Som man spørger… Et svar til Jens Peter Christensens kronik ”Ytringsfrihed og whistleblowing”
19-05-2015 Jens Peter Christensen, formand for udvalget om offentligt ansatte ytringsfrihed, fik en kronik bragt i Jyllands-Posten d. 3. maj 2015 om whistleblowing – her er vores svar Der er flere grundlæggende fejlslutninger og forsimplinger på spil i Jens Peter Christensens kronik som blev bragt i Jyllands Posten d. 3. maj 2015. Først og fremmest ligestiller han whistleblowing med det forhold, at en offentligt ansat kan bruge sin ytringsfrihed, og konkluderer dermed, at offentligt ansatte kan bruge deres ytringsfrihed, og at der dermed ikke er behov for yderligere beskyttelse af whistleblowere. Men han besvarer faktisk ikke det spørgsmål vi og andre stiller, nemlig: Er whistleblowere tilstrækkeligt beskyttede når de vælger at blæse i fløjten? Vi spurgte ikke om de kunne blæse i fløjten hvis de ville. Jens Peter Christensen konkluderer blot, at ja, offentligt ansatte har ytringsfrihed og ja, man kan whistleblowe hvis man vil. Forskellen er måske umiddelbart usynlig, men det betyder rent faktisk en hel verden til forskel. At blæse i fløjten er ikke nødvendigvis at bruge sin ytringsfrihed. Der er ikke tale om en holdningstilkendegivelse, men derimod om, at man påpeger en overtrædelse af gældende lov eller vedtagne regler og retningslinjer. Typisk blæser whistlebloweren først i fløjten efter han eller hun har forsøgt sig af almindelig dialogvej og via de værktøjer vi finder i fagforeningerne. Så Jens Peter Christensen konkluderer, at offentligt ansatte må mene hvad de vil og tale frit om det. Det var bare ikke vores spørgsmål. Vores spørgsmål var, om de var tilstrækkeligt beskyttede når de beslutter sig for at afsløre grove overtrædelser af lov eller vedtagne retningslinjer. For den slags overtrædelser mener vi at det er i offentlighedens og demokratiets interesse at bringe frem.