Ikke-kategoriseret

Adm. Direktør for den danske medicinalvirksomhed Coloplast, Lars Rasmussen, var klar i sin retorik: Det er bedre at sige nej til en kontrakt og miste en ordre, end at vinde den ved at betale bestikkelse. Så kort kan det siges. Og det var et budskab, der lød igen og igen på konferencen som Transparency International Danmark afholdt d. 30. maj i et samarbejde med CBS og Dansk Industri. Her var den private sektor mødt talstærkt op for at tale om og lære at håndtere udfordringer med den korruption, som de ikke sjældent bliver mødt med, når de opererer internationalt. Konferencen blev afholdt i CBS’s undervisningslokaler, hvor ca. 100 virksomheder deltog som aktive studerende. De benyttede dagen til at suge ny viden til sig, erfaringsudveksle, bytte visitkort og diskutere deres daglige udfordringer med korruption og bestikkelse. Der var på konferencen lagt stor vægt på den praktiske håndtering af udfordringer med korruption.  Det betød oplæg om hvor man finder data til sin risikostyring og due diligence, hvordan og hvorfor man opretter whistleblowing-systemer og erfaringer med deres effekt, hvordan man udvikler en anti-korruptionspolitik og får både den øverste ledelse og medarbejderen på gulvet til at tage aktivt ejerskab gennem træning og involvering, bud på hvordan der kan kommunikeres om korruption, erfaringer med at samarbejde med andre om anti-korruptionsinitiativer og meget mere. I alt blev der præsenteret 13 virksomhedscases, som blev skudt i gang af den internationale formand for Transparency International Danmark Huguette Labelle. Hun sendte fra morgenstunden optimisme ud i plenum, om at det går den rigtige vej i kampen mod korruption, og at virksomheder ved netop at tage deres ansvar alvorligt er med til at hindre udbredelse af korruption og bestikkelse. Hun slog dog også fast, at verdens stater og regeringer har et stort ansvar, og at det er i fællesskab udfordringen skal løses. Konferencen blev afrundet med løfter fra Investering- og Handelsminister Pia Olsen Dyhr, der lancerede et initiativ om at hjælpe mindre og mellemstore virksomheder i kampen mod korruption. Et initiativ vi i Transparency International Danmark venter spændt på at se udfoldet i den nære fremtid. Konferencen og samarbejdet mellem TI-DK, CBS og Dansk Industri viste med al tydelighed, at emnet korruption og bestikkelse bestemt har stor interesse i den private sektor i Danmark, og er noget der tages seriøst på direktionsgangene. Men som Lars Rasmussen meget rammende beskrev, så er det kun gennem vedvarende opmærksomhed på emnet, at risikoen kan minimeres, for at en medarbejder et sted ud i verden egenrådigt beslutter at betale bestikkelse. Det er derfor umuligt at give garantier på at være korruptions-fri. Men ved at tage emnet seriøst og sætte ind med politikker, træning og sende et klart signal fra den øverste ledelse, er man nået et langt stykke vej med at få vist omverdenen, at her er der ingen grund til at spilde sin tid med at forlange penge under bordet. Og præcis sådan går en klar og aktiv anti-korruptionspolitik hen og bliver penge værd på bundlinjen.

Danmark har i 2000 tilsluttet sig OECD’s konvention mod bestikkelse i udlandet (OECD Convention on Combating Bribery of Foreign Public Officials in International Business Transactions). Konventionen har til formål at bekæmpe bestikkelse i forbindelse med eksport, og de lande, som har underskrevet konventionen står for næsten 70% af verdens eksport. De tilsluttede lande skal dels påse, at deres lovgivning opfylder konventionens krav og dels sikre en tilstrækkelig håndhævelse. OECD følger op på de enkelte lande i en række “fase-rapporter”. OECD har nu afleveret fase 3 rapporten om Danmarks efterlevelse af konventionen og der er en række alvorlige påtaler på grund af manglende indsats. Rapporten er på engelsk, fylder 67 sider, og er forfattet af en finsk og en slovakisk statsanklager, som har stået for gennemgangen. Nogle steder er sproget lidt juridisk spidsfindigt, men som hovedregel er det klart og tydeligt. Håndhævelsen af forbud mod bestikkelse ligger hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og fase-3-rapporten giver en meget skarp påtale af de manglende resultater i efterforskning og retsforfølgelse: I de 12 år, hvor Danmark har være tilsluttet konventionen er der reelt kun 1 sag indenfor konventionens område, hvor der er givet sanktioner, og det endda ikke ved domstolene men ved et forlig. Denne sag handler om firmaet MissionPharma, som bestak 2 hollandske konsulenter, som arbejdede for FN (UNDP). Herved opnåede MissionPharma store