Formand for Transparency International Danmark (TI-DK), Jesper Olsen, deltog i sidste uge i P4 Morgen, hvor han fortalte om TI-DK’s holdninger til anonyme whistleblower-ordninger og sexisme på arbejdspladserne.
Debatten omkring sexisme har været stigende i de seneste uger. Mulige løsninger på sexisme har i den seneste tid været debatteret i en række kommuner, bl.a. i Frederiksberg, Roskilde, Helsingør og Københavns kommune. I flere af kommunerne henviser de borgerne til, at det er muligt at henvende sig til kommunernes anonyme whistleblower-ordninger, til løseninger af interne problemer. TI-DK mener dog, at det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem anonymitet og fortrolighed. Problemet er nemlig, at sagerne risikerer ikke at blive taget alvorligt, hvis vidnerne er anonyme. I disse tilfælde er det nemlig ikke muligt for kommunerne af gå videre med sagen. Dette betyder dog ikke at anonyme whistleblower-ordninger ikke er gode – Det skal være muligt at henvende sig anonymt. Sådanne ordninger kan dog ikke stå alene. Velfungerende whistleblower-ordninger beskytter nemlig både den anklaget mod falske anklager, og den forulempede mod sexisme eller andre interne problemer. Whistleblower-ordninger er en del af løsningen på problemet, men ikke løsningen alene. Det er godt at man har et sted man kan henvende sig fortroligt, men den rigtige løsning er den kulturforandring man skal have på arbejdspladserne.
Hør interviewet her hvor Jesper Olsen er med ca. 2.25 inde i indslaget.