Transparency International Danmark er forbeholden over for forslag til ny offentlighedslov

Transparency International Danmark (TI-DK) hilser det nye lovforslag velkommen, da det længe har været hårdt tiltrængt med en opdatering af den gældende lovgivning på området. Vi har dog udtalte forbehold overfor visse paragraffer i det foreliggende forslag, som vi frygter, vil vanskeliggøre offentlighedens muligheder for kontrol med beslutningstagerne. På visse områder svækkes gennemsigtigheden omkring politiske beslutningsprocesser. ”Det fremsatte lovforslag har flere gode elementer, eksempelvis er vi glade for at se, at gennemsigtigheden omkring offentlige selskaber fremmes ved at der tillades aktindsigt i deres anliggender” udtaler TI-DKs formand, Poul Riiskjær Mogensen, og fortsætter: ”Det er også glædeligt, at man forsøgsvist vil indføre åbne postlister, hvilket er helt i tråd med TI-DKs anbefalinger i et det positionspapir om offentlighedsloven, vi udgav for nyligt”. To svagheder: Undtagelser ved ministerbetjening og  lovgivende arbejde Formanden for TI-DK giver dog også udtryk for store bekymringer i relation til det fremlagte forslag: ”Særligt to paragraffer vækker stor bekymring hos os” siger han, og fortsætter: ”først og fremmest er det selvfølgelig det faktum, at man har valgt at erstatte nogle relativt objektive kriterier med skønsmæssige kriterier i det nye forslag omkring rådgivning af ministre, hvilket stiller overordentlig store krav til en stringent praksis”. Formanden taler her om den omstridte §24, som tidligere indeholdt begrebet ”ministerbetjening”. Denne paragraf var en af hjørnestenene i debatten omkring det lovforslag, Lars Barfod i sin tid fremstillede. ”Godt nok er paragraffen ifølge regeringen blevet indsnævret, men som vi ser det, lægges fortsat alt for meget over på embedsmænd og særlige rådgiveres skønsmæssige vurdering. Det betyder, at det i yderste konsekvens kan blive spindoktorerne, der bestemmer, hvad journalister og offentlighed skal tillades indsigt i”. Poul Riiskjær Mogensen peger på, at det nye lovforslag i sin nuværende form vil kræve, at der via ombudsmanden og domstole etableres en meget snæver praksis omkring §24. ”Dette kræver selvfølgelig, at der indgives tilstrækkeligt mange klager fra journalister og andre, der får afvist begæringer om aktindsigt med henvisning til paragraffen” siger han, og fortsætter: ”Hvis denne lov gennemføres, vil vi således opfordre alle til at klage hver gang de mener, at de uretmæssigt er blevet nægtet aktindsigt. På den måde kan vi hurtigst muligt indskrænke rammerne for praksis under denne gummi-paragraf”. En anden bekymring hos TI-DK går på det faktum, at man har valgt at holde fast i §27, stk. 2 hvori korrespondancer mellem ministre og medlemmer af folketinget i forbindelse med lovforberedende arbejde fritages for aktindsigt. ”I praksis forringer det i betydelig grad gennemsigtigheden omkring lovgivningsprocesserne, hvilket i vores øjne er ganske problematisk” siger Poul Riiskjær Mogensen. TI-DK arbejder på sagen: Policy Paper og Minikonference d 29 Oktober om Offentlighedsloven Slutteligt henleder Poul Riiskjær Mogensen opmærksomheden på et arrangement med fokus på det nye lovforslag, som TI-DK afholder i samarbejde med Dansk Journalistforbund d. 29. oktober. Mini-konferencen vil præsentere ny forskning på området og samtidig invitere til debat med centrale politikere. TI-DKs policy paper om offentlighedsloven Mini-konference mandag d. 29 Oktober 2012 kl. 14-17 TI-DKs Pressemedelelse om Offentlighedsloven fra d. 4 Oktober 2012