ordrer (143 M USD eller ca., 850 M DKK) på medicin til Den Demokratiske Republik Congo. MissionPharma betalte ialt 23 M  DKK som del af forliget. Det skal bemærkes, at de 14 sager, som SØIK har afsluttet mod danske virksomheder i relation til Olie-for-Mad skandalerne falder udenfor OECD konventionen, da sanktionerne ikke vedrører bestikkelse (var forældet), heller ikke overtrædelse af embargo (også forældet) men kun konfiskation af fortjenesten. Iøvrigt blev 13 af de 14 sager afgjort ved forlig og kun en ved domstolene. Efterforskningen har ikke været tilstrækkelig målbevidst, således har man lukket 2 sager, fordi de lande, hvor man søgte beviser (Malta og UAE) ikke besvarede SØIK’s henvendelser. De lovmæssige initiativer hører naturligvis under justitsministeriet, og her giver fase-3-rapporten påtaler for bl.a.: Utilstrækkelige strafferammer for bestikkelse og regnskabsfusk. Manglende præcisering af hvornår “smørelse” kan tillades. Manglende beskyttelse af whistleblowere i såvel den offentlige som i dne private sektor. Transparency International finder det meget beklageligt, at Danmark – som ellers ligger pænt internationalt på anti-korruptions-indekset CPI – i den grad er bagud når det gælder håndhævelse af forbuddet mod danske virksomheders brug af bestikkelse i udlandet. Læs hele rapporten her

Torsdag d. 30. maj kl. 9:00 åbner dørene til årets store konference om korruption i den private sektor. Transparency International Danmark er stolte over at kunne præsentere to prominente internationale hovednavne: Formand for Transparency International Huguette Leballe og Administrerende direktør for Coloplast A/S, Lars Rasmussen som konferencens keynote speakers. Korruption og bestikkelse er ulovligt. Samtidig er det en realitet danske virksomheder i stigende grad må forholde sig til, når de opererer på de internationale markeder. Det stiller virksomhederne i en situation, hvor international lov og lokal praksis støder sammen. Transparency International Danmark inviterer sammen med CBS og Dansk Industri til heldagskonference den 30. maj 2013 om den private sektors rolle og muligheder i den internationale kamp mod korruption. Konferencens målgruppe er først og fremmest danske virksomheder. Sigtet er at styrke deltagernes forståelse af virksomhedernes ansvar og muligheder i den internationale kamp mod korruption, herunder de praktiske implikationer heraf. Internationale eksperter og praktikere i anti-korruption vil indlede med korte, overbliksgivende oplæg. Herefter vil konferencen stille skarpt på en række centrale temaer, der gøres til genstand for drøftelse med konferencedeltagerne. Der vil således blive rige muligheder for at stille spørgsmål og diskutere undervejs. Der er kun et begrænset antal pladser, derfor opfordrer vi til at man tilmelder sig hurtigst muligt. Tilmelding sker direkte gennem konferencens hjemmeside: Konference Undgå korruption 30. maj. Tilmeldingen lukker d. 1. maj 2013. Konferencens tre temaer tæller Lovgivning – hvilke regler gælder? Når danske virksomheder opererer globalt, skal de stå på mål for korruptions- og bestikkelseslovgivning af ekstraterritorial karakter, et forhold som mange virksomheder endnu ikke er klar over. Danske virksomheder er således underlagt skærpet lovgivning i USA og Storbritannien når de, eller deres tætte forretningsforbindelser, gør forretning i lande som Kina, Mexico, Rusland, Brasilien eller Sydafrika. Det betyder, at hvad der i et land betragtes som almindelig praksis, eksempelvis ’smøring’ eller graciøse gaver, pludselig kan blive lovstridigt jævnfør reglerne i et andet land. Vi vil kigge nærmere på international lovgivning, de mulige konsekvenser af ikke at følge den, reglerne for smørelse, samt muligheder og udfordringer med whistleblower-ordninger der etableres på tværs af landegrænser. Nøgleord: UK Bribery Act Foreign Corrupt Practices Act Dansk anti-korruptionslovgivning Regler og håndtering af smørelse Whistleblowing-ordninger på tværs af grænser Lov versus lokal praksis Compliance programmer og risiko-analyser Proces og praksis – hvordan bekæmper vi korruption og bestikkelse i hverdagen? Der er ofte forskel på hvad vi siger vi vil gøre, og hvad vi rent faktisk gør. Det gælder også i kampen mod korruption og bestikkelse. Med knappe ressourcer og mange arbejdsopgaver er det en daglig udfordring at få alle i virksomheden til at bruge og efterleve de udstukne retningslinjer. Hvordan sikrer man sig eksempelvis at ingen medarbejder eller tæt forretningsforbindelse bliver fristet til at modtage eller give ekstravagante gaver, bruge en del af sin bonus til bestikkelse, eller begår underhåndsaftaler med en leverandør? Her kan virksomhederne lære af hinandens erfaring med anti-korruption i praksis. Få blandt andet indblik i hvorledes en anti-korruptionspolitik kan udformes, medarbejdere kan trænes, whistleblower-ordninger kan etableres og risikovurderinger udformes. Nøgleord: Anti-korruptionspolitik og implementering Udarbejdelse af risiko-analyser Træning af medarbejdere Effektive whistleblower-ordninger Fælles fodslag – kan virksomhederne samarbejde med hinanden og andre aktører om anti-korruption? Her vil vi fokusere på de muligheder, virksomheder kan skabe sig ved at samarbejde i kampen mod korruption.  