Artikler om krypto og korruption af studerende på Københavns Professionshøjskole
I januar påbegyndte TI-DK et projekt på Københavns Professionshøjskole for de studerende på Professionsbachelor i SKAT, Katastrofe- og risikomanager og Administrationsbachelor. Projektet indebar, at de studerende skulle arbejde i tværfaglige teams, hvor vi stillede dem fire opgaver, de kunne vælge frit imellem. Opgaverne havde forskellige fokusområder, men centralt for dem alle var udfordringen for korruption. Tre uger senere præsenterede de deres produkter ved et 5 minutters oplæg, hvor to fra bestyrelsen og sekretariatet deltog for at give feedback. De studerende var enormt dygtige og havde forberedt nogle gennemarbejdede og spændende oplæg, som vi var meget imponerende over. Ud af projektet er kommet to artikler, som var et element af en af opgaverne, som du kan læse længere nede på siden. De omhandler begge kryptovaluta og mulighederne for korruption.
TI-DK opstarter i denne måned et nyt undervisningsforløb på RUC.
Artikel 1
Kryptovaluta og hvidvaskning: Hvad er sammenhængen?
Kryptovaluta: “Det Vilde Vesten, advarer Finanstilsynet”
Af: Adisa, Akin, Gritt, Hussam, Lonnie & Volkan
Studerende på Københavns Professionshøjskole
Uddannelser: Professionsbachelor i SKAT, Katastrofe– og risikomanager
Hvad er kryptovaluta?
Kryptovaluta er en digital valuta, som har set stigende popularitet over de seneste år, både blandt aktionærer, men også i den kriminelle verden på global plan. Krypto er baseret på en teknologi, der kaldes Blockchain, og alle disse kryptovalutaer fungere uafhængigt af alt, hvad der hedder banker og regeringer. Samtidig er der heller ingen, der fastsætter retningslinjerne for handel med denne type valuta. En af de største udfordringer med krypto er, at der er mulighed for at væreanonym og man kan undgå reguleringer. Derfor er krypto de seneste år blevet udnyttet af den kriminelle handlinger, såsom hvidvask.
Hvordan kommer hvidvask ind i billedet?
Kryptovaluta er et område, som er meget lidt belyst og svært at gennemskue. En sag mod en ejer af krypto-børs er anklaget for at have ladet kriminelle hvidvaske gennem den. Artiklen forklarer dog ikke, hvordan det præcist er blevet gjort og det leder igen tilbage til problemets kerne om manglende kontrol og gennemsigtighed. Andre sager, hvor krypto er involveret i hvidvask har samme problem. Den manglende kontrol og gennemsigtighed er kerneproblemet. Det er nemt, for dem der måtte ønske at undlade at oplyse om omfanget af den formue de har valgt at investere i kryptovaluta, hvilket gør det stort set umuligt for myndighederne at gennemskue omfanget af problemet.
Beskatning og lovgivningens syn på krypto:
I modsætning til andre investeringsprodukter, er der ingen lovgivning, der sætter grænser for, hvor komplekst eller risikabelt en investering i kryptoaktiver må være. Der findes ej heller egnethedstests eller informationskrav, når man investerer i et specifikt kryptoaktiv i modsætning til andre investeringsprodukter. I Danmark findes der ingen lov der beskatter kryptovaluta og derfor bliver beskatningen lagt ind under statsskatsloven og set som spekulation. Dette resulterer ofte i sager mellem den, der handlinger med kryptovaluta og skattemyndigheden.
Sådan håndterer EU krypto:
Kryptovaluta ses som et fremadskridende problem. Derfor har EU-kommissionen fremsat et nyt lovforslag, der har til formål at skabe gennemsigtighed i overførsler af kryptoaktiver.
Formålet er at forpligte udbydere af kryptoaktivtjenester til at indhente og stille visse oplysninger om ordregiver og ordremodtager af overførsler af kryptoaktiver, som de tilbyder, til rådighed. Dette gør betalingstjenesteudbyderne netop nu ved elektroniske overførsler – uanset hvor mange kryptoaktiver der overføres.
EU har lavet flere forskellige hvidvaskningsdirektiver det seneste fra 2018 (EU) 2018/843. Ingen af disse direktiver omfatter kryptovaluta men det er EU ved at ændre på. Der foregår lige nu forhandlinger i EU om at tilpasse hvidvaskningsreglerne sådan at de bliver inkluderet der. De nye regler går efter at hele kryptovaluta sektoren skal omfattes. Noget de ind til nu ikke har været. Det vil pålægge alle udbydere af kryptovaluta skal lave et kundekendskabsprocedure ved køb over 1000€. Dette vil kræve de får fakta og oplysninger om deres kunder. Udbyderne skal også begrænse risici for selvejende tegnebøger og lignende regler (consilium). Men udfordringen er at det stadig vil tage tid at udforme dette. Ydermere vil det ikke hjælpe i forholdt til, hvordan det beskattes i Danmark.
Hvad er næste trin?
