Troværdighed – Danskerne stoler mest på varme hænder

Radius Kommunikation har netop udgivet deres årlige troværdighedsundersøgelse, som viser tendenser fra tidligere år: Danskerne  stoler mest på læger og sygeplejersker, men ikke så meget på politikere. ”Vi stoler mest på de varme hænder” konstater Radius Kommunikation på baggrund af deres årlige undersøgelse om troværdighed i Danmark, som udkom den 16. oktober 2012. Troværdighedsundersøgelsen blev gennemført i september 2012, hvor 1021 danskere i alderen 18-65 år blev udspurgt om deres holdning til 21 faggruppers troværdighed. De mest troværdige faggrupper er sygeplejersker og læger. Herefter kommer politifolk og skolelærere. Alle faggrupper, som arbejder med mennesker. Nederst på troværdighedsbarometret findes politikere og spindoktorer. Generelt minder dette års undersøgelse om resultaterne fra tidligere troværdighedsundersøgelser: Også i 2010 blev læger og sygeplejersker betragtet som mest troværdige, mens politikere var den mindst troværdige faggruppe. Interessant ved dette års undersøgelse er dog, at danskernes tillid til journaliststanden for første gang i fire år er steget. Læs hele undersøgelsen her

Kan du forstå lovgivningen for smørelse?