Europæisk korruptionsrapport

Denne rapport samler resultaterne af 25 nationale Integritetssystemsstudier foretaget i hele Europa i 2011, i Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien. Det er en del af et pan-europæisk antikorruptionsinitiativ, støttet af Generaldirektoratet for Interne Anliggender (Home) i Europa Kommissionen. Initiativet vurderer antikorruptionssystemer i 25 europæiske stater, og fortalere for bæredygtige og effektive reformer, som er relevante i de forskellige lande. Rapporten fremhæver vigtige tendenser på tværs af regionen, peger på de væsentligste mangler i de nationale integritetssystemer og fremhæver nogle lovende praksis. Læs rapporten ‘Money, Politics, Power: Corruption Risks in Europe’ her De vigtigste resultater Der er stor variation på tværs af regionen og nogle systemer viser mere robuste mekanismer end andre. Men intet land kommer ud med en helt ren attest efter dette ”sundhedstjek”. Større engagement fra alle sektorer – politikere på nationalt og regionalt plan, erhvervslivet og civilsamfundet er nødvendigt for at sikre, at de svage steder i de forskellige integritetssystemer i Europa behandles. Rapporten viser, hvordan de nationale integritetssystemer sammenlignes med hinanden med hensyn til deres samlede styrke. Særlig bekymring vækker det, at i nogle lande i Central- og Østeuropa – især Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet – har der været en tilbagegang på antikorruptionsområdet siden indtrædelsen i EU. Endvidere har en række lande i Sydeuropa – Grækenland, Italien, Portugal og Spanien – alvorlige underskud i den offentlige sektor. Der er dybt rodfæstede problemer med ineffektivitet, fejlbehandling og korruption, som hverken er tilstrækkeligt kontrolleret eller sanktioneret i disse lande (se kapitel 4). Sammenhængen mellem korruption og den igangværende finansielle og finanspolitiske krise i disse lande kan ikke længere ignoreres. Her er korruption ofte lovlig, men uetisk praksis, som følge af uigennemsigtige regler for lobbyvirksomhed og svingdøre mellem den offentlige og den private sektor. Rapporten fremhæver også de bedste og dårligste institutioner i hele regionen. Politiske partier, offentlige og private sektorer vurderes som de svageste aktører i fremme af integritet i Europa. Lignende problemer findes i parlamenter, som generelt falder til kort i forhold til at håndhæve antikorruptionsforanstaltninger. Disse omfatter adfærdskodekser for parlamentarikere, obligatoriske oplysninger om særlige interesser, aktiver og indkomst, og restriktioner på når medlemmer fratræder deres embeder. Vurderingerne viser også, at den private sektor ikke spiller en stor nok rolle i forebyggelsen og bekæmpelse af korruption. På tværs af alle landene har kun to en privatsektor, som i tilstrækkelig grad involverer sig i antikorruptionsforanstaltninger (Norge og Sverige). Offentlige vagthunde som rigsrevisionen og ombudsmandsinstitutioner fremstår som de mest effektive i bestræbelserne på at håndhæve integritet (se Kapitel 5).

Formandens beretning 2012

“Også vi må vurdere, om vor udprægede tendens til at basere os på uformelle normer og kendte sædvaner altid kan begrundes i den forudsætning om homogenitet, sammenhængskraft og gensidig tillid, som den hviler på. Dette har historisk set ikke altid været tilfældet i Danmark, og vi har ingen garanti for, at det forbliver sådant uden en aktiv indsats fra de kræfter, der udgør styrken i vort integritetssystem. Måske skal vi drage den konsekvens af den tilsyneladende sorgløse måde, hvorpå vi betragter kampen mod korruption her i landet, at denne kamp ikke blot skal omfatte korruption i ordets klassiske forstand, men gå videre til også at omfatte transparens og integritet i mere bred forstand på alle niveauer i samfundet.” Fra formandens beretning ved generalforsamlingen d. 22. marts 2012. Læs hele beretningen her: Formandens beretning 2012

Grønlandsk NIS studie

Integritetsstudie af den offentlige sektor i Grønland 2012 Hovedkonklusionen på dette studie er at det er vanskeligt at fastholde kvalificeret og veluddannet arbejdskraft i Grønland med stor personaleudskiftning og begrænset kontinuitet i den offentlige sektor til følge. Samtidig skal sagsbehandlere i den offentlige sektor administrere en til tider usammenhængende og uoverskuelig samling af regler og lovgivning. Det gælder blandt andet på fiskeri-, skatte-, social, bolig- og indkøbsområdet. Det kan give tilfældige sagsafgørelser og åbne op for uregelmæssigheder og i sidste ende korruption. På råstofområdet ville det være i Grønlands interesse at Råstofdirektoratet blev mere gennemsigtigt og at der blev bedre mulighed for at Inatsisartut, offentligheden og andre myndigheder (f.eks. på miljøområdet) kunne holde direktoratet ansvarligt. Læs hele rapporten her: NIS Grønland Læs det danske NIS studie her. Du kan læse mere om den forholdsvis nye Transparency International Grønland her.

