26-05-2015 Har Bjarne Corydon lov til at holde de alternative bud på DONG hemmeligt? Og hvorfor ønsker han at gøre det? Bestyrelsesformand Knut Gotfredsen gav sit bud i “Huxi og Det Gode Gamle Folketing” i dag
I dagens udgave af radioprogrammet diskuterede vært Huxi Bach og de tidligere folketingsmedlemmer Bjørn Elmqvist, Jørgen Lenger og Mogens Camre DONG-sagen, og en lang række teorier og spekulationer blev luftet om, hvorfor Bjarne Corydon ikke vil lade Finansudvalget se de alternative bud på aktierne i DONG, der endte med at blive solgt til Goldman Sachs.
På trods af kritik fra Folketingets Præsidium siger finansminister Bjarne Corydon, at det at lade Finansudvalget se dokumenterne vil være at bryde med processens parters fortrolighed.
I sin kommentar over telefonen henviser Knut Gotfredsen til Jesper Tynells bog “Mørkelygten”, og dens fremstilling af, hvordan “ministre bruger deres ret til at holde ting fortroligt til groft at manipulere Folketinget og egne samarbejdspartier. Set udefra ligner det, at Corydon har lovet Goldman Sachs en høj grad af fortrolighed, og spørgsmålet er, om han har haft mandat til at kunne gøre det. I hvert fald skal Finansudvalget have lov til at se det materiale, for udvalgene er partiernes indblik i ministrenes arbejde.”
Diskussionen fortsætter med en række teorier om, hvilke motiver, der kan ligge bag beslutningen om at lade Goldman Sachs købe aktierne og bag Corydon’s stående beslutning om ikke at dele dokumenterne med Finansudvalget.
Huxi Bach spørger bl.a., ud fra princippet om Occams ragekniv, om sådan motivspekulation ikke kan ende med en mistanke om, at Corydon har en personlig interesse i, at udfaldet blev til Goldman Sachs fordel.
“Nej, det behøver det ikke,” siger Knut Gotfredsen, “der har været et forløb og det kan godt være, at Goldman Sachs har set attraktivt ud fra starten, men der er jo rigtig mange interessenter i det her, også de ledende medarbejdere i DONG. Den anerkendte erhvervsmand Ole T. Krogsgaard udtalte f.eks. i går, at måske var der slet ikke så store problemer i DONG, som DONG fortalte regeringen, at der var.”
I diskussionen om ministerens mandat til at hemmeligholde for Folketinget, henviser Jørgen Lenger landsretsdommen fra 1987, hvor han og fire andre folketingsmedlemmer blev dømt for brud på tavshedspligten. Det omhandlede en rapport om grovvareselskabernes profitter, som de fem folketingsmedlemmer ikke kunne se det hemmelige i, men som den daværende industriminister fik hemmelighedsstemplet. Ifølge Jørgen Lenger afgjorde Østre Landsret at “det afgørende for om noget er hemmeligt er ikke indholdet, men at en minister har besluttet, at det er hemmeligt. Det må vel siges, at være retstilstanden, selvom jeg synes, den er underlig.”
Knut Gotfredsen svarer at “nu har vi også to landsretsdommere og en tidligere højesteretsdommer, som siger, at det er okay med en nødløgn – betyder det så også, at det er okay, eller kan domstolene måske nogle gange komme frem til nogle forkerte resultater?” med reference til sagen om Retsudvalgets udskudte besøg på Christiania.
Bjørn Elmquist spørger, om DONG-sagen vil kunne påvirke Danmarks placering på Corruption Perceptions Index, hvilket Knut Gotfredsen ikke føler sig overbevist om, at det vil. Det er imidlertid noget, Transparency International Danmark har overvejet, om det burde.
“I øjeblikket offentliggør vi tallene, men vi har overvejet at gå tilbage til kilderne, hvilket er en række forskellige institutter, som bedømmer korruption, og spørge dem, om de virkelig mener det, når de bedømmer Danmark så højt.”
Du kan lytte til hele udsendelsen på Radio24syv her. Knut Gotfredsen deltager fra minuttal 22.50.