Hvis vi ingen drømme har, ville der ikke være noget Transparency International Dette var sammen med kampråbet ”No Impunity” (”ingen skal gå fri af straf for korruption” red.) overskriften på den konference i Brasiliens hovedstad, Brasilia, som Transparency International Danmarks formand netop har deltaget. Konferencen indledtes med et regionalt møde i ECA (de europæiske og centralasiatiske chapters), hvis hovedformål var at tegne konturerne af en fælles strategi for regionen fremover. De fælles initiativer blev foreslået samlet under hovedindsatsområderne: Institutional, Capacity & Network Strengthening People Engagement & Support Public Sector Integrity, Diagnosis & Solutions Anti-Corruption Solution & Knowledge Business Integrity Holdningerne var positive til den foreslåede strukturering af indsatsen, men der var også betænkeligheder i forhold til de nationale chapters finansielle uafhængighed og handlefrihed set på baggrund af Transparency Internationals sekretariat i Berlin stadig større vægt i det samlede økonomibillede. Som selv Peter Eigen udtrykte det: ”Der må ikke ske ensretning. Bevægelsens styrke er pladsen til forskelligheder, og det kræver finansiel uafhængighed.” Dermed er han helt i tråd med vores opfattelse her i Danmark. Medlemsmødet: finansiel integritet, råstofsektoren, FN’s millennium-udviklingsmål og People’s Charter På den anden konferencedag, som indeholdt Transparency International’s ordinære medlemsmøde i 2012 (AMM), blev der dels foretaget de sædvanlige formelle afstemninger og valg, som alle forløb relativt udramatiske, dels blev der drøftet og vedtaget en række resolutioner vedrørende en bred vifte af emner, herunder øget finansiel integritet, den særlige situation i Afghanistan, risici i råstofsektoren og det videre arbejde med FN’s millennium-udviklingsmål. Transparency International opfordrede således banker og andre finansielle institutioner til at offentliggøre deres risikoeksponering samt udtrykte bekymring for øgede risici og begrænsninger i civilsamfundsorganisationernes virke. Restriktionerne omfatter blandt andet begrænsninger af CSO’ernes aktivitetsområder, besværlige registreringsprocedurer og fjernelse af skattefritagelse. Ligeledes opfordrede Transparency International alle stater til at integrere god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption i post-2015 rammerne for FN’s millennium-udviklingsmål. I den finansielle sektor gjorde Transparency International sig mere specifikt til talsmand for større gennemsigtighed og tilsyn med vigtige finansielle benchmarks, herunder en reform af LIBOR samt for at banker og finansielle institutioner skulle offentliggøre deres risikoeksponering. Transparency International understregede samtidig den afghanske regerings og det internationale samfunds pligt til at øge indsatsen for at bekæmpe den omsiggribende korruption i landet. I endnu en resolution skitserede Transparency International syv prioriterede indsatsområder for lederne af G20. Indsatsområderne er koncentrerede om finansiel gennemsigtighed, bestikkelse i udlandet og tilbagelevering af uretmæssigt tilegnede aktiver. På en række specialsessioner blev der arbejdet positivt og aktivt med formuleringen af et bredt og folkeligt mobiliserende Peoples Charter, som skal præsenteres på Transparency International 20-års fødselsdag i 2013. Tilsvarende drøftedes etableringen af en række netværk, herunder netværk til bekæmpelse af korruption i nødhjælp, til fremme af Open Governance, til fremme af ICT samt Open Banking og til skærpelse af bestræbelserne for internationalt at støtte op om G20-initiativet for whistleblower-beskyttelse. På området for korruption i nødhjælp har initiativet allerede ført til en mulig kontakt mellem Dansk Røde Kors og Transparency International via de respektive internationale hovedkontorer. Den 15. Internationale Anti-korruptions Konference (IACC) – No Impunity ”No Impunity” – ingen straffrihed – blev atter fremhævet som et hovedtema på den efterfølgende 15. Internationale Anti-korruptions Konference (IACC), der understregede verdenssamfundets pligt til at fremme en kultur af åbenhed samt demokratisk og ansvarlig politisk ledelse. Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, åbnede denne store konference, som Brasilien også var vært for. Den 15. internationale Anti-korruptions Konference samlede i fire dage mere end 1900 repræsentanter for offentlige, private og non-profit sektorer fra 140 lande. Med temaet ”Mobilising People: Connecting Agents of Change” drøftede konferencen fem centrale og globale udfordringer: at standse straffrihed, regeringsførelse til fordel for et rent klima, hvidvaskning af penge, politiske transition til stabil samt gennemsigtig regeringsførelse og endelig ikke-korrumperet sport. På over 50 sessioner over de fire dage søgte deltagerne – med særlig vægt på anvendelse af nye teknologier, sociale medier og støtte til den yngre generation – at finde nye måder at forbinde borgerne på med det formål at holde ledere i både den offentlige og private sektor ansvarlige for deres handlinger. Under IACC’s Play Changers Initiative dækkede 23 unge journalister – fra Tunesien til Nepal – den 15. IACC-konference som en del af det verdensomspændende Young Journalists’ Initiative. Konferencen var også ramme for 25 IT-udvikleres firedages Hackathon, der havde til formål at udvikle nye værktøjer, som kunne hjælpe aktivister i deres kamp mod korruption. Desuden tildeltes seks initiativer hver € 5000 som hjælp til at starte innovative korruptionsbekæmpelsesprojekter op. Justice Barry O’Keefe, formand for det International Anti-Korruptionsråd, sammenfattede i sin afslutningstale konferencens resultater på følgende måde: “De sidste fire dage har – fuld af livlig debat – ansporet en ny begejstring for bekæmpelse af korruption. Og de har fornyet vores vilje til at bekæmpe den straffrihed, som understøtter korruption i alle samfundslag, i regeringer og i erhvervslivet.” Minister og rigsrevisor i den brasilianske regering, Jorge Hage, udnævnte endda Brasilia til at være blevet verdens hovedstad for bekæmpelse af korruption. Til slut skal det siges, at deltagelse i arrangementerne i Brasilia var en oplevelse, som jeg nødig ville have været foruden. Konferencen var spændende og Brasilia er en helt særegen by – skabt fra bunden på en højslette – med arkitektonisk imponerende offentlige bygninger. Nogen turistvenlig by bliver det dog aldrig. Det 16. IACC vil blive afholdt i Tunis i Tunesien i 2014

Danmark har fået en ny mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd. Her spiller partnerskaber en væsentlig rolle – og Transparency International Danmark er klar til at være partner med både virksomheder, organisationer og myndigheder. Virksomheder opererer i dag i en global verden, hvor de møder mange udfordringer såsom krav og forventninger om korruption og bestikkelse, brud på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og internationale miljøstandarder. Disse udfordringer er ofte komplekse og vanskelige at håndtere. OECD-retningslinjerne opfordrer netop derfor virksomheder til dialog med interessenter og ”til at deltage i private eller multi-stakeholder initiativer og den sociale dialog om ansvarlig leverandørstyring…” Transparency International Danmark anerkender, at netop krav om korruption og bestikkelse kan være svære at håndtere og modarbejde i en global verden, hvor kulturer mødes, praksisser er indgroede og tid er et altafgørende konkurrenceparameter. Derfor vil vi gerne indgå i partnerskaber med private virksomheder, myndigheder og organisationer i kampen mod korruption. Samtidig vil virksomheder, organisationer og myndigheder leve op til deres forpligtigelser i forhold til den nye mæglings- og klage institution, OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, som blev vedtaget i 2011. Brud på ansvarlig virksomhedsadfærd kan rejses, dokumenteres og offentliggøres af dem, der mener, at de er blevet krænket af danske virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Mæglings- og klageinstitutionen er en ikke-juridisk institution, hvor virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder kan løse uoverensstemmelser om overtrædelse af for eksempel menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og korruption. Virksomhederne skal være opmærksomme på, at overtrædelser kan ske både gennem egne aktiviteter eller mere indirekte igennem deres leverandørkæde. Læs mere om den nye mæglings- og klageinstitution her. Transparency International Danmark anbefaler: etabler en anti-korruptionspolitik For at undgå klager og brud på god virksomhedsadfærd anbefaler Transparency International Danmark, at virksomheder, myndigheder og organisationer etablerer