Typer af korruption

Typer af Korruption

Bestikkelse

Bestikkelse er nok den handling, som de fleste forbinder med korruption.

Man kan forklare det som “en betaling, gave eller anden fordel, der har til formål at få nogen til at gøre eller undlade noget, der er ulovligt eller i strid med vedkommendes pligter “.

Bestikkelse kan deles op i to typer, nemlig aktiv bestikkelse og passiv bestikkelse. Det kaldes aktiv bestikkelse, når man giver, tilbyder eller lover bestikkelse, og det kaldes passiv bestikkelse, når man kræver eller accepterer en sådan betaling. Og så skal man være opmærksom på, at for offentligt ansatte kan det være strafbart overhovedet at modtage gaver uanset, om der er en forventning om en modydelse.

Det er bestikkelse, uanset om betalingen tager form af penge, gaver, rejser eller andre fordele, der kommer modtageren eller hans/hendes nærmeste personligt til gode.

I Danmark straffes aktiv bestikkelse af offentligt ansatte efter straffelovens § 122 med op til seks års fængsel. Passiv bestikkelse straffes efter § 144 med op til seks års fængsel. Aktiv og passiv bestikkelse mellem forretningsforbindelser – for eksempel returkommission straffes med fængsel op til fire år efter straffelovens § 299.

Der er ikke skattemæssigt fradrag for udgifter til bestikkelse.

Det er indirekte bestikkelse, når en virksomhed gør brug af en tredjepart til at udføre bestikkelsen. Indirekte bestikkelse straffes på samme måde som direkte bestikkelse.

Eksempel: 
I København skulle et ministerium have malet en ny tilbygning. Et stort antal malermestre bød på opgaven. En malermester havde forberedt et bud på, hvordan opgaven skulle løses og hvad den ville koste. Han var dog klar over, at flere andre malermestre havde mere erfaring med denne slags opgaver. Kort efter præsenterede malermesteren sit bud for den ansvarlige embedsmand i ministeriet. På mødet gjorde han det klart for embedsmanden, at hvis man valgte ham, ville han installere et nyt køkken gratis i embedsmandens villa. Det hele endte med, at malermesteren, til hans kollegaers store forbavselse, fik opgaven – og embedsmanden fik sig et skønt, nyt køkken.

Smørelse

Smørelse, også kaldet small facilitation payment, er en afart af bestikkelse, typisk med et mindre beløb eller gaver, der har til formål at sikre eller fremskynde en handling, som betaleren allerede er berettiget til.

Smørelse er omdiskuteret, idet nogle mener, at det ikke er muligt at gøre forretninger i mange lande uden. Justitsministeriet har indført en praksis, der betyder, at det for eksempel ikke vil være strafbart for en dansk ambassademedarbejder i udlandet at betale et mindre beløb for at få adgang til en fængslet dansker.

Principielt kan smørelse straffes som bestikkelse efter straffelovens §§ 122 og 144, men i praksis har Justitsministeriet ”fritaget” handlinger i lande, som har en “stærk tradition” for betaling af smørelse.

Smørelse bør ikke forveksles med afpresning, som typisk kan indebære væsentligt større beløb.

Der er ikke skattemæssigt fradrag for beløb til smørelse.

Shaking Hands Work Hands Handshake Hand Giving

Eksempel: 
En dansk diplomat i et større asiatisk land skulle efter tre års tjeneste vende tilbage til Danmark. I forbindelse med flytningen skulle hans møbler sendes med skib til Danmark. Desværre viste der sig at være problemer med at få udførselsgodkendelse fra landets kulturministerium. Ministeriet ville ikke godkende, at møblerne ikke var kulturskatte og derfor kunne sendes ud af landet, selvom de var købt helt nye fra fabrikken. En embedsmand fra ministeriet lod diplomaten forstå, at godkendelsen kunne tage op til et halvt år – medmindre han kunne betale embedsmanden 50 dollars nu og her.

Hyggekorruption

Over de seneste år er vi begyndt at bruge ordet ’hyggekorruption’. Men hvad mener vi egentlig, når vi siger dette. Formålet med denne artikel er at give en nærmere beskrivelse. 

Den første del af ordet, hygge, er et særligt dansk ord og fænomen. Det beskriver noget rart. Den stemning vi søger at opnå, når vi skal være sammen i rolige uformelle rammer. Et opslag på visitdenmark.dk giver mere end 500 emner, og ’hygge’ kan defineres som den specielle stemning, der er i Danmark, hvor nærhed og det simple er centralt, og kendetegner et egalitært land baseret på tillid. 

Den anden del af ordet indgår også i markedsføringen af Danmark, bare med omvendt fortegn. I en del af markedsføringen af Danmark indgår betegnelsen ’Verdens mindst korrupte land’. Danmarks placering på Transparency Internationals årlige indeks over opfattelsen af korruption har stabilt over mange år ligget i toppen. 

