Socialdemokratiet har indgået en aftale med et eksternt advokatfirma, hvis opgave bliver håndtering og indrapportering af krænkelser i partiet. Denne ordning kommer i kølvandet på, at Frank Jensen, som konsekvens af krænkelser af kvinder i partiet, måtte trække sig fra sine poster som overborgmester i København og næstformand i Socialdemokratiet. Advokatordningen har i denne uge været genstand for en del kritik, hvor flere kvinder fra partiet udtaler til Danmarks Radio, at de ikke vil føle sig trygge ved at benytte denne ordning. I den forbindelse interviewede P1 Morgen formand for Transparency International Danmark (TI-DK), Jesper Olsen, der godt kan forstå kvindernes bekymringer. I TI-DK mener vi, at advokatordningen har tre centrale og åbenlyse problemer.
Det første problem omhandler situationen, hvor en person fra partiet henvender sig til advokatfirmaet. Som ordningen fremstår nu, begynder undersøgelsen af sagen allerede ved henvendelsen til advokaterne. Dette betyder, at personen tidligt i fasen mister kontrollen over sit navn og sin historie, men også at man allerede på dette tidspunkt vil kontakte den formodede krænker. Problemet her består i, at tiltro til ordningen kræver, at man har mulighed for i første omgang at henvende sig fortroligt og få sparring til at vurdere, hvorvidt man ønsker at gå videre med sagen. Dette element eksisterer ikke i ordningen, som den ser ud nu.
Det andet problem drejer sig om, hvem der modtager og handler på sagsfremstillingen fra advokatfirmaet. Som det fremgår nu afleveres klagen direkte til partisekretæren i Socialdemokratiet. Det er problematisk, da partisekretæren, uanset hvor ordentligt et menneske det måtte være, indgår i partiets magtstruktur. Her frygter kvinderne, at historie kan forhindre dem i, at kunne udøve deres politiske virksomhed i fremtiden. Derfor mener TI-DK, at for at ordningen skal have den ønskede effekt, skal beslutningerne om konsekvenserne, samt behandlingen af klagen, fjernes fra det interne hierarki. Dette kan man eventuelt gøre ved at oprette en etisk komité. Denne praksis har længe været standard i store virksomheder og NGO’er, der ønsker objektiv vurdering af deres sager.
Det tredje problem omhandler, hvorvidt sagerne vil komme ud til offentligheden. Som det fremgår nu, forbliver alle klagerne internt i partiet. Her peger vi på, at alt erfaring fra whistleblower-ordninger fortæller, at en ordning kun har troværdighed så længe man også kommunikere resultaterne af den. Dette skyldes, at personer der ønsker at klage, ikke vil kontakte advokatkontoret, hvis ikke de kender historikken med tidligere sager. Her vil man som krænkede gerne vide, at der bliver handlet retmæssigt på sagerne.
Hør Jesper Olsen uddybe vores synspunkter i P1 Morgen 18 min. inde i udsendelsen her.