en anti-korruptionspolitik og lever op til de seks trin, som nævnes neden for. Der er også muligt at blive støttemedlem af Transparency International Danmark. Støttemedlemmer modtager et støtte-logo, der signalerer, at de ikke accepterer nogen former for korruption. Logoet kan for eksempel anvendes på hjemmesider og i bæredygtighedsrapporter. Desuden tilbyder vi, at støttemedlemmer figurerer på vores hjemmeside som støttemedlem, og vi laver gerne en pressemeddelelse, som spreder budskabet om vores støttemedlemmers anti-korruptionspolitik. Hermed har støttemedlemmer dokumenteret ikke blot at imødekomme krav fra OECD og FN, men også at leve også op til det første krav af seks i den britiske anti-korruptionslov. De seks krav i den britiske anti-korruptionlov: Den øverste ledelse har ansvar for at etablere en anti-korruptionskultur – “tone from the top” (Vi kan tilbyde: Brug af Transparency International Danmarks logo, fælles pressemeddelelse, synliggørelse af særlige initiativer) Regelmæssig vurdering af de korruptionsrisici som en virksomhed står over for (Vi kan tilbyde: Valid data direkte i indbakken,  som kan anvendes til løbende risikovurdering). Politikker og procedurer til at forhindre korruption skal være klare, anvendelige og tilgængelige (Vi kan tilbyde: Sparring og dialog med Transparency International Danmark) Effektiv implementering af politikker og procedurer (Vi kan tilbyde: Sparring og dialog med Transparency International Danmark) Effektiv due diligence af alle forretningspartnere (Vi kan tilbyde: Valid data, som kan indgå i due diligence analysen) Løbende overvågning, gennemsyn og opdatering af anti-korruptionssystemer (Vi kan tilbyde: Løbende information om studier og undersøgelser)

Transparency International gør status over den reelle håndhævelse af OECD’s anti-bestikkelseskonvention i de 34 lande, som har implementeret konventionen. Læs mere om her. Ny publikation fra Transparency International: “Exporting corruption?” Transparency International har netop udgivet en rapport om den reelle håndhævelse af OECD’s anti-bestikkelseskonvention i de 34 lande, som har implementeret konventionen. Transparency International har opdelt landene i fire kategorier efter hvor effektiv Transparency International vurderer, at håndhævelsen er: ”Aktiv håndhævelse” (syv lande med 27 % af verdens eksport), ”Moderat håndhævelse” (12 lande med 25 % af verdens eksport), ”Beskeden håndhævelse” (10 lande med 6 % af verdens eksport) og ”Ingen håndhævelse” (otte lande med 4 % af verdens eksport). Som følge af de mange afsluttede olie-for-mad sager ligger Danmark på nuværende tidspunkt i gruppen ”Aktiv håndhævelse”. Vi håber, at Danmark også fremover fastholder en effektiv indsats på området, så vi kan blive i det “gode selskab”. Baggrund Efter år 2000 har OECD’s 34 medlemslande tiltrådt en konvention om regler for bekæmpelse af bestikkelse af embedsmænd i fremmede lande, typisk som led i eksportaktiviteter. I situationer, hvor et Firma, a, fra et land, A, ville bestikke en indkøbsansvarlig embedsmand, b, i et andet land, B, hvorved firma, a, opnår en leverancekontrakt foran sine konkurrenter fra land, A, eller fra andre lande. For at opfylde konventionen skal de underskrivende lande dels etablere den fornødne lovgivning og dels etablere de nødvendige ressourcer og aktiviteter til at retsforfølge virksomheder, som overtræder bestemmelserne. Endvidere har seks lande, som ikke er medlemmer af OECD (blandt andet Rusland) tiltrådt konventionen. Konventionen omfatter således 40 lande, som tilsammen står for to tredjedele af verdens eksport. Nogle af landene er først nu ved at implementere konventionen. OECD følger selv op på, om konventionens deltagerlande reelt håndhæver kravene. Det sker ved en række kontrolbesøg. Rapporterne fra disse er tilgængelige på OECD’s hjemmeside sammen med en samlet årlig rapport. Transparency International har i en årrække lavet en parallel opfølgning, hvor Transparency Internationals lokale chapters foretager en uafhængig gennemgang og rapporterer herom til Transparency International. Transparency International udgiver så en samlet rapportering, som i øvrigt drøftes med OECD. Transparency Internationals rapport “Exporting Corruption? Country enforcement of the OECD anti-bribery cenvention – progress report 2012” er netop udkommet. Du kan downloade rapporten her.

