TI-DK: Fem konkrete forslag til reaktioner ved misbrug af betroet magt i det offentlige

Dette efterår er en lang række nye sager om misbrug af betroet magt i det offentlige kommet frem i lyset. Der vil altid være korruption i et samfund. Ingen er immune. Det er mennesker, der er korrupte, men det er systemerne, der gør det muligt.

Transparency International Danmark foreslår derfor, at straffen automatisk skal hæves, hvis der er tale om misbrug af betroet magt i det offentlige. Det skal gælde, uanset om der er tale om underslæb, bestikkelse, nepotisme, pligtforsømmelse eller anden overtrædelse af straffeloven eller særlovgivningen.

Dermed vil der blive sendt præcis det samme signal, som ved andre alvorlige forbrydelser mod fællesskabet. Eksempelvis kriminalitet der er banderelateret, de seneste regler om særligt ansvar for bankdirektører eller hvis man udøver vold mod en tjenestemand i funktion”, udtaler Jesper Olsen, der er næstformand for Transparency International Danmark.

Når Danmark placerer sig højt på Transparency Internationals årlige måling af korruption i verdens lande, er det bl.a. fordi, vi håndterer sagerne effektivt. Men de mange sager den seneste tid viser samtidig, at vi har behov for at gøre mere.

Hvis der er noget godt ved disse sager, så er det, at de kommer frem i lyset. I et af verdens mindst korrupte lande bør sådanne sager fortsat komme i medierne som ’breaking news’. Den dag det holder op, fordi vi har vænnet os til det, eller man ’putter med sagerne’ har vi et problem. Det vil være et alvorligt angreb på tillidssamfundet”, udtaler Jesper Olsen og slutter:

Det er ikke nok at fokusere på hvem, der har ansvaret, men også på at sagerne kommer frem i lyset, og vi får opklaret, HVORFOR det kan ske. Derfor stiller vi fem helt konkrete forslag, som vi håber, at regeringen og Folketinget vil tage op i det nye år.”

 

  1. Automatisk højere straffe ved sager om misbrug af betroet magt i det offentlige
    Ligesom det er særligt alvorligt, når der udøves fysisk vold mod en tjenestemand i funktion, eller straffen automatisk stiger, hvis kriminalitet er banderelateret, eller de seneste regler for bankdirektører, bør det samme gøre sig gældende ved misbrug af betroet magt i det offentlige.

  2. Indførelse af whistleblowerordning overalt i det offentlige, som både omfatter ansatte men også samarbejdspartnere
    Flere af de sager, der er kommet frem, skyldes, at eksterne har henvendt sig. Og vi har også set eksempler på, at man ikke har taget dem alvorligt fra begyndelsen. Derfor bør vi fremskynde implementeringen af EU-direktivet og sikre, at det dækker alle områder i den offentlige sektor – eksterne som ansatte.

  3. Ansvar for systemfejl
    Sraffeloven indeholder regler om det individuelle ansvar. Men hvad med systemfejlene? Vi ser gang på gang, at ansvaret forsvinder. Derfor er der behov for, at myndighederne kan stilles til ansvar, når det sker. Det bør f.eks. betragtes som pligtforsømmelse at sidde anbefalinger fra Rigsrevisionen eller en henvendelse fra en whistleblower overhørig. Derfor skal der igangsættes et udvalgsarbejde. Inspiration kan hentes i reglerne om GDPR, arbejdsmiljøloven m.m.

  4. Nyt koncept for eksterne undersøgelser
    Når der igangsættes en ekstern undersøgelse, er fokus på, HVEM der kan gøres ansvarlig for HVAD. Men spørgsmålet om HVORFOR det kunne ske, stilles aldrig. Der bør derfor udvikles et koncept til at identificere kerneårsager og systemfejl med henblik på organisatorisk læring.

  5. Kontrol og disciplinærsager skal ikke undtages aktindsigt
    Mange sager er undtaget aktindsigt af hensyn til disciplinære forhold eller som følge af den særlige ministerbetjeningsregel. Der er behov for tillid til, at undersøgelse og opfølgning sker korrekt. Derfor bør sådanne sager ikke generelt kunne undtages aktindsigt. Kun i helt særlige situationer skal sådanne enkeltoplysninger kunne undtages, f.eks. under efterforskning eller af hensyn til menige medarbejdere, der uforskyldt er blevet involveret i en sag.

 

Scroll to Top