Mange politikere bruger den såkaldte svingdør ved at gå direkte til topstillinger i organisationer, der gennem lobbyarbejde søger indflydelse i politik.
I lande som Sverige, Tyskland og England skal der gå et halvt til tre år, før ministre og topembedsmænd kan skifte til bestemte typer jobs i det private, og EU indførte i april en af afkølingsperiode på seks måneder for parlamentarikere, i kølvandet på den omfattende korruptionsskandale i parlamentet. EU har også regler for topembedsmænd. På trods af anbefalinger fra EU, har vi i Danmark ingen regler der regulerer den direkte vej fra politik til lobbyisme.
Men hvorfor er svingdørsansættelser et problem, og hvad kan vi gøre for at komme dem til livs? Vi har stillet vores formand Jesper Olsen spørgsmål om dette.
Hvad er problemet når en politiker skifter direkte fra en politisk post til eksempelvis en erhvervsorganisation?
‘Hvis man som minister, og det gælder også topembedsmænd, er jobsøgende udover at besidde offentligt embede, er man ikke kun interesseret i at udfylde sine opgaver og tjene Danmark. Man kan dermed bevidst eller ubevidst træffe beslutninger i det politiske arbejde, som kan være til fordel for en potentiel kommende arbejdsgiver. Altså risiko for misbrug af betroet magt til personlig vinding. Derfor er det ikke foreneligt at være aktiv politiker og jobsøgende på samme tid. Konflikten er især tydelig i perioden hvor beslutningen om at være jobsøgende ikke er meldt ud til offentligheden. Derudover er det typisk uvist hvor længe ministeren har forhandlet med sin nye arbejdsgiver, og interessekonflikten kan være svær at bevise.
Jobskifte til det private er ikke et problem i sig selv. At politikere har fortrolig information med sig videre, kan løses med tavshedspligt, og politikere kan være dybt kvalificerede i stillinger i det private. Det er et sundhedstegn for demokratiet. Vi skal blot ikke være blinde for de risici der er, og så tage de nødvendige skridt, sådan at denne udveksling kan finde sted.’
Hvor stort et omfang har problemet?
‘Svingdørsansættelser er almindelige i dansk politik og blandt topembedsmænd. Her kan nævnes den forhenværende gruppeformand for Venstre og skatteminister Karsten Lauritzen, med skiftet til en direktørstilling i Dansk Industri. Derudover, Martin Rossen, Karen Hækkerup, mfl. Fænomenet har forskere fra Københavns Universitet kortlagt i en undersøgelse af ministre og departementschefers jobskifte fra 2009-2019, hvor det konkluderes at svingdøren bruges flittigt. Mere end en tredjedel får job uden for partierne eller det offentlige i samme år eller året efter endt embede, og en fjerdedel får en ledende stilling i dette tidsrum. Kigger vi på en længere periode, får 60 % job i det private i perioden 2009-2019. I høj grad virksomheder.
Ser vi på om politikere faktisk ændrer adfærd ved endt embede, viser ny dansk forskning, at politikere ændrer adfærd. Amerikanske politikere tenderer til at stemme mere erhvervsvenligt, fra øjeblikket hvor de beslutter sig for ikke at genopstille. Dette kan også gøre sig gældende for danske politikere (kilde: https://www.weekendavisen.dk/2019-35/ideer/den-politiske-svingdoer).’
Hvad kan løsningen på svingdørsansættelserne være?
‘En løsning bør være en afkølingsperiode for afgående folkevalgte politikere, hvor politikerne får løn, men ikke må tage bestemte typer jobs. Der skal opstilles tydelige regler for jobtyperne der er omfattet af exit-strategien, og en etisk komité kan inddrages ved tvivl. Tillid til systemet og vores politikere er vigtigt, men jeg tror ikke på blind tillid. Derfor er denne løsning nødvendig.’
Vil en exitstrategi ikke bare vært dyrt og afholde folk fra at stille op?
‘En afkølingsperiode vil hverken gøre politikere mindre kompetente eller mindre attraktive. Meritter og kvalifikationer glemmes ikke på et år. Politikerne kan fx bruge perioden på at få andre kvalifikationer. Går man ind i politik af oprigtige årsager, vil klare rammer blot fjerne tvivl. Det er en vilkårspakke, som betingelse for at kunne varetage et politisk embede, med de lønninger og eftervederlag der nu medfølger. Ved at anerkende at vi som mennesker ikke kan undgå også at handle for egen vindings skyld, kan vi lave regler der tager højde for dette. Klare spilleregler vil gøre det nemmere at navigere i, som afgående politiker. På den måde beskytter vi også embedet og politikerne mod mistanke.
Skulle det alligevel virke afskrækkende at man ikke kan bruge sin betroede magt til at sikre sig sit næste job, mener jeg ikke man bør gå ind i politik’, udtaler Jesper Olsen.