Den 23. oktober 2012 udkommer rapporten “Stocktaking of Business Integrity and Anti-Bribery Legislation, Policies and Practices in Twenty African Countries” (2012), som indeholder en opgørelse over integritets- og anti-bestikkelsesprocedurer i Afrika.
Samtidig med at rapporten afdækker tendenser inden for anti-korruptionspolitikker i Afrika, angiver OECD og Den Afrikanske Udviklingsbank en række anbefalinger til effektivisering af anti-korruptionslovgivningen i de enkelte lande.
Rapporten udspringer af et samarbejde mellem OECD og Den Afrikanske Udviklingsbanks, som blev indledt i 2008 med målsætning om at støtte afrikanske lande i deres kamp mod korruption.
En af målsætningerne for samarbejdet var at skabe tillid til de offentlige sektorer i Afrika og sikre vækst af afrikanske virksomheder gennem styrket fokus på integritet og ansvarlighed, idet sådanne initiativer ville kunne tiltrække udenlandske investorer.
Rapporten behandler anti-korruptionsprocedurer i 20 afrikanske lande: Benin, Burkina Faso, Cameroun, Etiopien, Ghana, Kenya, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauretanien, Mozambique, Niger, Nigeria, Rwanda, Senegal, Sierra Leone, Sydafrika, Tanzania, Uganda og Zambia.
Rapporten er allerede nu tilgængelig online her