Event: Jesper Tynell om Mørkelygten

Transparency International Danmark inviterer til oplæg og debat med journalist Jesper Tynell den 9. december 2015 kl. 19-21. Vigtigt: Arrangementet er rykket fra d. 25. november til d. 9. december! Med udgangspunkt i sin bog Mørkelygten, vil Jesper Tynell tale om embedsmændenes arbejde og relationen til politikere. Siden bogen udkom i oktober 2014, har Jesper Tynell afholdt rundt regnet 50 foredrag om dens indhold. TI-DK er stolte af nu at kunne huse dette foredrag af den Cavlingspris-vindende journalist.Gennem flere år har Jesper Tynell fulgt og talt med både fuldmægtige og ledere i forskellige styrelser og ministerier, hvilket har givet ham en sjælden adgang til deres tanker og viden om sager og arbejdsopgaver. På den baggrund dokumenterer han i bogen, hvordan embedsmænd løbende skærer tal, jura og faktuelle oplysninger til, så de bedst muligt sælger regeringens politik. Bogen giver et helt unikt billede af centraladministrationens metoder, kultur og arbejdsgange. For TI-DK belyser bogen behovet for yderligere danske tiltag til at bevarer integriteten i disse centrale organer og vi glæder os derfor også i høj grad til at høre Jesper tale om de sidste afsnit i sin bog, hvor han opridser sine tanker om alternative muligheder.  

Event: Jesper Tynell om Mørkelygten Læs videre »