Warning: Declaration of Raven\Modules\Nav_Menu\Classes\Walker_Nav_Menu::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /var/www/www.transparency.dk/www/wp-content/plugins/raven/includes/modules/nav-menu/classes/walker-nav-menu.php on line 0

Sagen om FE: Ubetryggende kontrolspil fra Justitsministeriet

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

I denne uge har regeringen stillet et lovforslag om nedsættelse af kommission, til undersøgelse af sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). I den anledning har formand i Transparency International Danmark (TI-DK), Jesper Olsen, kommenteret på sagen i Radio 4 programmet 4-toget samt Morgenavisen Jyllandsposten. Derfor zoomer vi i dag ind på sagen og giver TI-DK’s synspunkt. Link til Radio 4 og Jyllandsposten findes nederst på siden.

Kort sagt omhandler sagen, at det tilsyn, hvis opgave er tilsynsførende med FE’s arbejde, i forlængelse af en tilsynsrapport, har rettet kritik mod FE og dets arbejde. Her er FE bl.a. kritiseret for mulig spionage mod danske statsborgere, (mis)orientering af skiftende forsvarsministre samt mulig tilbageholdelse af urigtige oplysninger fra tilsynet. I TI-DK mener vi, at sagen er meget vigtig, da FE netop er sat i verden for, at vi danskere kan sove trygt om natten. Og da FE’s arbejde naturligvis bedst udføres i fortrolighed, og deres arbejde derfor i sagens natur må være hemmeligt, giver oprettelsen af en kommission til undersøgelse af sagen rigtig god mening.

Lovforslaget fik dog en dårlig start 6. oktober, da vi måtte tage til takke med at justitsminister, Nick Hækkerup, udtalte at han håbede på forståelse for, at det ikke er muligt at svare på spørgsmål vedr. sagen. I TI-DK mener vi ikke justitsministerens kommentar er god, da det dermed efterlader borgerne alene til dem der lækker historierne. Og dem der lækker historierne er ikke nødvendigvis dem, der vil sagen det bedste. Som borger har vi ingen autoritet der kan fortælle os hvad der undersøges og på hvilken måde det bliver gjort. I virkeligheden er det ikke særligt meget borgerne skal have at vide, før vi føler os trygge.

Den mulige kommission er også udfordret på andet hold, da det ikke fremgår direkte, hvorvidt kommissionen får fuld adgang til det klassificerede materiale, som tilsynet indleverede til tidl. Forsvarsminister, Trine Bramsen, tilbage i august 2020. De klassificerede bind rummer tilsynets kritik. I TI-DK tolker vi dette som mistillid til tilsynet, hvor man forsøger at mørklægge kritikken med tilbagevirkende kraft. Det kan ses som en måde at lukke tilsynets kritik ned på. For når kommissionen er færdige med sit arbejde, kan man sige, at ”nu er det undersøgt, men vi kan ikke fortælle jer noget om, hvad der er op og ned”. Derudover, kan det lede til dobbeltarbejde, hvis kommissionen ikke bliver præsenteret for de tidligere konklusioner. Det er bekymrende, at man ikke har mere tillid til og respekt for tilsynet.

Det fremgår heller ikke, i lovforslaget om oprettelsen af kommissionsundersøgelsen, at tilsynet skal have adgang til kommissionens konklusioner, men Justitsministeriet har fortalt Jyllandsposten, at de ”vil se positivt på at give adgangen, hvis tilsynet ønsker det”. I TI-DK finder vi denne udmelding ubetryggende, og som et udtryk for, at ministeriet ønsker fuld kontrol over alt, og hvor andres information er på deres ulovbestemte beslutning. Derudover, er Regeringen og Justitsministeriets lukkede tilgang til sagen heller ikke gavnlig for de ansatte embedsmænd, i FE. Som embedsmand i en (naturligvis) hemmelighedsfuld organisation, er det særligt vigtigt at borgerne, har den fornødne tillid til, at deres arbejde udføres ordentligt. En efterretningstjeneste gør også brug af menneskelige kilder til informationer, og disse kilder har også brug for at vide, at deres sager behandles ordentligt.

I TI-DK ser vi positivt på, at der var nogle af FE’s medarbejdere der gik til tilsynet fordi de følte at der foregik noget, der ikke var i orden. Dette vidner om at der var tillid til, at tilsynet kunne behandle oplysningerne på en forsvarlig måde. Regeringen og ministeriet burde derfor have kommunikeret fra start, og have involveret tilsynet. De burde fortælle mere om hvad de vil gøre og hvor deres fokus ligger. Her er der meget man kan sige, uden at være nervøs for, at røbe statshemmeligheder. Vi kan nemlig godt leve med, at der er en masse ting vi ikke ved, så længe vi ved at det går ordenligt til.

Læs Jyllandspostens artikel i dagens udgave af Jyllandsposten.

Hør Radio 4 programmet 4-toget her.

 

Scroll til toppen