Der er efterhånden god erfaring med branchesamarbejde om fælles kodeks, integritets pagter og inddragelse af ngo’er og myndigheder i at løse konkrete udfordringer. Samtidig er frivillig afrapportering af udfordringer med korruption og bestikkelse blevet mere og mere populært, herunder større gennemsigtighed om brud på virksomhedens kodeks og politikker. Deltagerne vil få indsigt i de muligheder, der ligger i at gå sammen med andre om at bekæmpe korruption og bestikkelse, herunder viden om konsekvenserne af at være mere åben om virksomhedens udfordringer i forholdet til konkurrenter og andre aktører. Nøgleord: Branche initiativer til bekæmpelse af korruption og bestikkelse Samarbejde med ngo’er og myndigheder Integritets pagter på offentlige udbudsprojekter Rapportering om udfordringer med korruption og bestikkelse

Indlæg til offentlig høring på Christiansborg 19. april 2013 om lobbyisme. Poul Riiskjær Mogensen, Transparency International Danmark. ”Jeg vil gerne indlede med at takke arrangøren for invitationen til denne offentlige høring, som giver mig lejlighed til at fremføre synspunkter, som er centrale og højt prioriterede i Transparency International. Det giver mig samtidig mulighed for at videreformidle Transparency Internationals støtte til og interesse for fremskridt på dette komplekse område. Transparency International Danmark afholdt allerede for 5 år siden et velbesøgt offentligt arrangement om denne problemstilling med repræsentation fra Public Affairs-sektoren, og vi har taget tråden op igen i det Nationale Integritets System-studie, som blev offentliggjort for et par år siden. Transparency Internationals bidrag er måske ikke primært konkret viden om de særlige danske forhold men snarere højt prioriterede holdninger, vurderinger og værdier, som jeg håber, kan afprøves og fremmes også ved denne høring. Interesseartikulation anses normalt for at være en værdifuld og alment accepteret del af den demokratiske proces, som formidler uundværlig ekspertise, viden og holdninger til det politisk-administrative niveau. Måske er denne helt selvfølgelige konstatering her i landet ikke helt så selvfølgelig længere. På trods af den indbyggede skævhed kan interessevaretagelsen betragtes som en udveksling af goder snarere end en ensrettet påvirkning. De, der besidder værdifuld information, kan etablere sig som essentielle sparringspartnere for systemet. Ved at levere information til embedsmænd og parlamentarikere skaber lobbyisterne et gensidigt afhængighedsforhold, hvor de til gengæld modtager information om kommende udspil eller parlamentarikernes synspunkter. Der er således tale om noget for noget. I almindelighed foregår interesseartikulationen rimeligt åbent og kendt i form af institutionelle aktører – interesseorganisationer, hvis aktiviteter og holdninger er anerkendte som legitime og som derfor også kan afbalanceres af andre aktører samt i et eller andet omfang kontrolleres demokratisk internt i de pågældende organisationer. Dette sætter naturlige rammer og begrænsninger for valg af virkemidler og handelsvarer. Også den ofte dermed sammenhængende økonomiske støtte er kendt. Den nødvendige regulering heraf er et åbent issue, som er til at tage og føle på, og som løbende følges op og diskuteres både nationalt og internationalt. Totalt manglende transparens kan derimod skabe grobund for mistanker og rygtedannelser om brugen af mindre fine midler uden for kontrol hos primært bureau-lobbyister og lobbyister fra store private interessenter. Disse artikulerer ikke på forhånd kendte interesser, man kender ikke deres faglige områder og deres drivkraft er af privat-/virksomhedsøkonomisk karakter. Der er ingen interne eller strukturelle eksterne kontroller på deres virkemidler eller alment accepterede etiske kodekser for deres virke. Deres lobbyvirksomhed er tilmed ikke alment kendte i offentligheden og der er ingen særlige og åbne sanktioner