Forvirrende signaler gør det svært at implementere en anti-korruptionspolitik i virksomhederne. Man burde umiddelbart mene, at så længe danske virksomheder forholder sig til dansk lovgivning, så er de på rette spor. Men så enkelt er det desværre ikke i en global verden. Når vi har at gøre med emner inden for korruption såsom bestikkelse, smørelse, gave-givning og repræsentation, så er danske virksomheder i høj grad ofte underlagt andre landes lovgivning og regler, herunder særligt amerikansk og engelsk lovgivning. Det er nemlig sådan, at den amerikanske anti-korruptionslov Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) fra 1977 og den britiske UK Bribery Act fra 2011 rammer mange danske virksomheder, såfremt de gør forretning ind eller ud af enten USA eller England – også selv om handlingen foregår i et helt tredje land. Desværre kan de måder, hvorpå de amerikanske og britiske myndigheder håndhæver deres anti-korruption og anti-bestikkelseslove, gøre det vanskeligt for de danske anti-korruptionsansvarlige, være det sig jurister, CSR-managere eller rådgivere, når de søger at vejlede deres virksomheder. Hvor går grænsen? For det første kan det være svært at finde konkrete svar ud fra de officielle vejledninger, som ledsager anti-korruptionslovgivningen, f.eks. når det drejer sig om at afgøre, hvad der udgør eller ikke udgør bestikkelse. I en virksomhed skal man ofte tage stilling til konkrete situationer såsom: Er det i orden at give kontanter til en sydkoreansk embedsmand ved begravelse af et familiemedlem, som det er sædvane i Sydkorea? Hvor dyrt er for dyrt, når man bestiller vin til en forretningsmiddag? Kan et barn af en nøglekunde drage fordel af selskabets stipendium program, hvis hun er den mest kvalificerede kandidat? Spørgsmålet er hvordan anti-korruptions politikker, interne kontroller, risikovurdering og træning af medarbejdere fremmes, når det ikke er klart beskrevet i lovgivningen, hvor grænserne går for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er acceptabelt. Smørelse og repræsentation To af de største udfordringer for virksomheders anti-korruptionsansvarlige er håndtering af smørelse, såkaldt facilitation payment, og brug af repræsentationskonti til gæstfrihed. Som anti-korruptions ansvarlig kan det være endog meget svært at opretholde den interne disciplin, hvis medarbejderne ikke mener, at der er nogen reel risiko forbundet med den slags potentielle bestikkelse. Den anti-korruptions ansvarlige arbejder ofte hårdt for at forklare, at disse handlinger kan føre til en glidebane i forhold til korruption: De overtaler, smigrer samt appellerer til integriteten af deres kollegaer, og når til sidst til talen om risikoen for overtrædelse af lovgivningen samt klammeri med de amerikanske eller britiske myndigheders bidske anti-korruptionsdrenge. Når man når frem til dette argumenter i sit arsenal, ville det være behjælpeligt, hvis det også viste sig at være rigtigt, at virksomheden kan blive ramt af lovens lange arm. Men selv i de to føromtalte lande, USA og England, der ellers anses for at have verdens strengeste anti-korruptionslove, er situationen ikke helt så klokkeklar. Den amerikanske lovgivning: Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) I USA er smørelse tilladt i henhold til FCPA. Dog har de amerikanske myndigheder sendt et stærkt advarende budskab om, at summen skal være meget beskeden, og at betalingen stadig skal registreres nøjagtigt i selskabets bogføring. Det vil sige, at – til trods for at sådanne betalinger er tilladt ifølge den amerikanske holdning – skal de finde sted med stor forsigtighed. Det har haft den virkning, at de interne anti-korruptionsansvarlige i virksomhederne har formået at agere meget forsigtig med hensyn til brugen af smørelse. Ikke mindst fordi der har været sager, hvor en virksomhed er blevet dømt, idet de amerikanske myndigheder ikke mente, at det virksomheden anså som smørelse var smørelse. Tilsvarende tillader FCPA rimelig gæstfrihed, når det er passende. Det kan give anledning til interne drøftelser om, hvad der udgør “rimelig” og ”passende” under forskellige omstændigheder. Igen skal den anti-korruptions ansvarlige søge at bygge bro mellem entusiastiske marketing teams/sælgere og risikoen for de amerikanske retshåndhævende myndigheder. Men dybest set ved vi alle jo godt, hvornår noget er rimeligt eller ekstravagent. I bund og grund forstår virksomhederne loven, og de er i stand til at vurdere deres virksomheds principper versus risiko. Nogle virksomheder, især offentlige entreprenører, tager meget restriktive holdninger, mens andre har en mere afslappet holdning. I hvert tilfælde skal den interne ansvarlige argumentere for det valgte standpunkt over for sin ledelse, og eventuelt bestyrelse, således at virksomheden holder sig inden for de juridiske grænser og sikkert væk fra håndhævelsesaktioner. Den britiske lovgivning: UK Bribery Act Så vidt den amerikanske anti-korruptionslov. Det er straks sværere med den forholdsvis nye britiske anti-korruptionslov fra juli sidste år, som trådte i kraft med stor fanfare. I modsætning til FCPA, gives der ingen undtagelse for lette betalingerne eller for gæstfrihed. Hvor den amerikanske lovgivning tillader disse udgifter – inden for rimelighedens grænser – og håndhæver, når virksomheder overskrider den rimelige grænse, så forbyder briterne disse betalinger og virksomheders gæstfrihed fuldstændig. Til gengæld forsikrer de offentligheden om, at virksomheder ikke vil blive retsforfulgt. Denne position er faretruende og undergraver virksomhedernes anti-korruptionsansvarlige. De Olympiske lege i London i 2012 er et godt eksempel på den britiske uklarhed: Virksomheder overvejede nøje, om de kunne inkorporere OL i deres repræsentation. På den ene side er OL en sjælden begivenhed i England, og de britiske selskaber var formentlig ivrige efter at fremvise det bedste af London. På den anden side er OL big business i sig selv, og gæstfriheds-pakker får hurtigt en værdi af tusindvis af pund, når de ledsages af lokal transport, måltider og festlige drikkevarer. Chefen for det britiske kontor, som håndhæver den britiske anti-korruptionslov, svarede på spørgsmål om denne form for underholdning: ”Vi er ikke interesseret i den slags tilfælde… Den slags bestikkelse vi ville undersøge, ville ikke være billetter til Wimbledon eller flasker champagne. Vi er ikke den »alvorlig champagnes kontor«.” Billetter til mændenes finale ved Wimbledon blev solgt til langt over $ 100 (før jordbær og champagne) og nåede hurtigt $ 20,000 med rejse, overnatning og bespisning. Argumentet for virksomheder med aktiviteter i Storbritannien kan således være: Dette er ikke tilladt i henhold til loven, men myndighederne vil ikke undersøge sådanne sager. En holdning, der efterlader virksomhedernes anti-korruptionsansvarlige i en blindgyde. …

Kan du forstå lovgivningen for smørelse? Læs videre »

TI Danmark Strategi Seminar – har du nogle inputs?