Nyhedsbrev 2012

Transparency International Danmark udgiver jævnligt et nyhedsbrev. Det seneste nyhedsbrev fra Transparency International Danmark indeholder information om bl.a. Nyt studie om integritet i Danmark Hvor skal vi hen? 6 anbefalinger fra Transparency International Danmark Læs hele nyhedsbrevet her. Tilmeld nyhedsbrev Foruden vores hjemmeside hvor vi løbende publicerer nyheder, begivenheden, rapporter og andre aktiviteter udsender vi også vores nyhedsbrev. Hold dig opdateret om Transparency International Danmarks aktiviteter, nye rapporter, pressemeddelelser og anden relevant information fra foreningen direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her: Vi siger tak for din interesse i Transparency International Danmark. Læs mere om foreningens aktiviteter her.

Nyt Eurobarometer

Europa-Kommissionen har udgivet en EU-dækkende opinionsundersøgelse (Special Eurobarometer 374) om korruption. Resultaterne af denne undersøgelse fremhæver, at borgere i hele Europa opfatter korruption som et stort problem. Rapporten omfatter holdninger til årsagerne og peger på de mest udsatte sektorer. Resultaterne viser, at: De fleste europæere (74%) mener korruption er et stort problem i deres land. Der er væsentlige regionale forskelle: 98% af respondenterne i Grækenland mener, korruption et stort problem, i modsætning til 19% af respondenterne i Danmark.  Næsten halvdelen af ​​alle europæere (47%) mener, at niveauet af korruption i deres land er steget i de seneste tre år. Dette er især tilfældet for respondenterne i Slovenien (74%), Cypern (73%), Den Tjekkiske Republik (70%), Portugal (68%) og Rumænien (67%). Borgerne mener, at korruption er særligt udbredt på niveau med de nationale (79%), lokale (76%) og regionale (75%) institutioner. Ifølge respondenterne, strækker korruption og misbrug af magt sig over hele den offentlige sektor – de nationale politiske ledere (57% af de adspurgte) og embedsmænds tildeling af offentlige udbud (47%) er “det mest sandsynligt, at blive betragtet involveret i sådanne aktiviteter”. Desuden, 67% mener, at korruption er en del af deres lands virksomhed kultur (88% af de adspurgte i Grækenland, Italien og Cypern). Læs også: For mere information om resultaterne for de respektive lande, læs hele rapporten. Opsummeret rapport for Danmark Rapporter over øvrige lande Læs om andre studier vedr. korruption her