ved uacceptabel adfærd. En sådan risiko for uacceptabel adfærd vurderes af Transparency International til at være latent tilstede konstant internationalt, hvad enten det drejer sig om misinformation, videreformidling af pengestrømme eller evt. direkte afpresning, dvs. også af hensyn til sektoren selv. Den internationale vurdering er tilsvarende, at denne latente risiko i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde en særlig regulering også af i øvrigt lovlig aktivitet af hensyn til risikoen og faren for misbrug og brodne kar. Transparency International vil derfor svare ja til det fundamentale spørgsmål, om det rager andre, hvem der påvirker vore beslutningstagere med hvilke midler og på vegne af hvilke interesser. Kravet om fortrolighed må afvejes mod nødvendigheden af en oplyst offentlighed og en respekt for vælgernes krav om viden. Den sårede stolthed over at måtte erkende, at geniale ideer ikke altid er ens egne, må overvindes. Om transparens i denne forbindelse så skal forstås som åbenhed eller kontrol er mindre afgørende. Begge dele kan formentlig være af værdi i forskellige situationer. Politikere er også mennesker og kan begå fejl eller bevidst – på grund af lav etisk standard hos lobbyister -blive ført bag lyset. Også de kan derfor nyde godt af og have behov for beskyttelse i form af regler for og kontrol med lobbyvirksomhed. Hvad er så de europæiske erfaringer på området? Transparency International i Europa har over en bred kam udpeget lobbyismeområdet som et af de helt kritiske områder for manglende transparens i de demokratiske processer. En hovedkonklusion i et større fælleseuropæisk integritetsstudie er, at i de fleste europæiske lande er lobbyisters virksomhed indhyllet i hemmelighedskræmmeri og dermed en væsentlig årsag til bekymring. Det er, når lobbyvirksomheden er uigennemsigtig og ureguleret, at problemerne opstår. Ikke mindst store virksomheders lobbyvirksomhed kan give anledning til bekymringer, fordi denne ofte involverer foretagender med store økonomiske midler til deres rådighed. Der er en naturlig risiko for, at der over tid udvikler sig tætte relationer mellem lovgivere og sådanne virksomheder, og at disse dermed får unødig og urimelig indflydelse på politik og politikkere. Formålet med regulering af lobbyvirksomhed er at gøre offentligheden bekendt med interesserne bag forslag og med links mellem lobbyister og politikere. Regulering af lobbyvirksomhed er en relativt ny praksis og lovgivningen halter bagefter. De fleste europæiske lande har endnu ikke gennemført lovgivning sigtende på at kontrollere lobbyvirksomhed, og de der har, mangler håndhævelsesmekanismer og sanktioner ved manglende overholdelse af lovgivningens regler. Kun 6 ud af de 25 undersøgte lande i det fælleseuropæiske studie fra Transparency International har reguleret lobbyvirksomhed i en eller anden grad – nemlig Frankrig, Tyskland, Litauen, Polen, Slovenien og England. Inden for denne gruppe har kun Litauen og Polen egentlige nationale lobbyvirksomhedslove. Ungarn forsøgte at regulere lobbyvirksomhed gennem lovgivning i perioden 2006 – 2010, men dette blev rullet tilbage i 2011. Der har ligeledes været gjort en række mislykkede forsøg på at lovgive på området i Bulgarien, Letland og Rumænien. Slovenien har et obligatorisk register over lobbyister, reguleret igennem deres generelle antikorruptionslovgivning fra 2010. Frankrig og Tyskland har frivillige registre, men forsøger begge at tilskynde lobbyister til at registrere sig ved at give de registrerede lettere adgang til de nationale parlamenter. På grund af registrenes frivillige karakter og manglen på regler indeholdende krav om økonomiske oplysninger fra registrerede lobbyister, bliver begge landes ordninger kritiseret for at være for svage. Hertil kommer, at det tyske register kun dækker organisationers lobbyvirksomhed, medens f.eks. virksomheder og advokatfirmaer ikke er medtaget i registret. I Storbritannien indførte regeringen i 2010