Hyggekorruption består derfor af to ord, der er med til at brande Danmark. Ved at sætte ordet ’hygge’ foran ’korruption’, forsøger vi at kommunikere, at noget, som danskerne ikke opfatter som korruption, fordi det er hyggelige simple aktiviteter, alligevel kan indeholde nogle problematiske elementer. 

’Korruption’ defineres som misbrug af betroet magt til egen vinding. En af de former, som de fleste forbinder med korruption, er bestikkelse. Lidt populært sagt penge i en brun kuvert. 

Vi har typisk brugt ordet ’hyggekorruption’ i forbindelse med aktiviteter, man også kan kalde smørrelse. Altså der hvor eksempelvis politikere modtager gratis fodboldbilletter eller en dyr middag som afslutning på et fagligt arrangement. Gaver og middage som efter de almindelige forvaltningsretlige principper ikke er lovlige for embedsmænd at tage imod. Hvorfor så politikere? 

Der er et gammelt mundheld, der hedder: there is no such thing as a free lunch. En gave – bortset fra i helt private relationer – kommer altid med en pris. Ikke nødvendigvis direkte formuleret. Eller med forventning om en modydelse her og nu. Slet ikke. Men i kontakten mellem politikere og lobbyister er det centrale tal 24. Det er det antal timer, som politikere – ligesom alle os andre – har i døgnet. Lobbyisme handler om kampen om politikernes opmærksomhed og at skabe en relation, så der bliver lyttet eller ringet tilbage, når man har et budskab, man skal af med.  

Hyggekorruption er ikke bestikkelse. Hyggekorruption er en adfærd, som skal få det til at se uskyldigt ud, men – hvis man har moderne integritetsstandarder – bør holde sig for god til. Og det gælder både giveren og modtageren. Sådan bør det være, hvis vi samtidig gerne vil bryste os af, at være et land med et lavt niveau af korruption i markedsføringen af Danmark. 

Underslæb

Underslæb, også kaldet kassesvig, og mandatsvig er tyveri af midler begået af personer i betroede stillinger. Der er altså tale om, at folk, der er betroet til at bestyre midler, selv tager af midlerne. Dette kan være direkte, hvor penge hæves af kassen/bankkontoen eller indirekte, hvor man bruger midlerne til eget forbrug med falske bilag.

Underslæb straffes efter straffelovens § 278 og mandatsvig efter § 280 med op til otte års fængsel under særligt skærpede omstændigheder.

Eksempel: 
I en større dansk kommune blev det opdaget, at økonomidirektøren havde godkendt udbetaling af millionbeløb på fakturaer fra sin fætters firma. Fætterens firma havde udstedt fakturaer, men der var hverken leveret varer eller ydelser for pengene.

Bedrageri

Bedrageri er økonomisk kriminalitet, som indbefatter en eller anden form for svindel, bedrag eller falskneri. Det er bedrageri, når en ansat snyder kunder eller firmaer for egen vindings skyld, eller hvis en ansat er involveret i det sorte marked eller i kriminelle kredse.

Bedrageri straffes efter straffelovens paragraf 279 med op til otte års fængsel under særligt skærpede omstændigheder.

Eksempel: 
En administrerende direktør i en dansk softwarevirksomhed havde forfalsket salgsfakturaer, som efterfølgende blev belånt for store millionbeløb. Økonomidirektøren fik besked på ikke at blande sig i forhold vedr. omsætningen, da det var den administrerende direktørs område.

Afpresning

Afpresning forekommer, når en person tiltvinger sig penge eller andre ydelser ved trusler om f.eks. vold, skadeforvoldelse eller afsløring af følsomme oplysninger. Ved selv at chikanere borgere eller firmaer og dermed skabe usikkerhed kan man afkræve betaling for at genskabe “sikkerhed”. Et klassisk eksempel på afpresning i visse dele af verden er vejspærringer, hvor trafikanter afkræves betaling for at passere vejen.

Afpresning straffes efter straffelovens § 281.

Eksempel: 
I russiske byer foretager befolkningen en stor del af deres daglige indkøb i små boder langs hovedveje og på centrale pladser. Der er stor forskel på, hvor mange penge bodernes ejere kan tjene på boderne alt efter placering. Jo flere forbipasserende, desto højere indtjening. Det lokale politi afkræver bodernes ejere en slags “sikkerhedspenge”, som er større jo bedre boden ligger. Enkelte ejere har i trods undladt at betale, men det er risikabelt, fordi politiet efterfølgende har sat ild til deres kiosker og pryglet dem.

Nepotisme

Nepotisme er begunstigelse af familiemedlemmer, venner og bekendte, når der for eksempel skal besættes stillinger eller gives andre fordele. Det er en særlig form for magtmisbrug, hvor den magtfulde favoriserer efter f.eks. familiebånd og venskab fremfor efter relevant erfaring, uddannelse eller kompetencer.

