Dag: 5. december 2012

Transparency International Danmark tager stilling!

Transparency International Danmark udgiver i dag tre policy papirer, som omhandler den private sektor, whistleblowing og partistøtte. Tidligere i år har Transparency International Danmark udgivet et policy papir om offentlighedsloven. Policy papirerne tager alle udgangspunkt i det studie over det Nationale Integritetssystem i Danmark (NIS studie), som Transparency International Danmark udgav i begyndelsen af 2012. I kan læse mere policy papirerne her: Offentlighedsloven Privat partistøtte Whistleblowing Den private sektor

Corruption Perceptions Index (CPI): Den opdaterede metodologi for 2012

1. Processen bag opdateringen af metoden. Corruption Perceptions Index (CPI) blev første gang udarbejdet i 1995 som en sammensat indikator til måling af opfattelsen af korruption i den offentlige sektor i de forskellige lande i verden. I løbet af de sidste 17 år er både de kilder, der anvendes til udarbejdelse af indekset, og metoden selv blevet trinvis udviklet og forfinet flere gange. På Transparency Internationals (TI’s) årsmøde 2009 blev det besluttet, at CPI skulle revideres yderligere både med hensyn til metodologi og valg af kilder. CPI-gennemgangen begyndte i januar 2010, hvor omfanget af øvelsen blev defineret og givet arbejdstitlen “CPI Enhancement Process”. Mellem april og august 2010 blev den nuværende metode, der anvendes til udarbejdelse af indekset, revideret af Transparency International sekretariat (TI-S) sammen med en TI CPI-arbejdsgruppe. Samtidig inddroges en analyse af alternative tilgange, som blev foreslået i en rapport udarbejdet af to uafhængige konsulenter. Mellem august 2010 og april 2011 blev alternative metoder til udarbejdelse af indekset analyseret af forskningsafdelingen i TI-S, og der gennemførtes detaljerede konsultationer med et eksternt rådgivende udvalg, TI CPI-arbejdsgruppen og uafhængige specialister inden for statistik og sammensatte indikatorer. En bestemt fremgangsmåde blev udvalgt som den foretrukne baseret på tekniske nøjagtighed og kommunikationsvenlighed. Efter yderligere afprøvninger af denne fremgangsmåde og dens styrker og svagheder, godkendte TI-sekretariatets ledelsesgruppe i juni 2011 de centrale anbefalinger til indekset. Den opdaterede metode skulle anvendes fremover, og der skulle kun bruges de senest tilgængelige data fra en bestemt datakilde. TI’s nationale chapters blev orienterede om den opdaterede metode på årsmødet 2011 ved en formiddags plenarsamling og værkstedsmøder. Men i tiden op til lanceringen af 2011 CPI blev det klart, at i betragtning af de følsomme data og konsekvenserne af den nye CPI-metode, især på nationalt plan, var TI-chapterne ikke tilstrækkeligt forberedte på overgangen til den opdaterede metode. TI’s bestyrelse traf derefter en beslutning om at lancere CPI 2011 under bibeholdelse af den hidtidige metodologi. I løbet af 2012 tog TI-S skridt til at iværksætte yderligere foranstaltninger med henblik på at afbøde de udfordringer, der er forbundet med at ændre til den ny metode. Nationale chapters blev hørt i løbet af maj-juni 2012. Regionale møder førte til udviklingen af en tilgang til lanceringen af CPI 2012 med den opdaterede metode, som lagde særlig vægt på de udfordringer, som de nationale chapters ville møde på nationalt plan. Denne fremgangsmåde blev godkendt af TI’s bestyrelse i juli 2012 til gennemførelse i månederne forud for lanceringen af CPI 2012 i begyndelsen af december 2012. 