EU kommissionen vil iværksætte nye initiativer for at bekæmpe korruption indenfor den Europæiske Union. Det sker under DG Home Affairs som ledes af den svenske EU kommissær Cecilia Malmström. Hun talte herom på en workshop i Göteborg i marts. Det er vel og mærke afdelingen for organiseret kriminalitet og menneskesmugling, som initiativet hører under (sammen med bl.a. hvidvask og falskmønteri). Man må så sige, at “handskerne er taget af” ved denne sammenkædning. Den formelle start på processen sker til juni, når EU udsender deres anit-corruption report. Først lige nogle af de store tal i EU, dvs. de 27 medlemsland: Element MIA EUR/ÅR MIA DKK/ÅR Samlet BNP i EU 13.000 100.000 Danmarks BNP 250 1.900 EU’s budget 130 1.000 Korruption koster 100 750 Skatteflugt og -unddragelse koster 1.000 7.500 De 2 nederste tal er i sagens natur kun skønnede, da de jo ikke fremgår af noget regnskab eller selvangivelse. Som en optakt var der den 9. april drøftelse med EU parlamentet med udgangspunkt i en rapport af professor Alina Mungiu-Pippidi fra Hertie School of Governance: The good, the bad and the ugly: Controlling Corruption in the European Union. I rapporten analyserer man på grundlag af en række meget forskellige datakilder hvad der er årsager til korruption og hvad der er af følgevirkninger. Der skelnes tydeligt ikke til moral-kodeks, men udelukkende til hvad der tilsyneladende virker og hvad der ikke virker. Her er nogle af de sammenhænge der identificeres som virkningsfulde og nogle som vurderes at være virkningsløse (placebo). Mindre kontrol med korruption medfører større offentligt budgetunderskud (Danmark bedst, Grækenland dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører mindre skattetryk (Danmark bedst, Grækenland dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører dårligere ligestilling mellem kønnene (Danmark bedst, Rumænien dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører større hjerneflugt dvs. udvandring af de dygtigste (Danmark bedst, Rumænien dårligst). Mindre kontrol med korruption medfører mindre skattetryk (Danmark bedst, Grækenland dårligst). Göteborgs Universitet har et institut for Quality of Government, ledet af professor Bo Rothstein. Her forsker man også i sammenhænge mellem korruption og har også fundet en række sammenhænge, som er statistisk signifikante. Man betegner her det u-korrupte samfund, som et der er præget af “Lighed for alle”. Unstituttet stiller også sine data tilrådighed for alle, så man selv kan analysere dataene. Transparency International har indgået i et partnerskab med instituttet. Du kan læse hele rapporten her Se Quality of Government, Göteborgs Universitet’s hjemmeside her

Transparency International Danmark er bekymrede for konsekvenserne af det forslag til ny offentlighedslov der for øjeblikket behandles i Folketinget. Det har vi udtrykt tidligere gennem forskellige skriverier, belyst ved en konference i efteråret og senest er vi også indgået i samarbejdet med gruppen ”Nej tak til den nye offentlighedslov”. Mens det fremsatte lovforslag selvfølgelig indeholder gode og velkomne elementer, indeholder det også så alvorlige indskrænkninger af retten til aktindsigt, at foreningen mener det overordnet set vil være et alvorligt tilbageskridt for det danske integritetssystem, hvis loven vedtages. Danmark scorer år efter år flotte placeringer på den internationale rangliste ”Corruption Perception Index” – altså en rangliste over opfattelsen af graden af korruption i de rangerede lande. Danmarks flotte placering baserer sig ifølge et nationalt studie foretaget af organisationens danske chapter, primært på en stærk dansk tradition for åbenhed og gennemsigtighed i det offentlige og omkring de politiske beslutningsprocesser. Dog bemærker såvel studiet som andre ranglister og undersøgelser lavet af foreningen, at Danmark blandt andet har en svaghed netop omkring offentlighedsloven og adgangen til aktindsigt. Man understreger, at der er behov for en opdateret lov der bedre afspejler den udvikling der er sket – teknologisk og på andre områder. Mange af disse ting imødekommes også i det foreliggende forslag, men det skal ses i lyset af nogle ærgerlige tilbageskridt. Med det foreliggende lovforslag i funktion, vil alt for meget blive mørkelagt eller overladt til embedsværkets skønsmæssige vurderinger og det er TI-DKs frygt, at vores ellers stærke danske integritetssystem vil lide skade. Man kan risikere at svække mediernes rolle som 4. statsmagt og vagthund, hvilket vil være en meget uheldig konsekvens. Vi kender allerede talrige eksempler på, at journalister via aktindsigt har fundet frem til afslørende dokumentation der har afsløret hvordan visse politikere har baseret deres argumentation for bestemte politiske tiltag på falskt fagligt grundlag, på bestilte tal eller overlagte forglemmelser. Vi har brug for denne mulighed for at kunne kigge de demokratisk valgte i kortene. Med de foreslåede paragraffer i funktion, ville man ikke på samme grundlag kunne have afsløret den daværende sundhedsministers skjulte overbetaling af privatsygehusene, Tamilsagen, eller den nylige sag om de skjulte dagpengetal. Disse er bare enkelte eksempler, men listen er lang. Som