21. maj 2014

Korruption og EU

Dele af denne artikel er citeret fra en artikel i det ansete blad The Economist 24. april 2014 Korruption i “EU” består logisk set af korruption i EU’s medlemslande + korruption i selve EU-apparatet (kommission + parlament + ministerråd). I artiklen bruges betegnelserne “EU” om EU’s organer og “EU-land” om  medlemslande. Korruption i EU-lande I EU hører korruptionsbekæmpelse under DG Home, som også er ansvarlig for organiseret kriminalitet, menneskehandel, intern sikkerhed m.v. DG Home har tidligere skønnet, at omkostningerne til korruption i EU-landene løber op i mindst 1.000 MIO EUR (som tankevækkende nok er det samme som EU’s årsbudget). I 2011-2012 finansierede EU de såkaldte NIS-studier i samtlige EU-lande. NIS-studierne blev lavet efter samme metode og giver derfor sammenlignelige resultater. Alle NIS-studie-rapporterne kan findes på www.transparency.org. I 2014 udkom så EU’s opsummerende rapport om korruption i alle 28 EU-lande (se vores nyhed herom her). Den var yderst diplomatisk og indeholdt f.ex. ikke nogen rangordning f.ex. som CPI. Der var derimod ros for gennemførte tiltag samt anbefalinger. Sent i processen blev det besluttet at skippe kapitel 29 om korruption i selve EU-systemet. Korruption i EU-systemet Angiveligt havde OLAF (EU’s anti-fraud kontor)  lavet et oplæg til afsnit 29, men det blev ikke medtaget i rapporten, da EU-kommissionen ikke mente at kunne bedømme sig selv. Den 24. april 2014 udgav TI’s sekretariat et NIS-studie om EU. Rapporten er mere konstruktiv end konfrontatorisk og er derfor nok ikke så skarp i sine konklusioner som i de nationale NIS-studier. Der er dog en række skarpe kritikpunkter, både af EU-kommissionen og af EU-parlamentet. Der er også nogle uopdyrkede områder, bl.a. som følge af at EU-parlamentet helt nægtede at samarbejde med TI om rapporten. Det er måske et resultat af, at EU-parlamentet ligger i en konstant magtkamp med EU-kommissionen, og prøver at tilkæmpe sig en rolle som EU’s egentlig øverste organ. Helt forvirrende bliver det så, når EU-parlamentets nuværende formand – tyske Martin Schulz – stiller op til valg som formand for EU-kommissionen til efteråret 2014. Nogle væsentlige konklusioner: EU’s revisionsret anslår at fejlraten i udbetalinger fra EU ligge på knap 5% (dvs. 50 MIA EUR om året går forkert). Det er dog usikkert, om der er tale om korruption eller fejl som følge af inkompetence. Desuden skal man huske, at 80% af udbetalingerne foretages af EU-landenes regeringer. EU-kommissionen har ikke gjort nok for at konsekvent forhindre, at korruptionsdømte virksomheder formenes adgang til EU-finansierede projekter EU’s ministerråd arbejde er ikke transparent. EU-parlamentarikernes udgifter bliver ikke revideret ordentligt og der har været eksempler på tydeligt misbrug. Som f.ex. engelske Nigels Farage fra UKIP har ansat som kone som sekretær. EU-parlamentarikerne behøver ikke at rapportere om møder med lobbyister, og der er flere eksempler på, at de har præsenteret lobbyisters ændringsforslag som deres egne. Mange lobbyister nægter at bliver registreret som sådanne. EU-parlamentarikerne skal underskrive en Code of Conduct samt oplysning om andre indtægter (kun de indtægter, som overstiger 5.000 €) men det ser ud som om de ikke altid efterlever reglerne om interessekonflikt (hvor de burde undlade at deltage i afstemninger m.v. hvor der er sådanne konflikter). Det ser ud til at EU-parlamentarikerne relativt ofte overtræder deres Code of Conduct (se artikel på dr.dk). Det ser også ud, som om EU-parlamentets formand (samme Martin Schulz, som søger jobbet som leder af EU-kommisssionen) er meget blød i sin håndtering, når parlamentets medlemmer overtræder Code of Conduct. Det virker ikke rimeligt, at det ikke sanktioneres, når blot forholdet er bragt til ophør. Det vil svare til, at man slipper for en fartbøde, blot man efterfølgende har sat farten ned til det lovlige niveau. EU pledge Set i det lys, er TI’s EU-pledge et vigtigt initiativ. Tænk derfor nøje over, hvilket parti og hvilken kandidat du vil sætte dit kryds ved 25. maj 2014.

Korruption og EU Læs videre »

Hørt og Set – er det bestikkelse ?

