Whistleblowers
Whistleblowing er en mærkesag for Transparency Danmark og stærke whistleblower-ordninger er i vores øjne afgørende for et sundt demokrati, der kan behandle og lære af både fejl, kriminalitet og misbrug af magt.
Når magtmisbrug, overtrædelser eller grove fejl som nepotisme, chikane, svindel bestikkelse eller afpresning skal bringes frem i lyset og forhindres, er whistleblowere et af de vigtigste værktøjer en organisation eller virksomhed har. Langt de fleste sager om misbrug af betroet magt og embede, bringes frem af modige mennesker, der har set eller hørt noget, de ikke mener er rigtigt.
Whistleblowing er vigtig for den enkelte
Ofte har det store personlige og professionelle omkostninger at være whistleblower. Derfor er det en af vore mærkesager at sikre både adgangen til at kunne rapportere i velfungerende whistleblowerordninger og dernæst beskyttelse af den enkelte whistleblower.
Hvis andre metoder ikke virker eller virker for risikable, så er rapportering i en whistleblower-ordning en beskyttet måde at rapportere sin mistanke på, hvor indberetningerne behandles på en fair og systematisk måde. Det kan være et godt alternativ til eksempelvis at gå direkte i pressen, eller at gå gennem ledelsessystemet, hvis man ikke føler sig tryg ved det.
Vi har desværre tidligere set grelle eksempler på, hvor store personlige omkostninger det har haft for nogle af de whistleblowere, vi kender, når de har valgt at træde frem med deres viden. Derfor er vi glade for at der nu findes lovgivning på området, som i høj grad medvirker til at sikre whistleblowere mod repressalier.
Whistleblowing er vigtig for virksomhederne
Der kan i enhver organisation og virksomhed opstå sager, som er ødelæggende for omdømme, indtjening, arbejdsmiljø mv. Enten fordi mennesker begår fejl, systemer svigter eller fordi nogen misbruger deres magt og midler. Man kan også være udsat for intern eller ekstern kriminalitet som medfører tab af omsætning, indtjening eller effektivitet.
Mange virksomheder og institutioner har positive erfaringer med whistleblower ordninger. De oplever, at ordningerne støtter en kultur af åbenhed og tillid, når interessenter trygt kan rapportere mistanke om eksempelvis lovbrud og disse bliver undersøgt struktureret, grundigt og fair. Erfaringerne viser netop, at en effektiv whistleblower ordning understøtter organisationen i at opdage og løse problemer, før de vokser sig store og måske eskalerer eksternt.
Det er vigtigt at sagerne kommer frem før de når at udvikle sig for lagt, og at alle involverede – whistlebloweren, den anklagede og sagsbehandlerne – får en tryg og fair behandling. Med en systematisk tilgang til behandling af sagerne, kan man samtidig sikre læring og dermed forebygge gentagelser.
Whistleblowing er vigtig for samfundet.
Kriminalitet, (magt)misbrug og kriminel korruption bør opklares og forhindres. Menneskelige fejl og svigt i systemer kan være skadelige og skal derfor også afdækkes og udbedres. Whistleblowing er et vigtigt supplement til dialog og andre rapporteringsformer for at få sagerne frem og løst.
Beskyttelse af whistlebloweren mod både uformel og formel gengældelse skaber en nødvendig tryghed. En god whistleblower proces beskytter også mod uretmæssige eller grundløse beskyldninger, hvor også den anklagede behandles på en fair og ordentlig måde.
Whistleblower aktivitet
Transparency Danmark har indsamlet årsrapporterne om whistleblower aktivitet fra 235 offentlige virksomheder i 2022 og igen i 2023. De to rapporter: Whistleblowing in the Wind og More whistleblowing indeholder den detaljerede analyse.
I 2023 er whistleblower aktiviteten steget i de offentlige virksomheder med næsten 50%. Sammenlignet med en benchmark fra Navex ligger Danmark stadig lavt.
Der er en svag fremgang i antallet af sager, der realitetsbehandles.
De to største temaer for indberetningerne er om overtrædelse af forvaltnings regler og interne processer og om arbejdsmiljø og arbejdskultur.
Der rejses langt de fleste sager i Hovedstad Regionen og mindst i Region Sjælland.
Mange flere årsberetninger følger nu kalenderåret og lidt flere bruger nu vores skabelon. Dette giver et noget forbedret datagrundlag.
Langt de fleste sager, der afvises, er fordi enten sagen eller indberetteren ikke er omfattet af ”Lov om beskyttelse af Whistleblowere”.
Anbefalinger
§27 I Lov om beskyttelse af whistleblowere bør præciseres.
Kravene til årsrapporten bør indeholde flere strukturerede data, der gør yderligere analyse og læring mulig.
Tidsrammer og offentliggørelse bør præciseres og indskærpes.
Det bør præciseres, hvilke virksomheder der er omfattet, f.eks. ved markering I CVR registret.