2. CPI 2012: Det samme, men forskelligt. Hvad er det samme? Et samlet indeks: CPI trækker på flere kilder fra forskellige institutioner og grupperinger. Hver af disse kilder dækker forskellige udsnit af lande. Ved at samle disse kilder er man i stand til at konstruere et samlet indeks, som dækker det meste af verden. Hvert lands CPI- score består af et sæt af kilder, og for at et land kan blive scoret og indplaceret på indekset kræves der, at mindst tre datakilder er til rådighed for det pågældende land. Måler opfattelser: Alle datakilder vedrører korruption, som estimeret via vurderinger eller undersøgelser, der specifikt spørger til opfattelsen af omfanget af korruption. Dette er fortsat en effektiv måde at måle et fænomen på, som er en ulovligt og bevidst skjult aktivitet, og som det derfor næsten er umuligt at indsamle afgørende bevisbaserede data om. Den offentlige sektor: Spørgsmålene i alle datakilder er rettet mod korruption i den offentlige sektor i det pågældende land. Indekset kan derfor ses som en afspejling af aktiviteterne i regeringer og de institutioner, der leverer offentlige ydelse, lige fra bestikkelse af lavt rangerende embedsmænd til højniveau state capture. Indekset afspejler derimod ikke vurderinger af bestikkelse i den private sektor eller andre former for bestikkelse, som udføres af øvrige indflydelsesrige aktører i samfundet. Et globalt snapshot: CPI muliggør et samlet overblik over opfattelsen af korruption. Det er et indeks, som opfanger variationer i opfattelsen af korruption i verden, lige fra lande, der opfattes som værende meget rene, til lande, der opfattes som værende meget korrupte. Dog kan indekset ikke give os en dyberegående forståelse af bestemte aktiviteter eller institutioner, hvor korruption er særlig problematisk. Ej heller kan indekset hjælpe med at identificere politiske mekanismer til bekæmpelse af korruption. Der er snarere tale om en vigtig indikator, der bør suppleres af mere dybtgående værktøjer og analyser. Hvad er anderledes? Ændringer over tid: I den tidligere udgave af CPI indgik oplysningerne fra hver datakilde i form af rangordningen ved konstruktionen af indekset. Med andre ord var de data, der blev brugt til at generere en CPI-score for hvert land, dettes position/rangordningen i datakilden versus alle de øvrige omfattede landes placering. Dette gjorde det muligt at opbygge et samlet billede af de relative niveauer af opfattet korruption i forskellige lande i verden på et givet tidspunkt. Men det betød også, at en ændring i et lands score alene kunne være en følge af ændringer i opfattelsen af andre lande, hvad der automatisk ændrede et givet lands rangordning. Det var derfor ikke muligt at sammenligne CPI-scorer for et land over tid. CPI 2012 anvender derimod de rå scorer fra alle kilder, som reskaleres og genererer den samlede CPI-score. Som følge heraf vil en ændring i et lands CPI-score nu direkte afspejle en ændring i scoren i de underliggende datakilder for det pågældende land, og den vil ikke blive påvirket af en ændring i scoren for øvrige lande. Klarere beregningsmetode: Den tidligere ”Percentil matching “-tilgang trak på et lands placering i hver datakilde og matchede det til en score på CPI-skalaen ved hjælp af en ”master-liste”. Det endelige indeks blev derefter justeret med en beta-transformation for at sikre, at scoren var fordelt over hele skalaen. Den nye metode kræver derimod ikke anvendelse af en tilknyttet ”masterliste” eller anvendelsen af en beta-transformation. Den er baseret på en enkel og standardmæssig statistisk metode til at reskalere data. Hvert rådatasæts råscorer skaleres til en CPI 0-100 skala ved blot at bruge middelværdi og standardafvigelse af scorerne. Valg af datakilder: Som i de foregående år indgår der …