Transparency Internationals årlige korruptionsindeks, Corruption Perception Index (CPI), offentliggøres onsdag den 5. december 2012. I CPI for 2011 var Danmark faldet til en delt andenplads sammen med Finland, efter at Danmark i 2010 havde indtaget en delt førsteplads sammen med New Zealand og Singapore. Transparency International Danmark er derfor spændt på, om Danmark i år vil falde yderligere i indekset, eller om Danmark igen vil indtage førstepladsen. Transparency International bruger for første gang en ny metode til at opgøre korruptionsindekset, og i den anledning inviterer Transparency International Danmark onsdag den 5. december 2012 til et medlemsarrangement, hvor vi vil forklare om den nye metodik bag CPI. Samtidig vil vi benytte lejligheden til at gå bag om Danmarks rangering i korruptionsindekset og fortælle om de erfaringer, som vi har gjort os i forbindelse med det studie af Danmarks Nationale IntegritetsSystem (NIS), som vi har arbejdet med i de sidste 2 år. NIS-projektet har været en spændende proces for os, og vi vil gerne fejre afslutningen af projektet med jer. Der vil blive serveret forfriskninger og snacks. Vi glæder os til at se jer! Tid: Onsdag den 5. december 2012 kl. 16.30-18.30 Sted: PH Caféen, Halmtorvet 9A, 1700 København V Tilmelding: Deltagelse er gratis, men I bedes tilmelde jer på forhånd ved at sende en mail til sekreteriatet Se vores video fra sidste år og bliv klogere på CPI’en: Læse mere NIS-studiet på vores hjemmeside. Læse mere om de sidste års CPI fra Transparency International her på. Tallene for i år vil dog først være tilgængelige på dagen.

Transparency International Danmark anmelder: ”Ambassadøren” – en film af Mads Brügger (2011). 93 minutter. En besynderlig og dekadent hvid europæer køber sig i Liberia til en ambassadørtitel med tilhørende diplomatpas, som han så kan bruge i Den Centralafrikanske Republik til en diplomatisk mission. Officielt er Mads Brügger taget til Den Centralafrikanske Republik under dække af at være en godgørende og rig forretningsmand, der skal opstarte en tændstikfabrik, som kan skabe lokale arbejdspladser. Uofficielt er han der i virkeligheden for at opnå adgang til Den Centralafrikanske Republiks enorme reserve af diamanter. Der er lavet mange spillefilm, hvor korruption er et vigtigt element, f.eks. “Blood Diamond” af Danny Boyle (2006).  “Ambassadøren” er derimod en dokumentarfilm om korruption og udbytning i Afrika. Det er ikke en film, som tegner de store overordnede og teoretiske linier og viser vej til løsninger. I stedet viser den fuldstændig lavpraktisk (ofte med skjult kamera), hvordan en helt almindelig mand kan købe sig en diplomattitel i ét afrikansk land og derefter bruge titlen i et andet afrikansk land til at skaffe sig adgang til de ressourcer, som Afrika er så rigt på, og som de lokale befolkninger får så lidt ud af. Det er måske overraskende – men sandt – at der findes firmaer, som tilbyder at “arrangere” de nødvendige kontakter. Det er tydeligt, at Mads Brügger og filmholdet løber en stor personlig risiko med de lokale optagelser, for menneskeliv er ikke hård valuta dernede. Filmen indeholder et par samtaler med en lokal sikkerhedschef, om hvem man senere i filmen hører, at han er blevet likvideret! De hvide er tilbage for at erobre Afrika – denne gang ikke med våben, men med penge. En tragisk komedie om gin-tonic-diplomatiet – eller med Mads Brügger-rollens egne ord: “I’m not very good with protocol, but I’m very good with alcohol.” Filmen kan bl.a. ses via www.dfi.dk, og den har været vist på DR i april 2012. Ligesom filmen er blevet vist og rost på flere festivaler for dokumentarfilm. Hos Transparency