Så får vi tilsyneladende en vaskeægte korruptionsskandale omkring et medie-hus. Der er skrevet og talt meget om begivenhederne relateret til Se & Hør. Der er rejst sigtelser, men endnu er ingen fængslet, afhørt i retten eller dømt, så vi må indtil videre fastholde at de involverede personer er uskyldige. Hvis der er hold i det, som er beskrevet, ser det ud til at: Personer på et ugeblad har betalt en it-medarbejder i et datacenter for at udtrække oplysninger om kendte personers træk på kreditkort. Det er udfra en sproglig vurdering korruption (i form af underkategorien bestikkelse) idet it-medarbejderen har misbrugt sit ansættelsesforhold til personlig vinding. I TI’s Global Corruption Barometer 2013 interviewede man 1.000 danskere om deres syn på korruption i Danmark. 30% vurderede medierne som korrupte eller meget korrupte. (Andre institutioner var Religiøse samfund med 38%, Politiske partier med 30 % og Private sektor med 32 %). Her er tilsyneladende et eksempel på korruption i mediebranchen. Straffelovens §299, stk. 2 straffer aktiv eller passiv bestikkelse med op til 4 års fængsel, MEN lovens bogstav siger, at modtageren skal “varetage formue anliggender” og det er lidt vanskeligt at se, at en systemoperatør har den rolle. Normalt har man kun brugt §299, stk. 2 i forbindelse med returkommission, selvom Justitsministeriet har en lidt videre fortolkning i deres pjece “Undgå korruption”. I Norge og Sverige er der ikke krav om nogen særlig stilling, for at modtageren kan dømmes for bestikkelse. Det bliver interessant at følge sagen og se hvordan dommerne bedømmer rækkevidden af §299, stk. 2   Det er også relevant at se sagen med data-sikkerhedsbriller. Reelt er der tale om økonomisk udnyttelse af en overvågning af personers økonomiske transaktioner. Sagen viser, at selv meget store databehandlingsvirksomheder ikke har styr på sikkerheden og reelt ikke fører nok tilsyn med systemprogrammører. Det bliver interessant at se konsekvenserne for de krav, der vil blive stillet fra politisk hold til salget af NETS til udenlandske ejere. Nogle journalister har stillet det spørgsmål, om affæren kan medvirke til at Danmark dykker i kommende års Corruption Perception Index. Efter vores opfattelse er svaret: NEJ. Denne skandales involverede er stort set alle fra den private sektor, hvor CPI kun vurderer korruption i den offentlige sektor. En enkelt ansat på et hospital i Hovedstaden eller en medarbejdet i statens luftvæsen kan nok ikke rykke så meget.

Hørt og Set – er det bestikkelse ? Læs videre »

139 trin ned ad stigen – Besøg i Uganda – fra nr. 1 til nr. 140 på CPI 2103

Foreningens formand var på privat ferie i Uganda, men fik også tid til bl.a. at besøge TI Uganda for at lære mere om korruption. Desuden blev der tid til at holde et foredrag om “Integritet i Danmark” for den lokale Rotary-afdeling. Her er en kort rapport. Uganda er p.t. nr. 140 på CPI 2013. De faldt 10 pladser fra 2012, primært foranlediget af en korruptionsskandale i premierministerens kontor. Som bekendt er Danmark på en delt 1. plads med 91 point, mens Uganda kun får 26 point. For bedre at forstå baggrunden for korruption i de lande, som tidligere var en engelske kolonier i Østafrika (Kenya og Uganda) fik jeg læst “It’s our time to eat” som giver en virkelig indsigtsfuld beskrivelse af dels den historiske baggrund og dels de aktuelle politiske og samfundsmæssige forhold. Dybest set er de politiske partier baseret på stammemæssige tilhørsforhold, så når et nyt politisk regime kommer til bliver det “deres tid til at komme til truget”, deraf bogens titel. Efter turen fik jeg også genset “The Last King of Scotland” om Idi Amin’s regeringstid som diktator i Uganda 1971-1979. Der er stadig mange i Uganda, som mener, at Idi Amin var en stor leder !! Det var rigtig spændende at besøge TI Uganda og mødes med deres bestyrelsesformand Patrick Kayemba og generalsekretær Peter Wandera. Der er i alt 19 ansatte og de har en omfattende undersøgende og advokerende virksomhed. Her er nogle af deres udfordringer: *Uganda har Afrika’s bedste anti-korruptionslovgivning MEN de vigtige institutioner får ikke ressourcer og sagerne kommer næsten aldrig igennem retssystemer. Det minder mig om, at NIS-studiet i Danmark undersøgte BÅDE lovgivning OG styreform OG ressourcer. * Korruptionen har et massivt omfang. TI Uganda’s nyhedsbrev “Black Monday” har en bagside, som oplister kendte korruptionsaffærer (primært af tyveri fra offentlige kasser). Eksempler er: 2012 premierministerens kontor: 100 MIO DKK, 2012 spøgelsesfirmaer i Finansministeriet: 800 MIO DKK, 2012: Momsfritagelse og skattefrihed til BIDCO: 1.080 MIO DKK. Det samlede beløb for de omtalte sager (2000-2012) udgør 7 MIA DKK. * Et væsentligt element i bestikkelse/smørelse i udviklingslande består i, at borgerne skal bestikke for at opnå sociale ydelser, som de iflg. lovgivningen har ret til. TI Uganda havde derfor igangsat kampagner, som skulle oplyse borgerne om disse rettigheder. Kort tid efter gennemførte parlamentet lovgivning, som forbød sådanne kampagner. * TI Uganda’ medarbejdere udsættes for personlige trusler. Det er tankevækkende, at deres kontor ligger på Martyrernes Stræde. Loss to corruption Uganda er et pragtfuldt land og der er mange dejlige mennesker. Der er bare alt for mange tyveknægte og for lidt retfærdighed. Du kan selv gå ind på deres hjemmeside og læse mere om deres aktiviteter.    

139 trin ned ad stigen – Besøg i Uganda – fra nr. 1 til nr. 140 på CPI 2103 Læs videre »

Scroll to Top