G8 og finansiel transparens
G8-lederne drøftede på deres årlige møde i juni i Nordirland behovet for at gøre det finansielle system mere gennemsigtigt. David Cameron opfordrede til at finansiel åbenhed skulle være kernen i dette års G8-dagsordenen. Der er en enkel, omkostningseffektiv måde at tage et stort skridt mod at realisere denne vision – alle selskaber (og fonde) skal offentligt registrere navnene på deres reelle ejere. Desværre udestår det endnu for G8-lederne at overbevise verden om, at der kommer mere end store fagter og store ord ud af G8-mødet.
“Alt for mange mennesker har været i stand til at gemme sig bag en hemmelig bankkonto langt uden for rækkevidde af retfærdighed.” siger Huguette Labelle, formand for Transparency International.
Transparency International er med i Financial Transparency Coalition. Det er vi bl.a. fordi udbyttet fra korruption ofte havner i “pengely” (sammen med bl.a. penge fra organiseret kriminalitet og andre ulovlige pengestrømme). Vi bruger her betegnelsen “pengely” fremfor “skattely”, da formålet ikke primært er at reducere eller undgå beskatning, men helt at hemmeligholde pengenes eksistens.
Pengely
I dag kan de som betaler bestikkelse sammen med korrupte embedsmænd hvidvaske eller skjule penge og og desuden unddrage sig beskatning ved at maskere kilden til de ulovlige midler. Det sker ofte gennem koncentriske cirkler af skuffeselskaber, der ikke har nogen legitim økonomisk formål eller virksomhedsdrift.
Eksistensen af disse skuffeselskaber er fremgår i myndighedernes registre, men ofte er der ikke noget krav om, at dokumentere hvem der reelt ejer selskabet. I nogle lande kan man nøjes med en “nominee” (stråmand) eller man kan sågar nøjes med ihændehaverbeviser.
Denne uklarhed omkring ejerforhold gør det yderst vanskeligt for bankerne til at foretage risikovurdering af deres nuværende eller potentielle kunder, f.ex. i forhold til hvidvask.
Som en illustration af problemets alvor viser rapporten Stolen Asset Recovery Initiative fra Verdensbanken, at sådanne selskaber med ukendte ejere blev brugt i næsten alle store korruptionssager.
Kast lys på skuffeselskaber
Hvis man skal slippe godt fra korruption med store beløb kræver det et sikkert “pengely” og nogle medhjælpere (f.ex. en stor og anerendt global bank), men først og fremmest “diskretion”.
De fleste lande har flere offentlige og kommercielle selskabsregistre, der indsamler en bred vifte af oplysninger om selskaber registreret i deres jurisdiktion. I Danmark er det Erhvers- og Selskabsstyrelsen. Men denne information er uensartet fra land til land og der er stor forsel på hvad der registreres og hvad der er offentligt tilgængeligt
Visse oplysninger er normalt tilgængelige for andre myndigheder (måske også andre landes myndigheder) efter anmodning. Men denne adgang til information er selvfølgelig begrænset til de oplysninger, som er registreret. I dag har 77% af EU’s selskabsregistre ikke engang registreret navne på de reelle ejere af virksomheder.
G8-lederne burde have aftalt, at vedtage lovgivning, der pålægger virksomheder registreret i deres territorier og oversøiske jurisdiktioner at give fuld og regelmæssigt ajourførte oplysninger om deres reelle retmæssige ejere til de offentlige registre.
Forudsat ukorrekte oplysninger eller ikke-vedligeholdte oplysninger bør resultere i alvorlige sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner for forsætligt at give forkerte eller vildledende oplysninger.
Gennemsigtighed er billig og omkostningseffektiv
Etablering og ajourføring af disse selskabsregistre er en enkel og omkostningseffektiv måde at bevæge sig i retning af et mere gennemsigtigt finansielt system.
EU-kommissionen anslår, at omkostningerne til at udvide selskabsregistrene i EU til også at omfatte ejerskab ville koste EU-regeringerne 15-30 M EUR årligt, men at man vil få mindst det dobbelte ind dels ved beslaglæggelse af ulovlige penge og dels ved et forøget beskatningsgrundlag.
Nogle tal
- De 100 største koncerner på London Stock Exchange omfatter 34.216 datterselskab, joint ventures og associerede virksomheder. (Kilde: ActionAid)
- I 150 korruptionssager med store beløb var 172 virksomheder involveret med ialt 800 anonyme selskaber med mere end 50 MIA USD (Kilde:2011 World Bank StAR rapporten “The Puppet Masters”).
- Man kan lave et anonymt skuffeselskab online på under 10 minutter. Prisen kan være så lav som 5.000 DKK. For yderligere 3.000 DKK kan den reelle ejer af skuffeselskabet få en bankkonto og et kreditkort knyttet til bankkontoen.
Links