Nepotisme vil ofte ikke være strafbart, men vil derimod ofte være i strid med de forpligtelser, som den magtfulde har f.eks. i kraft af sit ansættelsesforhold.

Eksempel: 
I en større dansk interesseorganisation skulle der besættes en stilling som sekretær for den øverste chef. Man havde et stillingsopslag i avisen og gennemførte samtaler med fire kandidater. Til sidst blev stillingen besat af direktørens fætter, som modsat de tre andre kandidater, kun have få års erfaring og ingen formel uddannelse inden for området.

Eksempel: 
I en børnehave i en dansk provinsby havde institutionslederen ansat sin kusine til en ledig stilling som pædagog. Kusinen opfyldte kvalifikationskravene, men stillingen havde ikke været opslået.

Karteller

Karteller er hemmelige sammenslutninger af virksomheder, som har til formål at begrænse konkurrencen i et geografisk område inden for et bestemt fag og derved sikre højere priser og bedre fortjenester til kartellets medlemmer.

Karteller kan straffes efter dansk lov, ligesom EU har giver store bøder til en række virksomheder til virksomheder for karteldannelse.

Eksempel: 
En gruppe håndværksmestre i en dansk kommune havde etableret et hemmeligt kartel for at sikre højere priser på VVS-installations-arbejder. Man koordinere afgivelse af tilbud, så de vindende tilbud gik på skift mellem firmaerne, og så man opnåede væsentligt højere priser end normalt.

Eksempel: 
En række luftfragtselskaber havde indgået kartelaftale om priser. EU og USA’s anti-trust-myndigheder ransagede virksomhederne og fandt beviser for kartelsamarbejde. De samlede bøder blev på mere end 10 mia. DKK.

Matchfixing

Matchfixing er hemmelige aftaler inden for sportsverdenen, hvor der opnås et resultat, som tilgodeser blandt andet væddemål eller spil.

Eksempel: 
En fodboldspiller i Englands Premier League lavede bevidst straffespark mod en angriber fra det andet hold. Det andet hold scorede på straffesparket og fik dermed det første mål i kampen. En gruppe kriminelle havde betalt forsvarsspilleren 50.000 kroner og kunne indkassere en million kroner på et væddemål i Indien, om hvilket hold der først scorede i kampen.

Eksempel: 
Tre spillere på et dansk ishockeyhold blev fyret, fordi de bl.a. havde indgået væddemål om resultatet af kampe, hvori de selv spillede.

Interessekonflikt

En interessekonflikt (eller ”inhabilitet”) er en konflikt mellem to eller flere interesser. Ofte er det en person, der har en personlig interesse samtidig med, at hun varetager en organisations, virksomheds eller det offentliges interesse. Personen kan have svært ved at være upartisk, når hun skal vælge mellem de to interesser.

En person, som står i sådan en situation, erklæres ofte for inhabil. Inden for det offentlige vil det betyde, at personen ikke må deltage i behandlingen af sag, hvor vedkommende kan have uvedkommende interesser i udfaldet.

Forvaltningsloven og retsplejeloven regulerer inhabilitet.

Forvaltningslovens § 3 siger i hovedtræk, at den der virker inden for den offentlige forvaltning er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende:

  • har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for en sådan,
  • eller hvis dennes ægtefælle eller anden nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald,
  • deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald.

Reglen udvides endelig til at gælde, såfremt der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Der er selvsagt ikke noget forkert i have private interesser, man skal så bare ikke være med til at behandle spørgsmål, hvor ens private interesser kan spille ind.

Retsplejelovens kapitel 5 regulerer tilfælde, hvor ”rettens personer skal eller kan vige deres sæde”. I § 61 er princippet beskrevet således: Ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.

Eksempel: 
En borgmester anses for inhabil, såfremt han er medlem af bestyrelsen i det pengeinstitut, som er kommunens primære pengeinstitut. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at en kommunaldirektør ligeledes er inhabil, såfremt han sidder i bestyrelsen i kommunens primære pengeinstitut medmindre der er fastlagt konkrete rammer for hans beføjelser.

Eksempel: 
Kirkeministeriet har myndighedskompetencen til at godkende indplacering af præster i lønramme 34. Kirkeministeren selv erklærede sig inhabil ved sagsbehandlingen af hvorvidt hendes mand, der var præst, skulle indplacering i lønramme 34. Ombudsmanden fandt, at selve myndigheden, kirkeministeriet, også var inhabil, og burde havde overladt afgørelsen til et andet ministerium. Begrundelsen var, at der ”ikke kunne herske fuld tillid til at de ansatte i et ministerium fuldstændigt uhildede ville kunne behandle en sag hvis udfald var af væsentlig økonomisk betydning for en person der stod deres øverste chef så nær som en ægtefælle.”

Scroll to Top
Transparency International Danmark