Transparency International Danmark gennemfører for øjeblikket en proces, som gerne skulle munde ud i en sammenhængende strategi og arbejdsplaner for de kommende 5 år. Denne proces har allerede omfattet udarbejdelsen af et første strategioplæg og afholdelsen af en intern workshop i bestyrelsen. Ligeledes er der af sekretariatet gennemført strukturerede interviews af en række eksterne interessenter, hvor de foreløbige konklusioner allerede foreligger nu. Transparency International Danmark vil gerne afslutte denne strategiproces med afholdelsen af et strategi seminar,  og vi har brug for dine inputs! Derfor inviteres et begrænset antal ineressenter til: Transparency International Danmark Strategi Seminar Tirsdag d. 23 Oktober kl 16-20 Grundtvigsstuen, Vartov Farvergade 27, 1463 København K Programmet byder både på en introduktion til Transparency International Danmarks visioner samt debatter om de enkelte strategiske prioriteter for 2015. Læs det fulde program her Hvis du har lyst til at præge vores fremtidige arbejde, skal du tilmeld dig her: send en email til acgarde@transparency.dk senest d. 18. Oktober.

Transparency International Danmark er forbeholden over for forslag til ny offentlighedslov

Transparency International Danmark (TI-DK) hilser det nye lovforslag velkommen, da det længe har været hårdt tiltrængt med en opdatering af den gældende lovgivning på området. Vi har dog udtalte forbehold overfor visse paragraffer i det foreliggende forslag, som vi frygter, vil vanskeliggøre offentlighedens muligheder for kontrol med beslutningstagerne. På visse områder svækkes gennemsigtigheden omkring politiske beslutningsprocesser. ”Det fremsatte lovforslag har flere gode elementer, eksempelvis er vi glade for at se, at gennemsigtigheden omkring offentlige selskaber fremmes ved at der tillades aktindsigt i deres anliggender” udtaler TI-DKs formand, Poul Riiskjær Mogensen, og fortsætter: ”Det er også glædeligt, at man forsøgsvist vil indføre åbne postlister, hvilket er helt i tråd med TI-DKs anbefalinger i et det positionspapir om offentlighedsloven, vi udgav for nyligt”. To svagheder: Undtagelser ved ministerbetjening og  lovgivende arbejde Formanden for TI-DK giver dog også udtryk for store bekymringer i relation til det fremlagte forslag: ”Særligt to paragraffer vækker stor bekymring hos os” siger han, og fortsætter: ”først og fremmest er det selvfølgelig det faktum, at man har valgt at erstatte nogle relativt objektive kriterier med skønsmæssige kriterier i det nye forslag omkring rådgivning af ministre, hvilket stiller overordentlig store krav til en stringent praksis”. Formanden taler her om den omstridte §24, som tidligere indeholdt begrebet ”ministerbetjening”. Denne paragraf var en af hjørnestenene i debatten omkring det lovforslag, Lars Barfod i sin tid fremstillede. ”Godt nok er paragraffen ifølge regeringen blevet indsnævret, men som vi ser det, lægges fortsat alt for meget over på embedsmænd og særlige rådgiveres skønsmæssige vurdering. Det betyder, at det i yderste konsekvens kan blive spindoktorerne, der bestemmer, hvad journalister og offentlighed skal tillades indsigt i”. Poul Riiskjær Mogensen peger på, at det nye lovforslag i sin nuværende form vil kræve, at der via ombudsmanden og domstole etableres en meget snæver praksis omkring §24. ”Dette kræver selvfølgelig, at der indgives tilstrækkeligt mange klager fra journalister og andre, der får afvist begæringer om aktindsigt med henvisning til paragraffen” siger han, og fortsætter: ”Hvis denne lov gennemføres, vil vi således opfordre alle til at klage hver gang de mener, at de uretmæssigt er blevet nægtet aktindsigt. På den måde kan vi hurtigst muligt indskrænke rammerne for praksis under denne gummi-paragraf”. En anden bekymring hos TI-DK går på det faktum, at man har valgt at holde fast i §27, stk. 2 hvori korrespondancer mellem ministre og medlemmer af folketinget i forbindelse med lovforberedende arbejde fritages for aktindsigt. ”I praksis forringer det i betydelig grad gennemsigtigheden omkring lovgivningsprocesserne, hvilket i vores øjne er ganske problematisk” siger Poul Riiskjær Mogensen. TI-DK arbejder på sagen: Policy Paper og Minikonference d 29 Oktober om Offentlighedsloven Slutteligt henleder Poul Riiskjær Mogensen opmærksomheden på et arrangement med fokus på det nye lovforslag, som TI-DK afholder i samarbejde med Dansk Journalistforbund d. 29. oktober. Mini-konferencen vil præsentere ny forskning på området og samtidig invitere til debat med centrale politikere. TI-DKs policy paper om offentlighedsloven Mini-konference mandag d. 29 Oktober 2012 kl. 14-17 TI-DKs Pressemedelelse om Offentlighedsloven fra d. 4 Oktober 2012