International Danmark stiller vi os dog stadig spørgsmålet: Er det i orden at agere korrupt for at gøre opmærksom på korruption? Vi har også fundet lidt statistik til jer for at vise, hvordan Danmark, Den Centralafrikanske Replublik og Liberia ligger i forhold til hinanden på Transparency Internationals seneste Corruption Perception Index (CPI): Element Danmark Liberia Den Central-afrikanske Republk CPI placering #2 #91 #154 CPI score 9,4 3,2 2,2 Befolkning (mio.) 5,5 3,5 4,2 Gns. årsindkomst (DKK) 342.000 2.160 2.460 Læs mere om CPI indekset her (på engelsk)

Vidste du at et medlemskab af Transparency International Danmark hjælper jeres virksomhed med at leve op til den britiske anti-korruptionslov? For blot 6.000 kr. om året kan I leve op til de to første krav i den britiske anti-korruptionslov. En lov, som også omfatter danske virksomheder, såfremt I har kontor, distribution, agenter eller filialer på britisk territorium. Et væsentligt element ved den britiske anti-korruptionslov, der betegnes som den strengeste i verden, er forebyggelse, herunder dokumentation for den forebyggende indsats. Hvad får I ud af det? Affiliering: Ved at være medlem af Transparency International Danmark modtager I et støtte-logo, der signalerer, at jeres virksomhed ikke accepterer nogen former for korruption. Logoet kan f.eks. anvendes på jeres hjemmeside og i jeres bæredygtighedsrapport. Desuden tilbyder vi, at I figurerer på vores hjemmeside som støttemedlem, og vi tilbyder også at lave en pressemeddelelse sammen med jer, således at I kan sprede budskabet om jeres anti-korruptionspolitik. Hermed har I levet op til det første af seks krav i den britiske anti-korruptionslov. Eksponering: Hvis I tager særlige anti-korruptionsinitiativer, afholder arrangementer, bliver indstillet til en pris eller på anden måde ønsker eksponering for jeres arbejde med anti-korruption og etik vil vi også meget gerne synliggøre disse aktiviteter gennem vores medier (hjemmeside, nyhedsbrev, Facebook etc.). Viden og information: Som medlem får I desuden tilsendt relevante rapporter og undersøgelser, der er valid data i forbindelse med den påkrævede risikovurdering, der udgør det andet krav i den britiske anti-korruptionslov. Det betyder, at I løbende kan tilrettelægge jeres risikovurdering som påkrævet – uden at I skal bruge tid og ressourcer på at lede efter data. Data havner direkte i jeres indbakke. Sparring og rådgivning: Transparency International Danmark stiller sig endvidere til rådighed for sparring om jeres anti-korruptionspolitikker og procedurer, samt holder oplæg og debatarrangementer om relevante emner. Disse arrangementer er I selvfølgelig også inviteret til som medlem af foreningen. Vi ser frem til at byde jer velkommen! De seks krav i den britiske anti-korruptionlov: Den øverste ledelse har ansvar for at etablere en anti-korruptionskultur – “tone from the top”.  Vi kan tilbyde: Brug af Transparency International Danmarks logo, fælles pressemeddelelse, synliggørelse af særlige initiativer Regelmæssig vurdering af de korruptionsrisici som en virksomhed står over for.  Vi kan tilbyde: Valid data direkte i indbakken som kan anvendes til løbende risikovurdering. Politikker og procedurer til forebyggelse af korruption skal være klare, anvendelige og tilgængelige.  Vi kan tilbyde: Sparring med Transparency International Danmark. Effektiv implementering af politikker og procedurer. Vi kan tilbyde: Sparring med Transparency International Danmark. Effektiv due diligence af alle forretningspartnere Vi kan tilbyde: Løbende information om studier og undersøgelser. Løbende overvågning, gennemsyn og opdatering af anti-korruptionssystemer.