det både fremgår af vores Nationale Integritets System Studie fra 2012, og af de seneste års Global Corruption Barometer, så har befolkningen i Danmark i forvejen mindst tillid til politikere og medier. Med denne lov risikerer begge institutioners integritet yderligere svækkelse. Vi ved, at mistænksomheden og mistilliden forstærkes ved manglende gennemsigtighed og dermed vil politikernes troværdighed svækkes yderligere. Samtidig vil det blive endnu sværere for seriøse journalister at finde solide kilder til deres historier. Nogle af de samme historier vil måske komme frem, men i stedet for at bygge på grundig dokumentation, vil de bygge på anonyme kildeudsagn, lækager og andre mere usikre grundlag. Muligheden for aktindsigt har til tider har fungeret korrigerende i afdækningen en konkret sags fulde perspektiv – ind imellem tippes journalister af anonyme kilder, der viser sig at have manglet indsigt i sagens fulde omfang eller væsentlige fakta. Når journalisten gennemgår de dokumenter der fremskaffes ved aktindsigtsbegæringer hjælper dette til at underbygge hele sagen og bringe alle relevante fakta i spil. Vores anbefaling vil således være, at man i første omgang revurderer det fremsatte lovforslag og tager tiden til en grundig og fyldestgørende høring – særligt omkring visse paragraffer, herunder §24 og § 27 stk. 2. Vi respekterer offentlighedskommissionens grundige og omfangsrige arbejde, der ledte frem til det lovforslag Lars Barfod fremsatte i 2010, men vi mener også det var problematisk at man dengang udpegede en kommission der kun havde 2 repræsentanter fra ”offentligheden” og til gengæld en stor overvægt af embedsmænd. Dernæst at det fremsatte lovforslag var et kompromis vedtaget af et snævert flertal og siden kritiseret af andre medlemmer i kommissionen. En så vigtig lov bør ikke bygges på et snævert flertal i den kommissonen regeringen nu så tungt læner sig op ad. Gennemføres loven alligevel som fremlagt, vil vi på det aller stærkeste tilskynde til, at der inkluderes en revisionsbestemmelse og nedsættes en uvildig følgegruppe hvor I vi, blandt andre, får en plads. Dernæst vil vi anbefale, at man som brugere af loven sørger for at bringe alle påklagelige afvisninger om aktindsigt til Ombudsmanden, så der på længere sigt kan etableres en stærk praksis omkring de skønsbaserede paragraffer. Slutteligt ønsker vi at påpege, at gennemførelsen af denne lov endnu en gang understreger vigtigheden af bedre regler for beskyttelsen og rådgivning af whistleblowere. Hvis adgangen til aktindsigt indskrænkes som foreslået i dette lovforslag, vil der i endu højere grad være brug for whistleblowere til at gøre opmærksomme på urent trav. Læse mere om hvad TI-DKs anbefalinger omkring whistleblowing er her. Man kan læse mere om TI-DKs holdninger til lovforslaget, tidligere udsendte pressemeddelelser samt vores politik papir på vores hjemmesiden her.

Transparency International Danmark udgiver i dag tre policy papirer, som omhandler den private sektor, whistleblowing og partistøtte. Tidligere i år har Transparency International Danmark udgivet et policy papir om offentlighedsloven. Policy papirerne tager alle udgangspunkt i det studie over det Nationale Integritetssystem i Danmark (NIS studie), som Transparency International Danmark udgav i begyndelsen af 2012. I kan læse mere policy papirerne her: Offentlighedsloven Privat partistøtte Whistleblowing Den private sektor

1. Processen bag opdateringen af metoden. Corruption Perceptions Index (CPI) blev første gang udarbejdet i 1995 som en sammensat indikator til måling af opfattelsen af korruption i den offentlige sektor i de forskellige lande i verden. I løbet af de sidste 17 år er både de kilder, der anvendes til udarbejdelse af indekset, og metoden selv blevet trinvis udviklet og forfinet flere gange. På Transparency Internationals (TI’s) årsmøde 2009 blev det besluttet, at CPI skulle revideres yderligere både med hensyn til metodologi og valg af kilder. CPI-gennemgangen begyndte i januar 2010, hvor omfanget af øvelsen blev defineret og givet arbejdstitlen “CPI Enhancement Process”. Mellem april og august 2010 blev den nuværende metode, der anvendes til udarbejdelse af indekset, revideret af Transparency International sekretariat (TI-S) sammen med en TI CPI-arbejdsgruppe. Samtidig inddroges en analyse af alternative tilgange, som blev foreslået i en rapport udarbejdet af to uafhængige konsulenter. Mellem august 2010 og april 2011 blev alternative metoder til udarbejdelse af indekset analyseret af forskningsafdelingen i TI-S, og der gennemførtes detaljerede