Coronakrisen

Coronakrisen har vist, at forvaltningen af Danmark måske ikke er så åben, som vi går og tror, og det er ofte under kriser, at man lærer sig selv at kende, og det er efter kriser man skal lære og komme bedre ud på den anden side. Da Danmark lukkede ned, lukkede regeringen sig om sig selv – hvem der besluttede hvad og ikke mindst hvorfor kom ikke frem på statsministerens mange pressemøder. Åbenhed er afgørende for, at vi kan have tillid de restriktioner og begrænsninger af vores frihed, en krise medfører.

Et flertal i folketinget måtte faktisk skrive et åbenhedsmanifest, men der er stadig ikke fuld åbenhed om beslutningsprocesserne omkring nedlukningen af Danmark, og meget af det vi ved, har vi fået i brudstykker gennem medierne.

Vi har samtidig set, en stadig større politisk detailstyring, og når landet ikke styres ved generelle regler og love gør man sig sårbar overfor lobbyisme. Eksempelvis når valg om genåbningen hviler på politiske interesser. Tilsvarende lukkede vi ned for de mekanismer, der normalt beskytter os mod korruption.

Danmark er ikke i krig. Der er ikke undtagelsestilstand. Vi lever ikke under nødret. Tilliden fortjener ikke at blive ofret. Coronakrisens forvaltning må ikke blive the new normal, vi skal i stedet bruge anledningen til at skabe et mere åbent samfund.

Scroll til toppen