Det amerikanske skattevæsen (Internal Revenue Service – IRS) har tildelt den tidligere bankmand i den schweiziske storbank UBS, Bradley Birkenfeld, en whistleblower-belønning på $ 104 millioner for hans bistand til den amerikanske regering med insider-information om UBS’ ulovlige offshore-banking-ordninger. Samtidig er der i Schweiz blevet grebet ind mod misbrug af den ellers absolutte bankhemmelighed. Bradley Birkenfelds advokater, Stephen M. Kohn og Dean A. Zerbe, udlægger beslutningen på denne måde: ”IRS har i dag sendt 104 millioner beskeder til informanter rundt om i verden om, at der nu er en tryg og sikker måde at rapportere skattesvig på. IRS har også sendt 104 millioner beskeder til banker rundt omkring i verden om at stoppe muligheden for skattesnyderi. De ender med at blive afsløret!” Som begrundelse for belønningen til Bradley Birkenfeld beskriver IRS hans bistand på følgende måde: ”Birkenfeld har givet oplysninger om skatteyderdispositioner, som har sat IRS i stand til at opdage og identificere hidtil ukendte samarbejdsformer og parter i ulovlige banktransaktionerne, der alene havde skatteunddragelse som formål. De omfattende oplysninger fra whistlebloweren var usædvanlige både i bredde og dybde. Mens IRS var klar over, at der var problemer forbundet med hemmelige bankkonti i Schweiz og andre steder, har først Birkenfelds oplysninger kunnet danne grundlag for indgreb herimod.” Bradley Birkenfelds oplysninger har direkte resulteret i en bøde til UBS fra det amerikanske skattevæsen på $ 780,000,000 og medført, at mere end 35.000 skatteydere frivilligt har indbetalt $ 5 milliarder i efterbetaling af skat, bøder og sanktioner for ulovlige offshore-konti. Birkenfelds oplysninger har også tvunget den schweiziske regering til at ændre en dobbeltbeskatningsoverenskomst med USA med det resultat, at UBS har udleveret navnene på over 4.900 amerikanske skatteydere, der besad ulovligt offshore-konti. Disse “skatteydere” er nu ved at blive undersøgt og retsforfulgt. Undervejs i denne proces har Bradley Birkenfeld selv måtte afsone 31 måneder i fængsel for egen tidligere medvirken til ulovlighederne. Dette har dog interessant nok ikke påvirket IRS’ vurdering af hans motiver og dermed belønningens størrelse. Måske kunne det danske skattevæsen lære noget af det amerikanske og tilsvarende Rigsrevisionen for anvendelsen af offentlige midler i øvrigt? Skal vi for eksempel – i delvis lighed med Norge – have anonyme hotlines til denne type myndigheder?

Den 23. oktober 2012 udkommer rapporten “Stocktaking of Business Integrity and Anti-Bribery Legislation, Policies and Practices in Twenty African Countries” (2012), som indeholder en opgørelse over integritets- og anti-bestikkelsesprocedurer i Afrika. Samtidig med at rapporten afdækker tendenser inden for anti-korruptionspolitikker i Afrika, angiver OECD og Den Afrikanske Udviklingsbank en række anbefalinger til effektivisering af anti-korruptionslovgivningen i de enkelte lande. Rapporten udspringer af et samarbejde mellem OECD og Den Afrikanske Udviklingsbanks, som blev indledt i 2008 med målsætning om at støtte afrikanske lande i deres kamp mod korruption. En af målsætningerne for samarbejdet var at skabe tillid til de offentlige sektorer i Afrika og sikre vækst af afrikanske virksomheder gennem styrket fokus på integritet og ansvarlighed, idet sådanne initiativer ville kunne tiltrække udenlandske investorer. Rapporten behandler anti-korruptionsprocedurer i 20 afrikanske lande: Benin, Burkina Faso, Cameroun, Etiopien, Ghana, Kenya, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauretanien, Mozambique, Niger, Nigeria, Rwanda, Senegal, Sierra Leone, Sydafrika, Tanzania, Uganda og Zambia. Rapporten er allerede nu tilgængelig online her