konsultationer med et eksternt rådgivende udvalg, TI CPI-arbejdsgruppen og uafhængige specialister inden for statistik og sammensatte indikatorer. En bestemt fremgangsmåde blev udvalgt som den foretrukne baseret på tekniske nøjagtighed og kommunikationsvenlighed. Efter yderligere afprøvninger af denne fremgangsmåde og dens styrker og svagheder, godkendte TI-sekretariatets ledelsesgruppe i juni 2011 de centrale anbefalinger til indekset. Den opdaterede metode skulle anvendes fremover, og der skulle kun bruges de senest tilgængelige data fra en bestemt datakilde. TI’s nationale chapters blev orienterede om den opdaterede metode på årsmødet 2011 ved en formiddags plenarsamling og værkstedsmøder. Men i tiden op til lanceringen af 2011 CPI blev det klart, at i betragtning af de følsomme data og konsekvenserne af den nye CPI-metode, især på nationalt plan, var TI-chapterne ikke tilstrækkeligt forberedte på overgangen til den opdaterede metode. TI’s bestyrelse traf derefter en beslutning om at lancere CPI 2011 under bibeholdelse af den hidtidige metodologi. I løbet af 2012 tog TI-S skridt til at iværksætte yderligere foranstaltninger med henblik på at afbøde de udfordringer, der er forbundet med at ændre til den ny metode. Nationale chapters blev hørt i løbet af maj-juni 2012. Regionale møder førte til udviklingen af en tilgang til lanceringen af CPI 2012 med den opdaterede metode, som lagde særlig vægt på de udfordringer, som de nationale chapters ville møde på nationalt plan. Denne fremgangsmåde blev godkendt af TI’s bestyrelse i juli 2012 til gennemførelse i månederne forud for lanceringen af CPI 2012 i begyndelsen af december 2012. 2. CPI 2012: Det samme, men forskelligt. Hvad er det samme? Et samlet indeks: CPI trækker på flere kilder fra forskellige institutioner og grupperinger. Hver af disse kilder dækker forskellige udsnit af lande. Ved at samle disse kilder er man i stand til at konstruere et samlet indeks, som dækker det meste af verden. Hvert lands CPI- score består af et sæt af kilder, og for at et land kan blive scoret og indplaceret på indekset kræves der, at mindst tre datakilder er til rådighed for det pågældende land. Måler opfattelser: Alle datakilder vedrører korruption, som estimeret via vurderinger eller undersøgelser, der specifikt spørger til opfattelsen af omfanget af korruption. Dette er fortsat en effektiv måde at måle et fænomen på, som er en ulovligt og bevidst skjult aktivitet, og som det derfor næsten er umuligt at indsamle afgørende bevisbaserede data om. Den offentlige sektor: Spørgsmålene i alle datakilder er rettet mod korruption i den offentlige sektor i det pågældende land. Indekset kan derfor ses som en afspejling af aktiviteterne i regeringer og de institutioner, der leverer offentlige ydelse, lige fra bestikkelse af lavt rangerende embedsmænd til højniveau state capture. Indekset afspejler derimod ikke vurderinger af bestikkelse i den private sektor eller andre former for bestikkelse, som udføres af øvrige indflydelsesrige aktører i samfundet. Et globalt snapshot: CPI muliggør et samlet overblik over opfattelsen af korruption. Det er et indeks, som opfanger variationer i opfattelsen af korruption i verden, lige fra lande, der opfattes som værende meget rene, til lande, der opfattes som værende meget korrupte. Dog kan indekset ikke give os en dyberegående forståelse af bestemte aktiviteter eller institutioner, hvor korruption er særlig problematisk. Ej heller kan indekset hjælpe med at identificere politiske mekanismer til bekæmpelse af korruption. Der er snarere tale om en vigtig indikator, der bør suppleres af mere dybtgående værktøjer og analyser. Hvad er anderledes? Ændringer over tid: I den tidligere udgave af CPI indgik oplysningerne fra hver datakilde i form af rangordningen ved konstruktionen af indekset. Med andre ord var de data, der blev brugt til at generere en CPI-score for hvert land, dettes position/rangordningen i datakilden versus alle de øvrige omfattede landes placering. Dette gjorde det muligt at opbygge et samlet billede af de relative niveauer af opfattet korruption i forskellige lande i verden på et givet tidspunkt. Men det betød også, at en ændring i et lands score alene kunne være en følge af ændringer i opfattelsen af andre lande, hvad der automatisk ændrede et givet lands rangordning. Det var derfor ikke muligt at sammenligne CPI-scorer for et land over tid. CPI 2012 anvender derimod de rå scorer fra alle kilder, som reskaleres og genererer den samlede CPI-score. Som følge heraf vil en ændring i et lands CPI-score nu direkte afspejle en ændring