TI-DK Formand i Go’Morgen P3 om nyere korruptionssager

I dag har formand for Transparency International Danmark (TI-DK), Natascha Linn Felix, deltaget som ekspert i radioprogrammet Go’Morgen P3. Emnet var inflationen i svindelsager, der er blevet kendt i offentligheden. Disse svindelsager tæller bl.a. sagen om Britta Nielsen, svindel i Forsvaret ejendomsstyrelse, mens det netop er kommet frem, at Sygehus Lillebælt har politianmeldt en tidligere betroet medarbejder for millionsvindel.

Natascha bliver i interviewet bl.a. spurgt om hvordan disse ting kan lade sig gøre. Til det svarer hun at “Det er jo en blanding af individer der er fristet over evne, en kontrol der svigter og en tillid der bliver næsten blind”. Natascha understreger ansvaret hos det enkelte individ, men understreger samtidigt at vi kan observere den omtalte “blinde tillid” på systemniveau, der gør at vi somme tider ikke tager de indbygget kontrolmekanismer alvorligt. Når der spares i det offentlige, er det således ofte nemt at rette opmærksomheden på kontrollerne, da vi netop ikke forventer at danskere finder på at svindle.

Natascha kommer yderligere ind på hvorvidt at svindel er en stigende tendens i samfundet, og om hvordan disse synspunkter harmonerer med politiske budskaber om at “få tilliden tilbage til medarbejderen”.

Hør hele udsendelsen her, hvor vores formand er med, fra klokken 08:05

Scroll to Top