Radius Kommunikation har netop udgivet deres årlige troværdighedsundersøgelse, som viser tendenser fra tidligere år: Danskerne  stoler mest på læger og sygeplejersker, men ikke så meget på politikere. ”Vi stoler mest på de varme hænder” konstater Radius Kommunikation på baggrund af deres årlige undersøgelse om troværdighed i Danmark, som udkom den 16. oktober 2012. Troværdighedsundersøgelsen blev gennemført i september 2012, hvor 1021 danskere i alderen 18-65 år blev udspurgt om deres holdning til 21 faggruppers troværdighed. De mest troværdige faggrupper er sygeplejersker og læger. Herefter kommer politifolk og skolelærere. Alle faggrupper, som arbejder med mennesker. Nederst på troværdighedsbarometret findes politikere og spindoktorer. Generelt minder dette års undersøgelse om resultaterne fra tidligere troværdighedsundersøgelser: Også i 2010 blev læger og sygeplejersker betragtet som mest troværdige, mens politikere var den mindst troværdige faggruppe. Interessant ved dette års undersøgelse er dog, at danskernes tillid til journaliststanden for første gang i fire år er steget. Læs hele undersøgelsen her

Forvirrende signaler gør det svært at implementere en anti-korruptionspolitik i virksomhederne. Man burde umiddelbart mene, at så længe danske virksomheder forholder sig til dansk lovgivning, så er de på rette spor. Men så enkelt er det desværre ikke i en global verden. Når vi har at gøre med emner inden for korruption såsom bestikkelse, smørelse, gave-givning og repræsentation, så er danske virksomheder i høj grad ofte underlagt andre landes lovgivning og regler, herunder særligt amerikansk og engelsk lovgivning. Det er nemlig sådan, at den amerikanske anti-korruptionslov Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) fra 1977 og den britiske UK Bribery Act fra 2011 rammer mange danske virksomheder, såfremt de gør forretning ind eller ud af enten USA eller England – også selv om handlingen foregår i et helt tredje land. Desværre kan de måder, hvorpå de amerikanske og britiske myndigheder håndhæver deres anti-korruption og anti-bestikkelseslove, gøre det vanskeligt for de danske anti-korruptionsansvarlige, være det sig jurister, CSR-managere eller rådgivere, når de søger at vejlede deres virksomheder. Hvor går grænsen? For det første kan det være svært at finde konkrete svar ud fra de officielle vejledninger, som ledsager anti-korruptionslovgivningen, f.eks. når det drejer sig om at afgøre, hvad der udgør eller ikke udgør bestikkelse. I en virksomhed skal man ofte tage stilling til konkrete situationer såsom: Er det i orden at give kontanter til en sydkoreansk embedsmand ved begravelse af et familiemedlem, som det er sædvane i Sydkorea? Hvor dyrt er for dyrt, når man bestiller vin til en forretningsmiddag? Kan et barn af en nøglekunde drage fordel af selskabets stipendium program, hvis hun er den mest kvalificerede kandidat? Spørgsmålet er hvordan anti-korruptions politikker, interne kontroller, risikovurdering og træning af medarbejdere fremmes, når det ikke er klart beskrevet i lovgivningen, hvor grænserne går for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er acceptabelt. Smørelse og repræsentation To af de største udfordringer for virksomheders anti-korruptionsansvarlige er håndtering af smørelse, såkaldt facilitation payment, og brug af repræsentationskonti til gæstfrihed. Som anti-korruptions ansvarlig kan det være endog meget svært at opretholde den interne disciplin, hvis medarbejderne ikke mener, at der er nogen reel risiko forbundet med den slags potentielle bestikkelse. Den anti-korruptions ansvarlige arbejder ofte hårdt for at forklare, at disse handlinger kan føre til en glidebane i forhold til korruption: De overtaler, smigrer samt appellerer til integriteten af deres kollegaer, og når til sidst til talen om risikoen for overtrædelse af lovgivningen samt klammeri med de amerikanske eller britiske myndigheders bidske anti-korruptionsdrenge. Når man når frem til dette argumenter i sit arsenal, ville det være behjælpeligt, hvis det også viste sig at være rigtigt, at virksomheden kan blive