Nyt studie om korruption i DK

Er Danmark korrupt? Endelig, nu er den her! Transparency International Danmarks rapport om integritet og robusthed overfor korruption i Danmark. Rapporten blev lanceret d. 12. januar på PH Cafeen med deltagelse af bl.a. Udviklingsminster Christian Friis Bach Folketingets formand Mogens Lykketoft Professor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted Retsordfører for de konservative Tom Behnke Retsordfører for Venstre Karsten Lauritzen Fhv. folketingsmedlen for Enhedslisten Line Barfod Debatten blev styret af journalist ved Jyllands Posten Lars Nørgaard Federsen Rapporten konkluderer at særligt 6 punkter bør have øget opmærksomhed: 1. Obligatorisk registrering af folketingsmedlemmers hverv og økonomiske interesser Der er i øjeblikket ingen særlige regler, der gør det muligt at kontrollere, at folketingsmedlemmerne opfører sig etisk og ansvarligt. Fraværet af adfærdskodekser, lobbyregistre eller særlige habilitetsregler gør det særlig vigtigt, at offentligheden har adgang til oplysninger om folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser, således at vælgerne selv kan afgøre, om de mener, at folketingsmedlemmer agerer for egen vindings skyld. Dette studie anbefaler således, at det gøres obligatorisk for alle medlemmer af Folketinget at registrere deres hverv og økonomiske interesser i et offentligt tilgængeligt register. 2. Forøget gennemsigtighed omkring privat partistøtte Det anbefales, at der udarbejdes præcise regler omkring partistøtte, som sikrer gennemsigtighed i forhold til finansiering af politiske partier. Disse anbefalinger bør følge GRECO’s retningslinjer. TI DK vil derfor arbejde for retningslinjer, der sikrer angivelse af præcise støttebeløb til partier; mere gennemsigtighed omkring donationer til enkeltkandidater; præcise retningslinjer vedrørende opgørelse af værdi for donationer i form af naturalier og tjenesteydelser, som skal fremgå af partiernes regnskaber; og regler, der kan sikre en forøgelse af gennemsigtigheden omkring donationer i forbindelse med valgkampe. 3. Beskyttelse og rådgivning af whistleblowers TI DK vil arbejde for, at der oprettes en rådgivningsinstitution, for både offentligt og privat ansatte, hvor man kan henvende sig for at få råd og vejledning som whistleblower. Det afgørende for en sådan institution er, at den dækker såvel den private som den offentlige sektor, og at det bliver muligt for potentielle whistleblowere straffrit at kunne bryde gældende tavsheds- og loyalitetsforpligtelser, som led i den nødvendige dokumentation af deres handlemåde. 4. Opstramning af både lovgivning og praksis vedrørende aktindsigt Reglerne om aktindsigt er primært reguleret gennem offentlighedsloven og der foreligger et betydeligt behov for modernisering af offentlighedsloven og dertil relateret lovgivning. TI DK vil arbejde for at undtagelsesmulighederne for aktindsigt reduceres. Det må herunder sikres, at endelige faglige vurderinger, der indgår som en del af ministerbetjeningen, ikke undtages. Endvidere bør undtagelsen fra aktindsigt af dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller tilsvarende politisk proces, helt udgå. Det må understreges, at reglerne om journaliseringspligt og aktindsigt bør gælde for alle herunder også spindoktorer og andre særlige rådgivere. Yderligere bør postlister gøres obligatoriske. Endelig bør der iværksættes initiativer til at højne forvaltningskulturen omkring behandling af sager om aktindsigt. I denne sammenhæng bør der ses kritisk på at behandlingstiden for klagesager er alt for lang. 5. Afklaring og åbenhed om modtagelse af gaver Der er identificeret et behov for mere institutionsspecifikke retningslinjer omkring gråzoner for modtagelse af gaver og mere åbenhed heromkring. TI DK vil arbejde for, at gavelister for topembedsmænd (f.eks. kontorchefer og opefter) føres og offentliggøres, i stil med de gavelister der allerede føres for ministre. Sådanne lister bør indeholde repræsentationsudgifter, udgifter til tjenesterejser, modtagne gaver, officielle repræsentative opgaver samt aktiviteter for den kommende måned. 6. Øget inddragelse af civilsamfundsorganisationer TI Danmark vil arbejde for, at man fortsætter traditionen omkring inddragelse af civilsamfundets organisationer ved at fastlægge en minimumsperiode på mindst fire uger for modtagelse af høringssvar fra interesseorganisationer. Derudover anbefales det specifikt, at Folketinget inddrager civilsamfundsorganisationernes i det videre arbejde med de initiativer og problemstillinger, som er blevet behandlet i denne rapport og generelt i de bestræbelser, der mere bredt og internationalt udfoldes i forbindelse med antikorruptionsarbejde, hvor danske beslutningstagere og virksomhedsledere deltager. Læs også: Pressemeddelelse for NIS lancering Den endelige rapport: Nationalt Integritetssystem Studie Danmark 2011 Artikel om lancering af NIS Eksterns review af NIS studiet Formandens indledning og kommentar til studiet    

Hvad gør Danmark mindre korrupt?