Europæisk korruptionsrapport

Denne rapport samler resultaterne af 25 nationale Integritetssystemsstudier foretaget i hele Europa i 2011, i Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien. Det er en del af et pan-europæisk antikorruptionsinitiativ, støttet af Generaldirektoratet for Interne Anliggender (Home) i Europa Kommissionen. Initiativet vurderer antikorruptionssystemer i 25 europæiske stater, og fortalere for bæredygtige og effektive reformer, som er relevante i de forskellige lande. Rapporten fremhæver vigtige tendenser på tværs af regionen, peger på de væsentligste mangler i de nationale integritetssystemer og fremhæver nogle lovende praksis. Læs rapporten ‘Money, Politics, Power: Corruption Risks in Europe’ her De vigtigste resultater Der er stor variation på tværs af regionen og nogle systemer viser mere robuste mekanismer end andre. Men intet land kommer ud med en helt ren attest efter dette ”sundhedstjek”. Større engagement fra alle sektorer – politikere på nationalt og regionalt plan, erhvervslivet og civilsamfundet er nødvendigt for at sikre, at de svage steder i de forskellige integritetssystemer i Europa behandles. Rapporten viser, hvordan de nationale integritetssystemer sammenlignes med hinanden med hensyn til deres samlede styrke. Særlig bekymring vækker det, at i nogle lande i Central- og Østeuropa – især Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet – har der været en tilbagegang på antikorruptionsområdet siden indtrædelsen i EU. Endvidere har en række lande i Sydeuropa – Grækenland, Italien, Portugal og Spanien – alvorlige underskud i den offentlige sektor. Der er dybt rodfæstede problemer med ineffektivitet, fejlbehandling og korruption, som hverken er tilstrækkeligt kontrolleret eller sanktioneret i disse lande (se kapitel 4). Sammenhængen mellem korruption og den igangværende finansielle og finanspolitiske krise i disse lande kan ikke længere ignoreres. Her er korruption ofte lovlig, men uetisk praksis, som følge af uigennemsigtige regler for lobbyvirksomhed og svingdøre mellem den offentlige og den private sektor. Rapporten fremhæver også de bedste og dårligste institutioner i hele regionen. Politiske partier, offentlige og private sektorer vurderes som de svageste aktører i fremme af integritet i Europa. Lignende problemer findes i parlamenter, som generelt falder til kort i forhold til at håndhæve antikorruptionsforanstaltninger. Disse omfatter adfærdskodekser for parlamentarikere, obligatoriske oplysninger om særlige interesser, aktiver og indkomst, og restriktioner på når medlemmer fratræder deres embeder. Vurderingerne viser også, at den private sektor ikke spiller en stor nok rolle i forebyggelsen og bekæmpelse af korruption. På tværs af alle landene har kun to en privatsektor, som i tilstrækkelig grad involverer sig i antikorruptionsforanstaltninger (Norge og Sverige). Offentlige vagthunde som rigsrevisionen og ombudsmandsinstitutioner fremstår som de mest effektive i bestræbelserne på at håndhæve integritet (se Kapitel 5).

Formandens beretning 2012

“Også vi må vurdere, om vor udprægede tendens til at basere os på uformelle normer og kendte sædvaner altid kan begrundes i den forudsætning om homogenitet, sammenhængskraft og gensidig tillid, som den hviler på. Dette har historisk set ikke altid været tilfældet i Danmark, og vi har ingen garanti for, at det forbliver sådant uden en aktiv indsats fra de kræfter, der udgør styrken i vort integritetssystem. Måske skal vi drage den konsekvens af den tilsyneladende sorgløse måde, hvorpå vi betragter kampen mod korruption her i landet, at denne kamp ikke blot skal omfatte korruption i ordets klassiske forstand, men gå videre til også at omfatte transparens og integritet i mere bred forstand på alle niveauer i samfundet.” Fra formandens beretning ved generalforsamlingen d. 22. marts 2012. Læs hele beretningen her: Formandens beretning 2012