Et trin man kan tage er at italesætte emnet. Selvom der i forskellige sammenhænge advares om krypto inde hos fx finanstilsynet og andre, så er de første hjemmesider der dukker op, når man slår kryptovaluta op, stadig sidder der udgiver sig for at instruere i at investere i krypto. Advarslerne bør derfor møde unge på sociale medier og uddannelsessteder, i håb om at imødekomme det manglende publikum. Et trin man har taget i forhold til kryptovaluta, er at man fx. inde hos skat har implementeret flere værktøjer for at styrke kontrollen yderligere. Man har fra 2021 afsat flere ressourcer til at styrke vejledningen på området og til kontrollerne af handel med kryptovaluta som led i regeringens reform af skattekontrollen.
Dette ændrer dog stadig ikke faktum, at man ved at beskatte krypto kan ende i underskud. Dette vil derimod kun have en negativ effekt på alle der handler med krypto, da dette kun vil holde dem fra at melde det ind til skat for at undgå skattesmæk og underskud. Det næste overordnede trin vil derfor være at man i Danmark fandt en måde at beskatte krypto valuta på, så det derimod ikke betaler sig at bruge det ulovligt. Derudover mangler der også oplysninger om hvordan kriminelle helt præcist bruger kryptovaluta til at hvidvaske og der skal måske skabes en taskforce som kan se på hvordan det bliver gjort, for at kunne forebygge det kriminelle aspekt af hvidvaskning ved hjælp af krypto.
Artikel 2
Kan man snyde med krypto?
Det er muligt at købe biler, der kan køre hurtigere end hvad fartgrænserne påbyder, betyder det man så ikke skal sælger biler? Eller taler det til, at man som individ selv tager stilling og ansvar, så vi stadig kan køre bil? Problemstillingen kan sammenlignes med krypto, hvor manglen på handlemuligheder for styring på området halter og det er svært at holde den enkelte ansvarlig.
Kryptovaluta har eksisteret siden 2008 med lanceringen af Bitcoin, og fik sit mainstream-gennembrud i 2018, da den steg voldsomt i værdi. I skrivende stund er 1 Bitcoin 120.000 kr. værd. Siden har flere kryptovalutaer fået succes, og de bliver handlet på tværs af hele verden. Dog er kryptomiljøet stadig ukendt og uigennemsigtigt for mange mennesker.
Kryptovaluta har også vist sig at have en vigtig funktion i den kriminelle verden, i form af hvidvaskning og handel med illegale varer og tjenester.
Siden Bitcoins eksplosion ind i hverdagens samtale, er vi blevet mere opmærksomme på hvordan kryptovaluta giver mulighed for digitale og anonyme transaktioner. Dette dræber den gamle “Breaking Bad ”-metode, med en kuffert med mange millioner, der skal køres over landegrænser.
Da kryptovaluta handles anonymt, er det nu muligt at lave den kriminelle transaktion, uden at det spores tilbage til dig som privatperson. Som bruger kan man handle, dvs. krypto “beløbet” kan veksles til kroner og øre, hvor der betales skat af gevinsten eller kryptovalutaen sælges tilbage for “normale” lovlige vare som faktureres (hvis man gør det efter bogen). Det er forskellen på at handle illegalt og legalt med krypto.
For at forstå hvordan man generere og handler med kryptovaluta, gør man brug af blockchain-teknologi, det kan det sammenlignes med, hvordan et Google Docs-dokument fungerer. Når du opretter et Google-dokument og deler det med en gruppe mennesker, distribueres dokumentet simpelthen i stedet for at kopieres eller overføres. Dette skaber en decentral distributionskæde, der giver alle adgang til basisdokumentet på samme tid. Ingen er låst ude og afventer ændringer fra en anden part, mens alle ændringer af dokumentet bliver registreret i realtid, hvilket gør ændringer helt gennemsigtige. Et væsentligt hul at bemærke er imidlertid, at i modsætning til Google Docs kan originalt indhold og data på blockchain ikke ændres, når først det er skrevet, hvilket øger dets sikkerhedsniveau. Der arbejdes pt på at bruge blockchain teknologi ift. at kunne identificere hvor der handles krypto og multiparty computation til at regne på data, uden at afgive personfølsomme oplysninger. Denne teknologi giver mulighed for transparens- både for dem der overvåger, men også dem der bliver overvåget.
Fra EU’s side arbejder man med at ajourføre lovgivningen, så krypto-platforme skal opfylde samme oplysningskrav som de traditionelle finansielle institutioner. Således at myndighederne kan mindske hvidvaskning.
Men hvor vil vi hen med krypto? Skal vi som samfund i Danmark gøre alt handel med krypto ulovligt? Eller vil det gøre vi finansielt i landet vil stå tilbage og dermed ikke være en relevant spiller i den globale økonomi? Handler det om at konkretisere hvad vi vil med krypto, eller handler det om legalitet og overvågning, som vi styrer mange områder i den offentlige sektor på i Danmark?