Transparency International offentliggør den 28. januar 2021 Corruption Perceptions Index (CPI) 2020, som er et mål for omfanget af korruption i den offentlige sektor i 180 lande. Igen i år indtager Danmark førstepladsen, delt med New Zealand. Men det er ikke entydigt positivt for trods en mindre stigning, ligger Danmarks CPI-score fortsat på et lavere niveau end tidligere, og det afspejler en global tendens: Kampen mod korruption i den offentlige sektor i to tredjedele af verdens lande er stort set stagneret.
2020 har været et år plaget af kriser. Ord som sundhedskrise, økonomisk krise og klimakrise er efterhånden blevet naturlige dele af vores ordforråd. Korruption er en af verdens største udfordringer, fordi det tager effekten ud af den politiske beslutningskraft. Derfor er det en bekymrende global tendens, at kampen, i bedste fald, er gået i stå. Når magt og midler misbruges til egen vinding, fremfor til klima, bekæmpelse af fattigdom, udrulning af vacciner og understøttelse af erhvervslivet, så står korruption i vejen for en effektiv håndtering af de store udfordringer, som verden står overfor. Det er det modsatte af samfundssind.
Selvom Danmark scorer højt på CPI’en, betyder det ikke, at vi er mere fri for korruption. CPI’en bruger spørgeskemadata fra investorer, forretningsfolk, markedsanalytikere og lignende til at måle den private sektors opfattede niveau af korruption i den offentlige sektor. Det betyder, at sager i den private sektor ikke indgår, og her har 2020 været et tumultarisk år. Mange sager har trukket overskrifter, for eksempel korruptionsskandaler i Carlsbergs indiske datterselskab og FLSmidth, beretninger om seksuel afpresning på arbejdsmarkedet og svingdørsansættelsen af den tidligere forsvarschef. I Transparency International Danmark har vi fastsat fem mærkesager, herunder indførelsen af en whistleblower-ordning før 2021 og en øget kontrol med lobbyisme og privat partistøtte for at sikre tilliden til det politiske system. Det er helt afgørende, at korruptionssager ikke bliver en ‘ny normal’ i Danmark. Vi skal reagere hårdt, resolut og konsekvent hver gang nogen misbruger deres magt og midler til egen vinding. Men vigtigst af alt skal vi lære af det og rette de systemfejl, der måtte være, så vi undgår, at det gentager sig.
Danmarks score på CPI er steget med ét point siden 2019, og det en positiv historie. Men i et land, der pryder sig med sloganet ‘getting to Denmark’, er det ikke nok at være den bedste elev i klassen. Det må i stedet handle om fortsat at arbejde på at opnå det lavest mulige niveau af korruption, og der har vi tidligere vist, at vi kan gøre det bedre.
Fakta om CPI 2020
- Danmark og New Zealand udgør toppen med scorer på 88.
- Danmark er således gået ét point frem fra en score på 87 sidste år.
- Globalt er den gennemsnitlige score 43/100, mens den i Vesteuropa og EU er 66.
- 2/3 af de 180 lande, som er indekseret i CPI scorer under 50/100.
- Corona-krisen er ikke alene en sundheds- og økonomisk krise, men også en korruptionskrise. Korruption underminerer muligheden for en retfærdig og effektiv global håndtering.
- Korruption er især indgroet i lande, hvor der ikke har været den fornødne kontrol med og gennemsigtighed i pandemi-kontrollen, og hvor regeringer har hemmeligholdt relevante data.
Baggrunden for Corruption Perceptions Index
Siden 1995 har Transparency International hvert år udgivet CPI, der giver et billede på graden af korruption i den offentlige sektor i de indekserede lande. CPI rangerer 180 lande ud fra det opfattede niveau af korruption i den offentlige sektor og medtager data for forskellige undertyper: bestikkelse, omlægning af offentlige midler, brug af offentligt embede til egen vinding, nepotisme i embedsforvaltningen og såkaldt ‘state capture’. Dele af datamaterialet måler endvidere regeringens evne til at håndhæve integritetsmekanismer, effektiv retsforfølgelse af korrupte embedsmænd, ‘red tape’ og overdrevne bureaukratiske byrder samt eksistensen af tilstrækkelig lovgivning indenfor finansiel åbenhed, interessekonflikter og adgang til information.
CPI samler data fra 13 uafhængige datakilder og giver dermed et helhedsorienteret billede af det opfattede niveau af korruption i den offentlige sektor som udtrykt af forretningsfolk og landeeksperter. Datakilderne dækker ikke hver samtlige 180 lande, men de indekserede lande dækkes i mindst tre forskellige datakilder. CPI er dermed en mere fuldstændig indikator af korruptionsniveauet i de pågældende lande, end hver datakilde i sig selv. Otte af disse kilder medtager data om Danmark:
- African Development Bank Country Policy and Institutional Assessment (Danmark indgår ikke)
- Bertelsmann Stiftung Sustainable Governance Indicators (Danmarks score: 97)
- Bertelsmann Stiftung Transformation Index (Danmark indgår ikke)
- Economist Intelligence Unit Country Risk Service (Danmarks score: 90)
- Freedom House Nations in Transit (Danmark indgår ikke)
- Global Insight Country Risk Ratings (Danmarks score: 83)
- IMD World Competitiveness Center World Competitiveness Yearbook Executive Opinion Survey (Danmarks score: 94)
- Political and Economic Risk Consultancy Asian Intelligence (Danmark indgår ikke)
- The PRS Group International Country Risk Guide (Danmarks score: 98)
- World Bank Country Policy and Institutional Assessment (Danmark indgår ikke)
- World Economic Forum Executive Opinion Survey (Danmarks score: 79)
- World Justice Project Rule of Law Index Expert Survey (Danmarks score: 86)
- Varieties of Democracy (V-Dem) (Danmarks score: 78)
Danmarks stigning med ét point på CPI er drevet af to udviklinger i underkomponenterne. Danmarks score stiger med 5 point på The PRS Group International Country Risk Guide (fra 93 til 98) og med ét point på Varieties of Democracy (fra 77 til 78). Eftersom korruption foregår i det skjulte, og indekset ikke medregner korruption i øvrige sektorer, bør CPI betragtes som en indikator, snarere end et præcist mål for graden af korruption.
Læs her en teknisk forklaring på, hvordan CPI udarbejdes
Pressemeddelelse og reaktioner på CPI 2020 fra formand for Transparency International Danmark