Venstre opgiver modstanden mod ændrede partistøtteregler – APRILSNAR

Opdateret 02-04-2015: Denne artikel var – desværre – bare en aprilsnar, men vi vil blive ved med at arbejde for at få alle partier i Folketinget til at forstå vigtigheden af åbenhed om partistøtte.

01-04-2015 I en overraskende vending giver Venstre – Danmarks Liberale Parti – nu sin fulde støtte til regeringens planer om at ændre partistøttereglerne.

Christiansborg - Copyright Jens Anker Lohmann

Formand Lars Løkke Rasmussen siger ligeud, at som ægte demokrat har han svært ved at forsvare de mange millioner, som dele af erhvervslivet støtter blå blok med. “Det giver jo en skævvridning at valgkampen, hvis det er »1 krone 1 stemme« fremfor »1 mand 1 stemme«.”

For en gangs skyld er Venstres næstformand – Kristian Jensen – helt enig med sin formand. “Det er selvfølgelig en privat sag, hvordan vælgerne stemmer, men virksomhederne er jo netop ikke vælgere, derfor giver det ikke mening at tale om en privat sag om politiske donationer”

Selv Venstres enfant terrible, Søren Pind, er drejet 180 grader. Han udtaler til Politiken, at han finder det vanskeligt at argumentere for øgede krav om stigende overvågning af den almindelige dansker og samtidig at beskytte partiets donorer mod indsigt i deres donationer.

“Jeg støtter helt op om den åbenhed, som f.eks. Rockwool udviser om deres partistøttekroner.” Søren Pind – der privat er kendt som en habil sanger – indrømmer også, at han indtil nu kun har sunget første vers at anti-korruptionssangen “Danmark er jo verdens mindst korrupte land”. Han erkender at andet vers også er vigtigt: “De politiske partier anses af mange danskere som korrupte eller meget korrupte”. Søren Pind ser frem til at kunne være stolt over at repræsentere et polisk parti, som “er helt fremme i anti-korruptionsskoene.”

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard er glædeligt overrasket over de nye toner fra Venstre og ser frem til positive forhandlinger efter påskeferien: “En bred løsning af partistøtteproblemet vil endnu en gang demonstrere, at Danmark med rette anses som verdens mindst korrupte land.”

Morten Østergaard tilføjer: “Det er også vigtigt, at vi respekterer blå blok og kommer frem til et system, som af alle partier anses for rimeligt og transparent.”

Besøg os på Facebook

  • Opret Medlemskab

    Fornavn
    Mellemnavn
    Efternavn
    Adresse
    Postnr
    By
    E-mail
    Telefon nr.
    Kommentar