Corruption Perceptions Index (CPI): Den opdaterede metodologi for 2012


1. Processen bag opdateringen af metoden.

Corruption Perceptions Index (CPI) blev første gang udarbejdet i 1995 som en sammensat indikator til måling af opfattelsen af korruption i den offentlige sektor i de forskellige lande i verden. I løbet af de sidste 17 år er både de kilder, der anvendes til udarbejdelse af indekset, og metoden selv blevet trinvis udviklet og forfinet flere gange. På Transparency Internationals (TI’s) årsmøde 2009 blev det besluttet, at CPI skulle revideres yderligere både med hensyn til metodologi og valg af kilder.
CPI-gennemgangen begyndte i januar 2010, hvor omfanget af øvelsen blev defineret og givet arbejdstitlen “CPI Enhancement Process”. Mellem april og august 2010 blev den nuværende metode, der anvendes til udarbejdelse af indekset, revideret af Transparency International sekretariat (TI-S) sammen med en TI CPI-arbejdsgruppe. Samtidig inddroges en analyse af alternative tilgange, som blev foreslået i en rapport udarbejdet af to uafhængige konsulenter.
Mellem august 2010 og april 2011 blev alternative metoder til udarbejdelse af indekset analyseret af forskningsafdelingen i TI-S, og der gennemførtes detaljerede konsultationer med et eksternt rådgivende udvalg, TI CPI-arbejdsgruppen og uafhængige specialister inden for statistik og sammensatte indikatorer. En bestemt fremgangsmåde blev udvalgt som den foretrukne baseret på tekniske nøjagtighed og kommunikationsvenlighed.
Efter yderligere afprøvninger af denne fremgangsmåde og dens styrker og svagheder, godkendte TI-sekretariatets ledelsesgruppe i juni 2011 de centrale anbefalinger til indekset. Den opdaterede metode skulle anvendes fremover, og der skulle kun bruges de senest tilgængelige data fra en bestemt datakilde.
TI’s nationale chapters blev orienterede om den opdaterede metode på årsmødet 2011 ved en formiddags plenarsamling og værkstedsmøder.
Men i tiden op til lanceringen af 2011 CPI blev det klart, at i betragtning af de følsomme data og konsekvenserne af den nye CPI-metode, især på nationalt plan, var TI-chapterne ikke tilstrækkeligt forberedte på overgangen til den opdaterede metode.
TI’s bestyrelse traf derefter en beslutning om at lancere CPI 2011 under bibeholdelse af den hidtidige metodologi.
I løbet af 2012 tog TI-S skridt til at iværksætte yderligere foranstaltninger med henblik på at afbøde de udfordringer, der er forbundet med at ændre til den ny metode.
Nationale chapters blev hørt i løbet af maj-juni 2012. Regionale møder førte til udviklingen af en tilgang til lanceringen af CPI 2012 med den opdaterede metode, som lagde særlig vægt på de udfordringer, som de nationale chapters ville møde på nationalt plan.
Denne fremgangsmåde blev godkendt af TI’s bestyrelse i juli 2012 til gennemførelse i månederne forud for lanceringen af CPI 2012 i begyndelsen af december 2012.

2. CPI 2012: Det samme, men forskelligt.

Hvad er det samme?

  • Et samlet indeks: CPI trækker på flere kilder fra forskellige institutioner og grupperinger. Hver af disse kilder dækker forskellige udsnit af lande. Ved at samle disse kilder er man i stand til at konstruere et samlet indeks, som dækker det meste af verden. Hvert lands CPI- score består af et sæt af kilder, og for at et land kan blive scoret og indplaceret på indekset kræves der, at mindst tre datakilder er til rådighed for det pågældende land.
  • Måler opfattelser: Alle datakilder vedrører korruption, som estimeret via vurderinger eller undersøgelser, der specifikt spørger til opfattelsen af omfanget af korruption. Dette er fortsat en effektiv måde at måle et fænomen på, som er en ulovligt og bevidst skjult aktivitet, og som det derfor næsten er umuligt at indsamle afgørende bevisbaserede data om.
  • Den offentlige sektor: Spørgsmålene i alle datakilder er rettet mod korruption i den offentlige sektor i det pågældende land. Indekset kan derfor ses som en afspejling af aktiviteterne i regeringer og de institutioner, der leverer offentlige ydelse, lige fra bestikkelse af lavt rangerende embedsmænd til højniveau state capture. Indekset afspejler derimod ikke vurderinger af bestikkelse i den private sektor eller andre former for bestikkelse, som udføres af øvrige indflydelsesrige aktører i samfundet.
  • Et globalt snapshot: CPI muliggør et samlet overblik over opfattelsen af korruption. Det er et indeks, som opfanger variationer i opfattelsen af korruption i verden, lige fra lande, der opfattes som værende meget rene, til lande, der opfattes som værende meget korrupte. Dog kan indekset ikke give os en dyberegående forståelse af bestemte aktiviteter eller institutioner, hvor korruption er særlig problematisk. Ej heller kan indekset hjælpe med at identificere politiske mekanismer til bekæmpelse af korruption. Der er snarere tale om en vigtig indikator, der bør suppleres af mere dybtgående værktøjer og analyser.



