16. oktober 2012

UK Bribery Act – få hjælp til de seks krav

Vidste du at et medlemskab af Transparency International Danmark hjælper jeres virksomhed med at leve op til den britiske anti-korruptionslov? For blot 6.000 kr. om året kan I leve op til de to første krav i den britiske anti-korruptionslov. En lov, som også omfatter danske virksomheder, såfremt I har kontor, distribution, agenter eller filialer på britisk territorium. Et væsentligt element ved den britiske anti-korruptionslov, der betegnes som den strengeste i verden, er forebyggelse, herunder dokumentation for den forebyggende indsats. Hvad får I ud af det? Affiliering: Ved at være medlem af Transparency International Danmark modtager I et støtte-logo, der signalerer, at jeres virksomhed ikke accepterer nogen former for korruption. Logoet kan f.eks. anvendes på jeres hjemmeside og i jeres bæredygtighedsrapport. Desuden tilbyder vi, at I figurerer på vores hjemmeside som støttemedlem, og vi tilbyder også at lave en pressemeddelelse sammen med jer, således at I kan sprede budskabet om jeres anti-korruptionspolitik. Hermed har I levet op til det første af seks krav i den britiske anti-korruptionslov. Eksponering: Hvis I tager særlige anti-korruptionsinitiativer, afholder arrangementer, bliver indstillet til en pris eller på anden måde ønsker eksponering for jeres arbejde med anti-korruption og etik vil vi også meget gerne synliggøre disse aktiviteter gennem vores medier (hjemmeside, nyhedsbrev, Facebook etc.). Viden og information: Som medlem får I desuden tilsendt relevante rapporter og undersøgelser, der er valid data i forbindelse med den påkrævede risikovurdering, der udgør det andet krav i den britiske anti-korruptionslov. Det betyder, at I løbende kan tilrettelægge jeres risikovurdering som påkrævet – uden at I skal bruge tid og ressourcer på at lede efter data. Data havner direkte i jeres indbakke. Sparring og rådgivning: Transparency International Danmark stiller sig endvidere til rådighed for sparring om jeres anti-korruptionspolitikker og procedurer, samt holder oplæg og debatarrangementer om relevante emner. Disse arrangementer er I selvfølgelig også inviteret til som medlem af foreningen. Vi ser frem til at byde jer velkommen! De seks krav i den britiske anti-korruptionlov: Den øverste ledelse har ansvar for at etablere en anti-korruptionskultur – “tone from the top”.  Vi kan tilbyde: Brug af Transparency International Danmarks logo, fælles pressemeddelelse, synliggørelse af særlige initiativer Regelmæssig vurdering af de korruptionsrisici som en virksomhed står over for.  Vi kan tilbyde: Valid data direkte i indbakken som kan anvendes til løbende risikovurdering. Politikker og procedurer til forebyggelse af korruption skal være klare, anvendelige og tilgængelige.  Vi kan tilbyde: Sparring med Transparency International Danmark. Effektiv implementering af politikker og procedurer. Vi kan tilbyde: Sparring med Transparency International Danmark. Effektiv due diligence af alle forretningspartnere Vi kan tilbyde: Løbende information om studier og undersøgelser. Løbende overvågning, gennemsyn og opdatering af anti-korruptionssystemer.

UK Bribery Act – få hjælp til de seks krav Læs videre »

Historiens største belønning til en whistleblower – kan vi lære noget?

