’Hvorfor’ kunne det ske og ikke ’Hvem’ og ’Hvad’ i Støjbergs og lignende sager

Vores formand, Jesper Olsen, startede det nye år ud med en en kronik i Berlingske den 1. januar, om hvor vigtigt det er at spørge ”hvorfor” kan sager som Støjbergs og lignende ske? Og ikke kun spørge ”hvem” og ”hvad”.
Alle ansat indenfor embedsværket i Danmark, arbejder udfra rammerne fra det, så kaldte, kodeks 7. Disse rammer vil vi i Transparency International Danmark ikke ændre på. Nej, problemet fra vores perspektiv er, at når sager som Støjbergs kommer frem, har vi for travlt med at finde ud af, hvad der gik galt og hvem der kan holdes ansvarlig. Derved forsvinder fokusset fra det vigtigste, nemlig, hvorfor kunne det ske? Hvorfor sagde embedsmændende ikke tydeligt fra overfor en minister der nu er dømt? Hvorfor advarer embedsmænd ikke ministrene, hvis de ved der ikke er hjemmel? Magt udøves oppefra, men opleves nedefra. Dette er vigtig at dvæle ved, når vi får et indblik i ledelseskulturen, som vi har gjort det med Granskningskommissionen. Hvis ledelseskulturen antyder at det ikke er trygt at sige fra eller oplyse om mangel på hjemmel, kommer der kun flere sager. Derved kan forkert ledelsesadfærd lægge hindringer i vejen for, at embedsmænd lever op til deres forpligtelser. Men måske har Granskningskommissionen givet os en ny ordning, som sikre integriteten. Hvor man tidligere spurgte ’Hvordan vil dette se ud på forsiden af EkstraBladet?’ bliver det i fremtiden: ’Og hvordan vil du lige forklare det for en Granskningskommission?’. Man skal ikke undervurdere den forbyggende effekt. Vi mener i TI-DK, at det er vores opgave og pligt at blande os offentligt i denne debat, og at sikre den integritet der har taget lang tid at bygge op. Mest effektiv ville det være, hvis politikerne med statsministeren i spidsen gik forrest i denne debat og krævede at have chefer, der talte pænt og præmierede dem der sagde fra når nødvendigt. Derfor denne opfordring om stå op for integriteten.   Læs hele kronikken her.
Scroll til toppen