Grønlandsk NIS studie

Integritetsstudie af den offentlige sektor i Grønland 2012 Hovedkonklusionen på dette studie er at det er vanskeligt at fastholde kvalificeret og veluddannet arbejdskraft i Grønland med stor personaleudskiftning og begrænset kontinuitet i den offentlige sektor til følge. Samtidig skal sagsbehandlere i den offentlige sektor administrere en til tider usammenhængende og uoverskuelig samling af regler og lovgivning. Det gælder blandt andet på fiskeri-, skatte-, social, bolig- og indkøbsområdet. Det kan give tilfældige sagsafgørelser og åbne op for uregelmæssigheder og i sidste ende korruption. På råstofområdet ville det være i Grønlands interesse at Råstofdirektoratet blev mere gennemsigtigt og at der blev bedre mulighed for at Inatsisartut, offentligheden og andre myndigheder (f.eks. på miljøområdet) kunne holde direktoratet ansvarligt. Læs hele rapporten her: NIS Grønland Læs det danske NIS studie her. Du kan læse mere om den forholdsvis nye Transparency International Grønland her.

Nyhedsbrev 2012

Transparency International Danmark udgiver jævnligt et nyhedsbrev. Det seneste nyhedsbrev fra Transparency International Danmark indeholder information om bl.a. Nyt studie om integritet i Danmark Hvor skal vi hen? 6 anbefalinger fra Transparency International Danmark Læs hele nyhedsbrevet her. Tilmeld nyhedsbrev Foruden vores hjemmeside hvor vi løbende publicerer nyheder, begivenheden, rapporter og andre aktiviteter udsender vi også vores nyhedsbrev. Hold dig opdateret om Transparency International Danmarks aktiviteter, nye rapporter, pressemeddelelser og anden relevant information fra foreningen direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her: Vi siger tak for din interesse i Transparency International Danmark. Læs mere om foreningens aktiviteter her.

Nyt Eurobarometer

Europa-Kommissionen har udgivet en EU-dækkende opinionsundersøgelse (Special Eurobarometer 374) om korruption. Resultaterne af denne undersøgelse fremhæver, at borgere i hele Europa opfatter korruption som et stort problem. Rapporten omfatter holdninger til årsagerne og peger på de mest udsatte sektorer. Resultaterne viser, at: De fleste europæere (74%) mener korruption er et stort problem i deres land. Der er væsentlige regionale forskelle: 98% af respondenterne i Grækenland mener, korruption et stort problem, i modsætning til 19% af respondenterne i Danmark.  Næsten halvdelen af ​​alle europæere (47%) mener, at niveauet af korruption i deres land er steget i de seneste tre år. Dette er især tilfældet for respondenterne i Slovenien (74%), Cypern (73%), Den Tjekkiske Republik (70%), Portugal (68%) og Rumænien (67%). Borgerne mener, at korruption er særligt udbredt på niveau med de nationale (79%), lokale (76%) og regionale (75%) institutioner. Ifølge respondenterne, strækker korruption og misbrug af magt sig over hele den offentlige sektor – de nationale politiske ledere (57% af de adspurgte) og embedsmænds tildeling af offentlige udbud (47%) er “det mest sandsynligt, at blive betragtet involveret i sådanne aktiviteter”. Desuden, 67% mener, at korruption er en del af deres lands virksomhed kultur (88% af de adspurgte i Grækenland, Italien og Cypern). Læs også: For mere information om resultaterne for de respektive lande, læs hele rapporten. Opsummeret rapport for Danmark Rapporter over øvrige lande Læs om andre studier vedr. korruption her