Det amerikanske skattevæsen (Internal Revenue Service – IRS) har tildelt den tidligere bankmand i den schweiziske storbank UBS, Bradley Birkenfeld, en whistleblower-belønning på $ 104 millioner for hans bistand til den amerikanske regering med insider-information om UBS’ ulovlige offshore-banking-ordninger. Samtidig er der i Schweiz blevet grebet ind mod misbrug af den ellers absolutte bankhemmelighed. Bradley Birkenfelds advokater, Stephen M. Kohn og Dean A. Zerbe, udlægger beslutningen på denne måde: ”IRS har i dag sendt 104 millioner beskeder til informanter rundt om i verden om, at der nu er en tryg og sikker måde at rapportere skattesvig på. IRS har også sendt 104 millioner beskeder til banker rundt omkring i verden om at stoppe muligheden for skattesnyderi. De ender med at blive afsløret!” Som begrundelse for belønningen til Bradley Birkenfeld beskriver IRS hans bistand på følgende måde: ”Birkenfeld har givet oplysninger om skatteyderdispositioner, som har sat IRS i stand til at opdage og identificere hidtil ukendte samarbejdsformer og parter i ulovlige banktransaktionerne, der alene havde skatteunddragelse som formål. De omfattende oplysninger fra whistlebloweren var usædvanlige både i bredde og dybde. Mens IRS var klar over, at der var problemer forbundet med hemmelige bankkonti i Schweiz og andre steder, har først Birkenfelds oplysninger kunnet danne grundlag for indgreb herimod.” Bradley Birkenfelds oplysninger har direkte resulteret i en bøde til UBS fra det amerikanske skattevæsen på $ 780,000,000 og medført, at mere end 35.000 skatteydere frivilligt har indbetalt $ 5 milliarder i efterbetaling af skat, bøder og sanktioner for ulovlige offshore-konti. Birkenfelds oplysninger har også tvunget den schweiziske regering til at ændre en dobbeltbeskatningsoverenskomst med USA med det resultat, at UBS har udleveret navnene på over 4.900 amerikanske skatteydere, der besad ulovligt offshore-konti. Disse “skatteydere” er nu ved at blive undersøgt og retsforfulgt. Undervejs i denne proces har Bradley Birkenfeld selv måtte afsone 31 måneder i fængsel for egen tidligere medvirken til ulovlighederne. Dette har dog interessant nok ikke påvirket IRS’ vurdering af hans motiver og dermed belønningens størrelse. Måske kunne det danske skattevæsen lære noget af det amerikanske og tilsvarende Rigsrevisionen for anvendelsen af offentlige midler i øvrigt? Skal vi for eksempel – i delvis lighed med Norge – have anonyme hotlines til denne type myndigheder?

Historiens største belønning til en whistleblower – kan vi lære noget? Læs videre »

Status over anti-korruptionslovgivning i Afrika

Den 23. oktober 2012 udkommer rapporten “Stocktaking of Business Integrity and Anti-Bribery Legislation, Policies and Practices in Twenty African Countries” (2012), som indeholder en opgørelse over integritets- og anti-bestikkelsesprocedurer i Afrika. Samtidig med at rapporten afdækker tendenser inden for anti-korruptionspolitikker i Afrika, angiver OECD og Den Afrikanske Udviklingsbank en række anbefalinger til effektivisering af anti-korruptionslovgivningen i de enkelte lande. Rapporten udspringer af et samarbejde mellem OECD og Den Afrikanske Udviklingsbanks, som blev indledt i 2008 med målsætning om at støtte afrikanske lande i deres kamp mod korruption. En af målsætningerne for samarbejdet var at skabe tillid til de offentlige sektorer i Afrika og sikre vækst af afrikanske virksomheder gennem styrket fokus på integritet og ansvarlighed, idet sådanne initiativer ville kunne tiltrække udenlandske investorer. Rapporten behandler anti-korruptionsprocedurer i 20 afrikanske lande: Benin, Burkina Faso, Cameroun, Etiopien, Ghana, Kenya, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauretanien, Mozambique, Niger, Nigeria, Rwanda, Senegal, Sierra Leone, Sydafrika, Tanzania, Uganda og Zambia. Rapporten er allerede nu tilgængelig online her

Status over anti-korruptionslovgivning i Afrika Læs videre »