ramt af lovens lange arm. Men selv i de to føromtalte lande, USA og England, der ellers anses for at have verdens strengeste anti-korruptionslove, er situationen ikke helt så klokkeklar. Den amerikanske lovgivning: Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) I USA er smørelse tilladt i henhold til FCPA. Dog har de amerikanske myndigheder sendt et stærkt advarende budskab om, at summen skal være meget beskeden, og at betalingen stadig skal registreres nøjagtigt i selskabets bogføring. Det vil sige, at – til trods for at sådanne betalinger er tilladt ifølge den amerikanske holdning – skal de finde sted med stor forsigtighed. Det har haft den virkning, at de interne anti-korruptionsansvarlige i virksomhederne har formået at agere meget forsigtig med hensyn til brugen af smørelse. Ikke mindst fordi der har været sager, hvor en virksomhed er blevet dømt, idet de amerikanske myndigheder ikke mente, at det virksomheden anså som smørelse var smørelse. Tilsvarende tillader FCPA rimelig gæstfrihed, når det er passende. Det kan give anledning til interne drøftelser om, hvad der udgør “rimelig” og ”passende” under forskellige omstændigheder. Igen skal den anti-korruptions ansvarlige søge at bygge bro mellem entusiastiske marketing teams/sælgere og risikoen for de amerikanske retshåndhævende myndigheder. Men dybest set ved vi alle jo godt, hvornår noget er rimeligt eller ekstravagent. I bund og grund forstår virksomhederne loven, og de er i stand til at vurdere deres virksomheds principper versus risiko. Nogle virksomheder, især offentlige entreprenører, tager meget restriktive holdninger, mens andre har en mere afslappet holdning. I hvert tilfælde skal den interne ansvarlige argumentere for det valgte standpunkt over for sin ledelse, og eventuelt bestyrelse, således at virksomheden holder sig inden for de juridiske grænser og sikkert væk fra håndhævelsesaktioner. Den britiske lovgivning: UK Bribery Act Så vidt den amerikanske anti-korruptionslov. Det er straks sværere med den forholdsvis nye britiske anti-korruptionslov fra juli sidste år, som trådte i kraft med stor fanfare. I modsætning til FCPA, gives der ingen undtagelse for lette betalingerne eller for gæstfrihed. Hvor den amerikanske lovgivning tillader disse udgifter – inden for rimelighedens grænser – og håndhæver, når virksomheder overskrider den rimelige grænse, så forbyder briterne disse betalinger og virksomheders gæstfrihed fuldstændig. Til gengæld forsikrer de offentligheden om, at virksomheder ikke vil blive retsforfulgt. Denne position er faretruende og undergraver virksomhedernes anti-korruptionsansvarlige. De Olympiske lege i London i 2012 er et godt eksempel på den britiske uklarhed: Virksomheder overvejede nøje, om de kunne inkorporere OL i deres repræsentation. På den ene side er OL en sjælden begivenhed i England, og de britiske selskaber var formentlig ivrige efter at fremvise det bedste af London. På den anden side er OL big business i sig selv, og gæstfriheds-pakker får hurtigt en værdi af tusindvis af pund, når de ledsages af lokal transport, måltider og festlige drikkevarer. Chefen for det britiske kontor, som håndhæver den britiske anti-korruptionslov, svarede på spørgsmål om denne form for underholdning: ”Vi er ikke interesseret i den slags tilfælde… Den slags bestikkelse vi ville undersøge, ville ikke være billetter til Wimbledon eller flasker champagne. Vi er ikke den »alvorlig champagnes kontor«.” Billetter til mændenes finale ved Wimbledon blev solgt til langt over $ 100 (før jordbær og champagne) og nåede hurtigt $ 20,000 med rejse, overnatning og bespisning. Argumentet for virksomheder med aktiviteter i Storbritannien kan således være: Dette er ikke tilladt i henhold til loven, men myndighederne vil ikke undersøge sådanne sager. En holdning, der efterlader virksomhedernes anti-korruptionsansvarlige i en blindgyde. …

Kan du forstå lovgivningen for smørelse? Læs videre »