Medarbejderne i virksomhedernes whistleblower enheder bør beskyttes.
De rejste sager er ofte sensitive og kan omhandle dele af virksomhedens ledelse. Det kan være sensitivt at opklare følsomme sager, og der kan være interesser I at sløre sagerne. Medarbejdere, der sagsbehandler, bør derfor som en del af loven beskyttes fra afpresning eller repressalier.
En potentiel whistleblower bør kunne finde fortrolig, individuel vejledning.
At indsende en indberetning kan opfattes som meget risikabel for ens omdømme eller ansættelsesforhold – endda i visse tilfælde også for privatlivet.
Den, der overvejer whistleblowing, bør derfor kunne finde en fortrolig rådgivning, der kan vejlede om processen og hjælpe med tilrettelæggelse af indberetningen.
En vejledning kan potentielt også nedbringe indberetninger, der er grundløse eller ikke omfattet af ”Lov om beskyttelse af lov om whistleblowing”.
Samme instans kunne også indeholde en ”WB Ombudsmand” som kunne undersøge både generelle forhold til ordningernes implementering og virkemåde, og individuelle sager som afviste eller brud på anonymitet.
Manglen på en fortrolig, individuel vejledning er i øvrigt også et forhold, som Danmark kritiseres for ved implementeringen af EU reguleringen.
Whistleblowing i EU
Alle EU medlemslande skal pr. 1 december 2021 overholde EU’s direktiv om Beskyttelse af Whistleblowers. I rapporten ‘How well do EU countries protect whistleblowers‘ konkluder er Transparency International, at 19 ud af 20 undersøgte EU- lande ikke lever op til kravene i EU’s direktiv på mindst et af fire nøgleområder. (Download ovenfor)
Der er tale om 1) whistlebloweres ret til at rapportere oplysninger om forseelser direkte til myndighederne. 2) Whisleblowers adgang til retsmidler og kompensation. 3) whistleblowers adgang til gratis og let tilgængelig rådgivning. 4) Sanktioner for dem der overtræder whistleblower-beskyttelsen.
I Danmark lever vi ikke op til kravene, idet vi ikke tilbyder gratis og lettilgængelig rådgivning til whistleblowere. Adgang til individuel rådgivning er nøglen til at sikre, at Whistleblower-ordninger bliver taget i brug. Personer, der er usikre på, hvordan de skal rapportere en hændelse, eller om de vil blive beskyttet, vil ofte beslutte sig for at tie.
Derudover indeholder Danmarks lovgivning ikke bestemmelser om sanktioner, i tilfælde hvor whistleblowers forhindres i at rapportere, bliver mødt med repressalier eller får anlagt sag imod sig.
Til trods for disse mangler, får Danmark ros for ‘lov om beskyttelse af Whistleblowere’.
Danske Whistleblower-ordninger
Lov om beskyttelse af Whistleblowere gælder for private virksomheder med mere end 50 ansatte, og offentlige virksomheder med mere end 50. Langt de fleste har efterhånden etableret en whistleblower ordning, opgaven er nu at forankre og udbrede den. I store private virksomheder, med velfungerende whistleblowerordninger, har det topledelsens opmærksomhed og opbakning gennem flere år. Også mindre virksomheder skal finde en pragmatisk og troværdig måde at få en ordning til at fungere på.
En god organisatorisk forankring afgørende. De personer, der arbejder med ordningen, skal have de rette kompetencer og mandat til at undersøge sagerne og håndtere dialogen med whistleblowerne.
Det kan være grænseoverskridende at indberette sager, da det kan dreje sig om chefen, kollegaen, om økonomisk svindel eller mere følsomme krænkelsessager, hvor personalet skal have en faglighed, der kan sikre whistlebloweren. Det kræver både uafhængighed for den der behandler sagen og tillid fra den der har brugt ordningen.
Det skal sikres at der bliver fulgt op, og at der er åbenhed om resultatet. For at sikre fremadrettet tiltro til whistleblowersystemet, skal konsekvenserne kunne ses. Så vi er ikke i mål endnu, men med loven er rejsen startet. De første år med denne ordning er afgørende og tillid er nøglen.
Medarbejderne skal tro på whistleblowerordningen, ellers forandrer den ingenting.
Lov om beskyttelse af whistleblowere trådte i kraft 17. december 2021. Virksomheder, der er omfattet af Lov om offentlighed i forvaltningen, skal udgive en årsrapport om whistleblower aktiviteten.
Årsberetningerne har stadig en udpræget mangel på detaljer, og den tværgående analyse rejser flere spørgsmål, end data kan besvare.
Vi foreslår derfor en forbedring af årsrapporterne i de kommende år. Til inspiration for hvordan en årsrapport kunne se ud, udgav Transparency Danmark i efteråret 2022 og igen i 2023 en guide og skabelon til en god årsrapport. Hvis den bliver brugt i større omfang vil vi få langt flere detaljerede data. De kan vise mere om årsagerne bag den aktivitet vi ser.