Troværdighed – Danskerne stoler mest på varme hænder

Radius Kommunikation har netop udgivet deres årlige troværdighedsundersøgelse, som viser tendenser fra tidligere år: Danskerne  stoler mest på læger og sygeplejersker, men ikke så meget på politikere. ”Vi stoler mest på de varme hænder” konstater Radius Kommunikation på baggrund af deres årlige undersøgelse om troværdighed i Danmark, som udkom den 16. oktober 2012. Troværdighedsundersøgelsen blev gennemført i september 2012, hvor 1021 danskere i alderen 18-65 år blev udspurgt om deres holdning til 21 faggruppers troværdighed. De mest troværdige faggrupper er sygeplejersker og læger. Herefter kommer politifolk og skolelærere. Alle faggrupper, som arbejder med mennesker. Nederst på troværdighedsbarometret findes politikere og spindoktorer. Generelt minder dette års undersøgelse om resultaterne fra tidligere troværdighedsundersøgelser: Også i 2010 blev læger og sygeplejersker betragtet som mest troværdige, mens politikere var den mindst troværdige faggruppe. Interessant ved dette års undersøgelse er dog, at danskernes tillid til journaliststanden for første gang i fire år er steget. Læs hele undersøgelsen her

Troværdighed – Danskerne stoler mest på varme hænder Læs videre »

Kan du forstå lovgivningen for smørelse?