Nyt studie om korruption i DK

Er Danmark korrupt? Endelig, nu er den her! Transparency International Danmarks rapport om integritet og robusthed overfor korruption i Danmark. Rapporten blev lanceret d. 12. januar på PH Cafeen med deltagelse af bl.a. Udviklingsminster Christian Friis Bach Folketingets formand Mogens Lykketoft Professor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted Retsordfører for de konservative Tom Behnke Retsordfører for Venstre Karsten Lauritzen Fhv. folketingsmedlen for Enhedslisten Line Barfod Debatten blev styret af journalist ved Jyllands Posten Lars Nørgaard Federsen Rapporten konkluderer at særligt 6 punkter bør have øget opmærksomhed: 1. Obligatorisk registrering af folketingsmedlemmers hverv og økonomiske interesser Der er i øjeblikket ingen særlige regler, der gør det muligt at kontrollere, at folketingsmedlemmerne opfører sig etisk og ansvarligt. Fraværet af adfærdskodekser, lobbyregistre eller særlige habilitetsregler gør det særlig vigtigt, at offentligheden har adgang til oplysninger om folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser, således at vælgerne selv kan afgøre, om de mener, at folketingsmedlemmer agerer for egen vindings skyld. Dette studie anbefaler således, at det gøres obligatorisk for alle medlemmer af Folketinget at registrere deres hverv og økonomiske interesser i et offentligt tilgængeligt register. 2. Forøget gennemsigtighed omkring privat partistøtte Det anbefales, at der udarbejdes præcise regler omkring partistøtte, som sikrer gennemsigtighed i forhold til finansiering af politiske partier. Disse anbefalinger bør følge GRECO’s retningslinjer. TI DK vil derfor arbejde for retningslinjer, der sikrer angivelse af præcise støttebeløb til partier; mere gennemsigtighed omkring donationer til enkeltkandidater; præcise retningslinjer vedrørende opgørelse af værdi for donationer i form af naturalier og tjenesteydelser, som skal fremgå af partiernes regnskaber; og regler, der kan sikre en forøgelse af gennemsigtigheden omkring donationer i forbindelse med valgkampe. 3. Beskyttelse og rådgivning af whistleblowers TI DK vil arbejde for, at der oprettes en rådgivningsinstitution, for både offentligt og privat ansatte, hvor man kan henvende sig for at få råd og vejledning som whistleblower. Det afgørende for en sådan institution er, at den dækker såvel den private som den offentlige sektor, og at det bliver muligt for potentielle whistleblowere straffrit at kunne bryde gældende tavsheds- og loyalitetsforpligtelser, som led i den nødvendige dokumentation af deres handlemåde. 4. Opstramning af både lovgivning og praksis vedrørende aktindsigt Reglerne om aktindsigt er primært reguleret gennem offentlighedsloven og der foreligger et betydeligt behov for modernisering af offentlighedsloven og dertil relateret lovgivning. TI DK vil arbejde for at undtagelsesmulighederne for aktindsigt reduceres. Det må herunder sikres, at endelige faglige vurderinger, der indgår som en del af ministerbetjeningen, ikke undtages. Endvidere bør undtagelsen fra aktindsigt af dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller tilsvarende politisk proces, helt udgå. Det må understreges, at reglerne om journaliseringspligt og aktindsigt bør gælde for alle herunder også spindoktorer og andre særlige rådgivere. Yderligere bør postlister gøres obligatoriske. Endelig bør der iværksættes initiativer til at højne forvaltningskulturen omkring behandling af sager om aktindsigt. I denne sammenhæng bør der ses kritisk på at behandlingstiden for klagesager er alt for lang. 5. Afklaring og åbenhed om modtagelse af gaver Der er identificeret et behov for mere institutionsspecifikke retningslinjer omkring gråzoner for modtagelse af gaver og mere åbenhed heromkring. TI DK vil arbejde for, at gavelister for topembedsmænd (f.eks. kontorchefer og opefter) føres og offentliggøres, i stil med de gavelister der allerede føres for ministre. Sådanne lister bør indeholde repræsentationsudgifter, udgifter til tjenesterejser, modtagne gaver, officielle repræsentative opgaver samt aktiviteter for den kommende måned. 6. Øget inddragelse af civilsamfundsorganisationer TI Danmark vil arbejde for, at man fortsætter traditionen omkring inddragelse af civilsamfundets organisationer ved at fastlægge en minimumsperiode på mindst fire uger for modtagelse af høringssvar fra interesseorganisationer. Derudover anbefales det specifikt, at Folketinget inddrager civilsamfundsorganisationernes i det videre arbejde med de initiativer og problemstillinger, som er blevet behandlet i denne rapport og generelt i de bestræbelser, der mere bredt og internationalt udfoldes i forbindelse med antikorruptionsarbejde, hvor danske beslutningstagere og virksomhedsledere deltager. Læs også: Pressemeddelelse for NIS lancering Den endelige rapport: Nationalt Integritetssystem Studie Danmark 2011 Artikel om lancering af NIS Eksterns review af NIS studiet Formandens indledning og kommentar til studiet    

Scroll til toppen