Viden og analyser

I Transparency International Danmark samler og formidler vi viden. Her på siden finder du vores egne rapporter og data, vores høringssvar og breve samt centrale analyser fra Transparency International globalt.

Start her

Korruption i Danmark

TI-DK har gennemført en større undersøgelse af karakteren og omfanget af faktisk korruption i Danmark.

Rapport I bygger på 320 konkrete sager fra perioden 2000-2024. Rapport II analyserer retsafgørelser og registerdata om korruptionsrelaterede bestemmelser i perioden 2001-2024.

Whistleblowing i Danmark 

Siden 2022 har TI-DK hvert år samlet og analyseret offentlige årsberetninger om whistlebloweraktivitet.

Rapporterne følger udviklingen i antallet af indberetninger, afvisninger og realitetsbehandlede sager og munder ud i konkrete anbefalinger til stærkere ordninger.

Tilgå de tidligere rapporter om whistleblowing i Danmark på siden her

 

Her kan du finde Transparency International Danmarks idé-katalog til årsberetninger om whistlebloweraktivitet

Artikler

Vi arbejder på at udvikle dybdegående artikler om samfundsaktuelle emner vedrørende korruption, åbenhed og demokrati. 

Høringssvar, breve og politiske input

En del af TI-DK’s arbejde foregår direkte over for Folketinget, ministre og myndigheder. Vi offentliggør vores høringssvar, breve og andre politiske input, så det er muligt at se både vores anbefalinger og den dokumentation, de bygger på. 

Transparency International globalt

Corruption Perceptions Index (CPI)

Hvert år udgiver Transparency International Corruption Perceptions Index (CPI), der rangerer 180 lande efter oplevet korruption i den offentlige sektor.

Transparency International udgiver hvert år det internationalt anerkendte Corruption Perceptions Index (CPI). Indekset måler niveauet af opfattet korruption i forskellige lande og anvendes bredt i forskning og analyser af korruption. CPI scores på en skala fra 0 til 100, hvor 0 angiver et meget højt niveau af opfattet korruption, mens 100 angiver et meget lavt niveau.

Indekset bygger på en række undersøgelser blandt erhvervsledere og eksperter, som vurderer korruptionsniveauet i deres respektive lande. Det er derfor vigtigt at understrege, at CPI måler opfattelsen af korruption og ikke den faktiske forekomst af korruption. Dette skyldes, at korruption ofte foregår skjult og derfor er vanskelig at observere og måle direkte.

CPI er i dag et af verdens mest kendte mål for korruption, og offentliggørelsen af de årlige resultater har i flere tilfælde haft politiske konsekvenser i lande, der er rykket nedad på indekset. Når man sammenligner lande over tid, bør man fokusere på deres pointscore frem for deres placering på ranglisten, da antallet af lande, der indgår i indekset, kan ændre sig fra år til år.

Følg linket nedenfor og læs mere om den seneste globale rapport, herfra kan ud også tilgå TI-DK’s materiale om den danske placering.

International viden

Transparency International er en global bevægelse med nationale afdelinger i mere end 100 lande. Hvis du leder efter internationale sammenligninger, landestudier eller tematisk research, henviser vi også til Transparency Internationals globale publikationer og Anti-Corruption Knowledge Hub.

Scroll to Top
Transparency International Danmark