Forvirrende signaler gør det svært at implementere en anti-korruptionspolitik i virksomhederne. Man burde umiddelbart mene, at så længe danske virksomheder forholder sig til dansk lovgivning, så er de på rette spor. Men så enkelt er det desværre ikke i en global verden. Når vi har at gøre med emner inden for korruption såsom bestikkelse, smørelse, gave-givning og repræsentation, så er danske virksomheder i høj grad ofte underlagt andre landes lovgivning og regler, herunder særligt amerikansk og engelsk lovgivning. Det er nemlig sådan, at den amerikanske anti-korruptionslov Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) fra 1977 og den britiske UK Bribery Act fra 2011 rammer mange danske virksomheder, såfremt de gør forretning ind eller ud af enten USA eller England – også selv om handlingen foregår i et helt tredje land. Desværre kan de måder, hvorpå de amerikanske og britiske myndigheder håndhæver deres anti-korruption og anti-bestikkelseslove, gøre det vanskeligt for de danske anti-korruptionsansvarlige, være det sig jurister, CSR-managere eller rådgivere, når de søger at vejlede deres virksomheder. Hvor går grænsen? For det første kan det være svært at finde konkrete svar ud fra de officielle vejledninger, som ledsager anti-korruptionslovgivningen, f.eks. når det drejer sig om at afgøre, hvad der udgør eller ikke udgør bestikkelse. I en virksomhed skal man ofte tage stilling til konkrete situationer såsom: Er det i orden at give kontanter til en sydkoreansk embedsmand ved begravelse af et familiemedlem, som det er sædvane i Sydkorea? Hvor dyrt er for dyrt, når man bestiller vin til en forretningsmiddag? Kan et barn af en nøglekunde drage fordel af selskabets stipendium program, hvis hun er den mest kvalificerede kandidat? Spørgsmålet er hvordan anti-korruptions politikker, interne kontroller, risikovurdering og træning af medarbejdere fremmes, når det ikke er klart beskrevet i lovgivningen, hvor grænserne går for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er acceptabelt. Smørelse og repræsentation To af de største udfordringer for virksomheders anti-korruptionsansvarlige er håndtering af smørelse, såkaldt facilitation payment, og brug af repræsentationskonti til gæstfrihed. Som anti-korruptions ansvarlig kan det være endog meget svært at opretholde den interne disciplin, hvis medarbejderne ikke mener, at der er nogen reel risiko forbundet med den slags potentielle bestikkelse. Den anti-korruptions ansvarlige arbejder ofte hårdt for at forklare, at disse handlinger kan føre til en glidebane i forhold til korruption: De overtaler, smigrer samt appellerer til integriteten af deres kollegaer, og når til sidst til talen om risikoen for overtrædelse af lovgivningen samt klammeri med de amerikanske eller britiske myndigheders bidske anti-korruptionsdrenge. Når man når frem til dette argumenter i sit arsenal, ville det være behjælpeligt, hvis det også viste sig at være rigtigt, at virksomheden kan blive ramt af lovens lange arm. Men selv i de to føromtalte lande, USA og England, der ellers anses for at have verdens strengeste anti-korruptionslove, er situationen ikke helt så klokkeklar. Den amerikanske lovgivning: Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) I USA er smørelse tilladt i henhold til FCPA. Dog har de amerikanske myndigheder sendt et stærkt advarende budskab om, at summen skal være meget beskeden, og at betalingen stadig skal registreres nøjagtigt i selskabets bogføring. Det vil sige, at – til trods for at sådanne betalinger er tilladt ifølge den amerikanske holdning – skal de finde sted med stor forsigtighed. Det har haft den virkning, at de interne anti-korruptionsansvarlige i virksomhederne har formået at agere meget forsigtig med hensyn til brugen af smørelse. Ikke mindst fordi der har været sager, hvor en virksomhed er blevet dømt, idet de amerikanske myndigheder ikke mente, at det virksomheden anså som smørelse var smørelse. Tilsvarende tillader FCPA rimelig gæstfrihed, når det er passende. Det kan give anledning til interne drøftelser om, hvad der udgør “rimelig” og ”passende” under forskellige omstændigheder. Igen skal den anti-korruptions ansvarlige søge at bygge bro mellem entusiastiske marketing teams/sælgere og risikoen for de amerikanske retshåndhævende myndigheder. Men dybest set ved vi alle jo godt, hvornår noget er rimeligt eller ekstravagent. I bund og grund forstår virksomhederne loven, og de er i stand til at vurdere deres virksomheds principper versus risiko. Nogle virksomheder, især offentlige entreprenører, tager meget restriktive holdninger, mens andre har en mere afslappet holdning. I hvert tilfælde skal den interne ansvarlige argumentere for det valgte standpunkt over for sin ledelse, og eventuelt bestyrelse, således at virksomheden holder sig inden for de juridiske grænser og sikkert væk fra håndhævelsesaktioner. Den britiske lovgivning: UK Bribery Act Så vidt den amerikanske anti-korruptionslov. Det er straks sværere med den forholdsvis nye britiske anti-korruptionslov fra juli sidste år, som trådte i kraft med stor fanfare. I modsætning til FCPA, gives der ingen undtagelse for lette betalingerne eller for gæstfrihed. Hvor den amerikanske lovgivning tillader disse udgifter – inden for rimelighedens grænser – og håndhæver, når virksomheder overskrider den rimelige grænse, så forbyder briterne disse betalinger og virksomheders gæstfrihed fuldstændig. Til gengæld forsikrer de offentligheden om, at virksomheder ikke vil blive retsforfulgt. Denne position er faretruende og undergraver virksomhedernes anti-korruptionsansvarlige. De Olympiske lege i London i 2012 er et godt eksempel på den britiske uklarhed: Virksomheder overvejede nøje, om de kunne inkorporere OL i deres repræsentation. På den ene side er OL en sjælden begivenhed i England, og de britiske selskaber var formentlig ivrige efter at fremvise det bedste af London. På den anden side er OL big business i sig selv, og gæstfriheds-pakker får hurtigt en værdi af tusindvis af pund, når de ledsages af lokal transport, måltider og festlige drikkevarer. Chefen for det britiske kontor, som håndhæver den britiske anti-korruptionslov, svarede på spørgsmål om denne form for underholdning: ”Vi er ikke interesseret i den slags tilfælde… Den slags bestikkelse vi ville undersøge, ville ikke være billetter til Wimbledon eller flasker champagne. Vi er ikke den »alvorlig champagnes kontor«.” Billetter til mændenes finale ved Wimbledon blev solgt til langt over $ 100 (før jordbær og champagne) og nåede hurtigt $ 20,000 med rejse, overnatning og bespisning. Argumentet for virksomheder med aktiviteter i Storbritannien kan således være: Dette er ikke tilladt i henhold til loven, men myndighederne vil ikke undersøge sådanne sager. En holdning, der efterlader virksomhedernes anti-korruptionsansvarlige i en blindgyde.

Kan du forstå lovgivningen for smørelse? Læs videre »

Scroll to Top