Hvem er vi

Hvem er vi

Transparency International Danmark er den danske afdeling af den globale, partipolitisk uafhængige NGO Transparency International (TI), hvis overordnede formål er at bekæmpe korruption og bestikkelse overalt i verden. TI blev stiftet i 1993 af den tidligere Verdensbankdirektør Peter Eigen. Hovedsædet er beliggende i Berlin, og der er i dag mere end 100 nationale afdelinger.

TI arbejder for at fremme reformer sammen med andre internationale organisationer, for at øge befolkningens bevidsthed om og støtte til arbejdet mod korruption, samt for at styrke åbenheden i de internationale transaktioner. Gennem de nationale afdelinger påvirker TI myndighederne til at iværksætte en effektiv lovgivning og politik mod korruption.

TI Danmark blev oprettet i 1995. Foreningen arbejder for at forebygge korruption i Danmark og arrangerer jævnligt forskellige offentlige arrangementer samt deltager aktivt i den offentlige debat.

 

Akkreditering 2023
Download her

Scroll to Top