Denne sommer skal landsretten beslutte, hvorvidt hærchef Hans-Christian Mathiesen skal dømmes for offentlig korruption. Mathiesen, der tidligere har været dansk repræsentant i NATO og EU, repræsenterer det seneste eksempel på nepotisme i det offentlige og videregivelse af fortrolige informationer. Sagen omhandler kort sagt at Mathiesen er dømt (i byretten,) for at misbruge sin stilling til fordel for sin kærestes karriere i Forsvaret.
Denne sag, hvilken er den seneste i en række nyere korruptionssager i det offentlige, (herunder Forsvarets erhvervsstyrelse, Carlsbergs indiske datterselskab og Britta-nielsen sagen), er endnu et eksempel på, at der i Danmark hersker en bemærkelsesværdig virksomhedskultur, hvor flere kender til interne problemer men ingen tør eller vil råbe op.
I Danmark har vi nemlig en stærk social fortroligheds-kultur, hvor vi anser opråb i mindre sager, som noget kun regelryttere gør. Dette er bl.a. en af hovedårsagerne til, at vi i Transparency International Danmark går stærkt ind for en ny bred whistleblower-ordning i Danmark.
Når Transparency International Danmark er ude og advokere for omfattende whistleblower-ordninger, bliver vi ofte mødt med skepsis, fordi det forventes, at sådan en ordning kun vil resultere i at småsager bliver indberettet, og at der derfor ikke er brug for ordningen. Og faktum er at whistleblowerordninger tit er småtteri, men det giver mening at have ordningerne, for dårlige kulturer begynder netop i det små. Hvis man acceptere små regelbrud, tager det ene hurtigt det andet, og er man vant til at små regelbrud, er det lettere at tage næste skridt.
Ifølge Jesper Olsen, formand i Transparency International Danmark, kommer aversionen mod whistleblower initiativer fra, at vi fra tidlig alder lærer ikke at være sladrehanke. Derfor er det altså oftere ens kolleger på eget niveau man er bange for, og ikke ledelsen. Whistleblowerordninger giver alle trygge rammer for at lufte kritiske tanker.
Af samme grund er det et ledelsesmæssigt ansvar. I Transparency International Danmark plejer vi at sige at “ligesom trapper vaskes oppefra, skal regler og forebyggelse komme fra ledelsen, når vi arbejder mod korruption. Ledere uden et velfungerende moralsk kompas og samfundssind, er virkelig et stort problem. Med andre ord gælder det, at kun hvis ledelsen tager reglerne alvorligt, vil medarbejderne gøre det samme.
Næste skridt er at kigge på reglerne selv. Her mener vi i Transparency International Danmark at vi har brug for færre, men bedre regler i fremtiden. Lige nu er der så mange regler, at det bliver et personligt valg hvilke, man ønsker at overholde. Derfor skal vi have regler, som opleves meningsfuldt for ledelsen, for hvis ledelsen oplever reglerne som meningsfulde, er de i stand til at formidle den mening til deres medarbejdere. Og forstår medarbejderne selv meningen med reglerne – selvom de er besværlige – så har vi god virksomhedskultur.