret TED talks (korte videoer) med to af eksperterne, som vil blive præsenteret i december måned.
ayotola_berlingskeAyotola Jaun afgav bl.a. et interview med Berlingske Business, der kan ses her.
Farzana Momohed gæstede programmet Datolinjen Radio 24/7 sammen med sekretariatsleder Mikael Bjerrum. Dette interview kan findes her (med start fra 32:37).
Patrick Obath blev interviewet af Ingienøren, som kan læses her.
Initiativet med støtte til danske virksomheder, som vil udvikle anti—korruptionspolitikker fortsætter med etableringen af en portal på TI-Danmarks hjemmeside med konkrete vejledninger og gode råd og tips. Denne portal forventes klar umiddelbart før jul.

Scroll to Top