Corruption Perceptions Index (CPI): Den opdaterede metodologi for 2012 Læs videre »

Pressemeddelelse om årets CPI resultat

Regeringerne bør lytte til protesterne mod korruption. Et voksende folkeligt ramaskrig over korrupte regeringer har tvunget flere politiske ledere fra deres embeder sidste år. Men når støvet har lagt sig, viser det sig hyppigt, at omfanget af bestikkelse, magtmisbrug og lyssky forbindelser fortsat er stort i mange lande. Transparency Internationals Corruption Perceptions Index 2012 (CPI 2012) er udtryk for, at korruption fortsætter med at hærge samfund rundt om i verden. To tredjedele af de 176 lande klassificeret i 2012-indekset scorer under 50 på en skala fra 0 (opfattes som meget korrupt) til 100 (opfattes som værende meget ren). Dette er udtryk for, at der stadig skal kæmpes for at gøre offentlige institutioner mere gennemsigtige og magtfulde politikere og embedsmænd mere ansvarlige. “Regeringerne er nødt til at integrere bekæmpelsen af korruption i alle offentlige beslutningsprocesser. De må herunder prioritere at stramme reglerne om lobbyvirksomhed og partistøtte og dermed gøre offentlige udgifter og kontraktindgåelser mere gennemsigtige og offentlige myndigheder mere ansvarlige over for borgerne,” siger Huguette Labelle, formand for Transparency International. “Efter et år med fokus på korruption forventer vi, at regeringerne anlægger en skrappere kurs mod korruption og magtmisbrug. Resultaterne af CPI 2012 viser, at mange samfund fortsætter med at betale en høj pris herfor,” udtaler Huguette Labelle. Mange af landene, hvor borgere har krævet, at deres ledere sætter en stoppe for notorisk korruption – fra Mellemøsten over Asien til Europa – indtager alligevel en stagnerende eller forværret placering i CPI 2012. Corruption Perceptions Index 2012: Resultater. I CPI 2012 deler Danmark, Finland og New Zealand førstepladsen med en score på 90, godt hjulpet af en udbredt anvendelse af best practices og regler for god adfærd i den offentlige sektor. Afghanistan, Nordkorea og Somalia placerer sig igen på de nederste pladser i indekset. I disse lande accentuerer manglen på ansvarlig ledelse og effektive offentlige institutioner behovet for at indtage en meget mere markant holdning til korruption og korruptionsbekæmpelse. En dårlig score i CPI 2012 karakteriserer også de lande i euro-området, som er hårdest ramt af den finansielle og økonomiske krise. Transparency International har konsekvent advaret om og henstillet til de europæiske lande at imødegå korruptionsrisici i den offentlige sektor som en grundliggende forudsætning for at tackle den aktuelle økonomiske krise. Transparency International opfordrer hermed endnu en gang til en styrket indsats for offentlige institutioner, som er karakteriseret ved modstandskraft mod korruption. “Korruption er verdens mest omtalte problem,” siger Cobus de Swardt, administrerende direktør for Transparency International. “Verdens førende økonomier bør være foregangslande og herunder sikre, at deres offentlige institutioner er gennemsigtige, og at deres ledere bliver holdt ansvarlige. Dette er afgørende, da disse institutioner og ledere spiller en væsentlig rolle i henseende til at forhindre, at ​​korruption fortsætter som et afgørende globalt problem,” fortsætter Cobus de Swardt. Danmarks placering i CPI 2012.  ”90 er dog ikke 100,” udtaler Poul Riiskjær Mogensen, formand for Transparency International’s danske afdeling, som en kommentar til Danmarks internationalt flotte placering. ”For at markere, at der stadig er et stykke vej endnu, vil vi i Transparency International Danmark benytte offentliggørelsen af CPI 2012 til at præsentere tre yderligere positionspapirer om centrale udestående problemer her i landet. Papirerne er en opfølgning på de svagheder i det danske nationale integritetssystem, som det NIS-studie, som vi gennemførte sidste år, dokumenterede” fortsætter Poul Riiskjær Mogensen. ”VI har allerede offentliggjort vor kritik og henstillinger i forbindelse med en ny offentlighedslovgivning. Nu kommer så turen til den private partistøtte, den manglende beskyttelse af whistleblowers her i landet og til den stigende opmærksomhed omkring problemer i den private sektors adfærd – ikke mindst i udlandet,” slutter Poul Riiskjær Mogensen. De tre nye positionspapirer vil sammen med CPI 2012 blive lancerede på et offentligt arrangement den 5. december på PH-Cafeen, hvor alle er velkomne. Der kan læses mere om arrangementet samt om positionspapirerne og deres indhold og forslag på https://transparency.dk/?p=1632. Tid: Onsdag den 5. december 2012 kl. 16.30-18.30 Sted: PH Caféen, Halmtorvet 9, 1700 København V Baggrund. Transparency International har i år justeret metoden ved beregningen af Corruption Perceptions Index. For at markere dette præsenteres Corruption Perceptions Index 2012 på en skala fra 0 (meget korrupt) til 100 (meget ren). Kontakt for yderligere oplysninger: Poul Riiskjær Mogensen Formand for Transparency International Danmark Telefon: 6199 4651 Mail: prmo@transparency.dk Knut Godtfredsen Næstformand for Transparency International Danmark Telefon: 4020 8333 Mail: kgotfredsen@transparency.dk

Scroll til toppen