New Zealand, Danmark, Finland og Sverige har konsekvent været placeret i toppen af ​​Transparency International’s korruptions indeks gennem årene, og menes at være de mindst korrupte i alle de undersøgte lande. Landene er dog ikke perfekte – ingen lever op til målet om 10 ud af 10 på indekset – men mange ønsker stadig at vide hvordan disse lande har formået at holde korruption fra døren. Marie Chêne, Senior Research koordinator fra Transparency International, ser på de lande, der er rangeret højest i årets Corruption Perceptions Index (CPI). Læs hele artiklen her: Hvad gør New Zealand, Denmark, Finland, Sweden and others “cleaner” than most countries?

Nyt korruptions indeks ude

Krise i regeringsførelse. Mange protester, der prægede 2011, udtrykte vrede over korruption i politik og den offentlige sektor. Korruption er ifølge Transparency Internationals 2011 Corruption Perceptions Index, som blev offentliggjort i dag, fortsat en plage for lande verden rundt. Indekset viser, at regeringer fortsat ikke er i stand til at beskytte borgerne mod korruption, misbrug af offentlige midler, bestikkelse og fordækt beslutningstagen. Transparency International har tidligere advaret om, at protester flere steder i verden – ofte udløst af korruption og økonomisk ustabilitet – er tydelige udtryk for borgeres manglende tillid til deres ledere og til, at offentlige institutioner er gennemsigtige og ansvarlige. “I år har vi set protester mod korruption skrevet på både rige og fattige demonstranters bannere. Uanset om det drejer sig om et Europa ramt af gældskrise eller om en arabisk verden, der indleder en ny politisk æra, må de politiske ledere lytte til kravet om en bedre regeringsførelse”, udtaler Huguette Labelle, formand for Transparency International. Corruption Perceptions Index 2011, resultater. Indekset rangordner 183 lande fra 0 (meget korrupt) til 10 (ikke korrupt) på basis af det opfattede (perciperede) niveau for korruption i den offentlige sektor. Indekset anvender data fra 17 undersøgelser og vurderer faktorer som håndhævelse af anti-korruptionslovgivning, adgang til information og tilstedeværelsen af interessekonflikter. To tredjedele af de rangordnede lande score mindre end 5. Danmark ligger fortsat helt i indekset top og forøger i år sin score fra 9,3 til 9,4. Dermed indtager Danmark 2. pladsen efter New Zealand, som vi sidste år delte førstepladsen med. Somalia og Nordkorea (inkluderet i indekset for første gang) ligger sidst i indekset. “I 2011 oplevede vi, at kravet om større gennemsigtighed og ansvarlighed er blevet stadig vanskeligere at modstå for politiske beslutningstagere. Lande med høj score demonstrerer samtidig, at over tid kan vedholdende bestræbelser på at bekæmpe korruption lykkes og blive til gavn for befolkningen “, siger Transparency International administrerende direktør Cobus de Swardt. De fleste lande omfattet af det såkaldte arabiske forår rangerer i den nederste halvdel af indekset med en score under 4. Før end det arabiske forår brød ud,  advarede en Transparency International rapport vedrørende netop denne region om, at nepotisme, bestikkelse og protektion var en så dybt forankret del af det daglige liv, at selv de eksisterende anti-korruption love kun havde begrænset betydning. Eurozone-lande, der lider under gældskrisen – og hvor de offentlige myndigheders manglende indsats mod bestikkelse og skatteunddragelse er vigtige drivkræfter i denne krise – er placerede mellem de lavest scorende EU-lande. Se hele listen over de 183 lande her. Læs mere om CPI 2011 her. Læs artikel i Ekstra Bladet  og Jyllands Posten om årets CPI Er du interesseret i vores andre rapporter kan du finde dem her.

Grønlandsk TI afdeling

Mens Transparency International Danmark i 2008 tog fat om at sætte fokus på korruption og magtmisbrug i Grønland, har CSR Greenland været initiativtager til oprettelsen af et egentlig chapter under Transparency International. Det er nu lykkes og d. 8. september 2011 blev Transparency International Greenland oprettet. Transparency International Danmark ser frem til at følge udviklingen i Grønland hvor der nu sættes øget spotlys på udfordringer med korruption, nepotisme og magtmisbrug. Vi ønsker det nye chapter held og lykke. Se Transparency International Greenland hjemmeside her. Læs også denne artikel fra åbningen af foreningen: “Åbenhed, lighed og bæredygtighed”

Scroll to Top