Hvad er anderledes?

  • Ændringer over tid: I den tidligere udgave af CPI indgik oplysningerne fra hver datakilde i form af rangordningen ved konstruktionen af indekset. Med andre ord var de data, der blev brugt til at generere en CPI-score for hvert land, dettes position/rangordningen i datakilden versus alle de øvrige omfattede landes placering. Dette gjorde det muligt at opbygge et samlet billede af de relative niveauer af opfattet korruption i forskellige lande i verden på et givet tidspunkt. Men det betød også, at en ændring i et lands score alene kunne være en følge af ændringer i opfattelsen af andre lande, hvad der automatisk ændrede et givet lands rangordning. Det var derfor ikke muligt at sammenligne CPI-scorer for et land over tid. CPI 2012 anvender derimod de rå scorer fra alle kilder, som reskaleres og genererer den samlede CPI-score. Som følge heraf vil en ændring i et lands CPI-score nu direkte afspejle en ændring i scoren i de underliggende datakilder for det pågældende land, og den vil ikke blive påvirket af en ændring i scoren for øvrige lande.
  • Klarere beregningsmetode: Den tidligere ”Percentil matching “-tilgang trak på et lands placering i hver datakilde og matchede det til en score på CPI-skalaen ved hjælp af en ”master-liste”. Det endelige indeks blev derefter justeret med en beta-transformation for at sikre, at scoren var fordelt over hele skalaen. Den nye metode kræver derimod ikke anvendelse af en tilknyttet ”masterliste” eller anvendelsen af en beta-transformation. Den er baseret på en enkel og standardmæssig statistisk metode til at reskalere data. Hvert rådatasæts råscorer skaleres til en CPI 0-100 skala ved blot at bruge middelværdi og standardafvigelse af scorerne.
  • Valg af datakilder: Som i de foregående år indgår der datakilder ved udarbejdelsen af årets CPI fra de seneste 24 måneder. Den tidligere udgave af CPI brugte alle de sidste to års datasat, der faldt inden for perioden. Resultaterne fra disse undersøgelser varierede i løbet af toårs-perioden og gav derfor ekstra valid og stabil information om opfattelsen af korruption inden for dataindsamlingsperioden. I betragtning af det forøgede antal gyldige datakilder, der er til rådighed, omhandlende opfattelsen af korruption, er man nu i stand til at anvende kun et års datasæt fra hver kilde, uden at dette medfører en væsentlig reduktion i landedækningen. Ved at bruge data fra det senest tilgængelige år er CPI nu mere følsom over for ændringer over tid.
  • Skalaen: For at afspejle de ændringer, der er foretaget i metoden, præsenteres CPI 2012 på en 0-100 skala. Dette gøres for klart at tydeliggøre, at scorer fra CPI 2011 og tidligere CPI-udgaver ikke bør sammenlignes med scorer fra CPI 2012 og fremtidige CPI-udgaver.


3. Hvad kan man sammenligne og ikke sammenligne fra 2011 til 2012?

For at bistå med nationale sammenligninger fra 2011 til 2012 er der taget initiativ til at genberegne CPI-scoren for 2011 ved brug af den opdaterede metode og at præsentere det på en 0-100 skala. De genberegnede scorer for 2011 kan sammenlignes med CPI 2012-scorerne, da de viser, hvad et land “ville have” scoret i 2011 med den nye metode. Denne score offentliggøres til orientering, men vil ikke blive officielt udgivet af TI som en revideret CPI for 2011.

Scroll to Top
Transparency International Danmark