11. august 2015

Hvordan man stjæler $230 mio. fra den russiske stat – og slipper godt fra det

11-08-2015 Bogen Red Notice – How I Became Putin’s No. 1 Enemy af Bill Browder fortæller en skræmmende historie om korruption, mord og en mands kamp mod de russiske myndigheder. Vores formand, Knut Gotfredsen, har læst bogen, og deler her hans tanker om den I min ferie har jeg læst Red Notice – How I became Putin’s No 1 Enemy af Bill Browder. Jeg tvivler på, at selv Jussi Adler-Olsen kunne udtænke et så vanvittigt plot. Resume Bogen er en faktuel beskrivelse af Browders erfaringer med korruption i Rusland. Han starter med at investere i russiske selskaber i 1995, tjener mange penge på det, men bliver udvist i 2005 og alle hans papirer m.v. beslaglagt at FSB (Ruslands svar på PET). Herefter bruger to politimænd, Pavel Karpov og Artem Kuznetsov, dokumenter og stempler fra et af hans selskaber til at forfalske en ændring af tidligere selvangiver til nulindkomst. Der er her betalt $230 mio. (1,5 milliarder kr.) i skat til Rusland. I samarbejde med skattemedarbejderen Olga Stepanova får de efter en hurtig sagsbehandling (på under 24 timer) udbetalt de $230 mio, som jo nu er “overskydende skat”, hvorefter pengene stort set forsvinder. Browders russiske advokat, Sergei Magnitsky, opdager skattefinten og anmelder det til politiets selvangivelser, men bliver selv anholdt og efter mange måneders usselt fængselsophold tævet ihjel.

Hvordan man stjæler $230 mio. fra den russiske stat – og slipper godt fra det Læs videre »

Svindler fra Københavns Kommune skal tre år i fængsel

11-08-2015 En tidligere regnskabsmedarbejder i Københavns Kommune er blevet idømt tre års fængsel for at have svindlet Københavns Kommune for 17,7 millioner skattekroner over en periode på 13 år. Pengene brugte han bl.a. på sommerhus, biler, ringe, ure og rejser Den dømte skal også betale de stjålne penge tilbage. Det er lidt uklart, hvordan det forventes at kunne lade sig gøre. Da politiet fandt 5,2 millioner kroner i hans lejlighed, er nettotabet for kommunens skatteborgere netto 12,5 millioner kroner. I Transparency International klassificerer vi den type af forbrydelse som korruption, fordi der er tale om brug af betroet stilling til at opnå personlig vinding. Strafferetligt er der tale om bl.a. underslæb og dokumentfalsk.

Svindler fra Københavns Kommune skal tre år i fængsel Læs videre »

Scroll to Top