i scoren i de underliggende datakilder for det pågældende land, og den vil ikke blive påvirket af en ændring i scoren for øvrige lande. Klarere beregningsmetode: Den tidligere ”Percentil matching “-tilgang trak på et lands placering i hver datakilde og matchede det til en score på CPI-skalaen ved hjælp af en ”master-liste”. Det endelige indeks blev derefter justeret med en beta-transformation for at sikre, at scoren var fordelt over hele skalaen. Den nye metode kræver derimod ikke anvendelse af en tilknyttet ”masterliste” eller anvendelsen af en beta-transformation. Den er baseret på en enkel og standardmæssig statistisk metode til at reskalere data. Hvert rådatasæts råscorer skaleres til en CPI 0-100 skala ved blot at bruge middelværdi og standardafvigelse af scorerne. Valg af datakilder: Som i de foregående år indgår der

Regeringerne bør lytte til protesterne mod korruption. Et voksende folkeligt ramaskrig over korrupte regeringer har tvunget flere politiske ledere fra deres embeder sidste år. Men når støvet har lagt sig, viser det sig hyppigt, at omfanget af bestikkelse, magtmisbrug og lyssky forbindelser fortsat er stort i mange lande. Transparency Internationals Corruption Perceptions Index 2012 (CPI 2012) er udtryk for, at korruption fortsætter med at hærge samfund rundt om i verden. To tredjedele af de 176 lande klassificeret i 2012-indekset scorer under 50 på en skala fra 0 (opfattes som meget korrupt) til 100 (opfattes som værende meget ren). Dette er udtryk for, at der stadig skal kæmpes for at gøre offentlige institutioner mere gennemsigtige og magtfulde politikere og embedsmænd mere ansvarlige. “Regeringerne er nødt til at integrere bekæmpelsen af korruption i alle offentlige beslutningsprocesser. De må herunder prioritere at stramme reglerne om lobbyvirksomhed og partistøtte og dermed gøre offentlige udgifter og kontraktindgåelser mere gennemsigtige og offentlige myndigheder mere ansvarlige over for borgerne,” siger Huguette Labelle, formand for Transparency International. “Efter et år med fokus på korruption forventer vi, at regeringerne anlægger en skrappere kurs mod korruption og magtmisbrug. Resultaterne af CPI 2012 viser, at mange samfund fortsætter med at betale en høj pris herfor,” udtaler Huguette Labelle. Mange af landene, hvor borgere har krævet, at deres ledere sætter en stoppe for notorisk korruption – fra Mellemøsten over Asien til Europa – indtager alligevel en stagnerende eller forværret placering i CPI 2012. Corruption Perceptions Index 2012: Resultater. I CPI 2012 deler Danmark, Finland og New Zealand førstepladsen med en score på 90, godt hjulpet af en udbredt anvendelse af best practices og regler for god adfærd i den offentlige sektor. Afghanistan, Nordkorea og Somalia placerer sig igen på de nederste pladser i indekset. I disse lande accentuerer manglen på ansvarlig ledelse og effektive offentlige institutioner behovet for at indtage en meget mere markant holdning til korruption og korruptionsbekæmpelse. En dårlig score i CPI 2012 karakteriserer også de lande i euro-området, som er hårdest ramt af den finansielle og økonomiske krise. Transparency International har konsekvent advaret om og henstillet til de europæiske lande at imødegå korruptionsrisici i den offentlige sektor som en grundliggende forudsætning for at tackle den aktuelle økonomiske krise. Transparency International opfordrer hermed endnu en gang til en styrket indsats for offentlige institutioner, som er karakteriseret ved modstandskraft mod korruption. “Korruption er verdens mest omtalte problem,” siger Cobus de Swardt, administrerende direktør for Transparency International. “Verdens førende økonomier bør være foregangslande og herunder sikre, at deres offentlige institutioner er gennemsigtige, og at deres ledere bliver holdt ansvarlige. Dette er afgørende, da disse institutioner og ledere spiller en væsentlig rolle i henseende til at forhindre, at ​​korruption fortsætter som et afgørende globalt problem,” fortsætter Cobus de Swardt. Danmarks placering i CPI 2012.  ”90 er dog ikke 100,” udtaler Poul Riiskjær Mogensen, formand for Transparency International’s danske afdeling, som en kommentar til Danmarks internationalt flotte placering. ”For at markere, at der stadig er et stykke vej endnu, vil vi i Transparency International Danmark benytte offentliggørelsen af CPI 2012 til at præsentere tre yderligere positionspapirer om centrale udestående problemer her i landet. Papirerne er en opfølgning på de svagheder i det danske nationale integritetssystem, som det NIS-studie, som vi gennemførte sidste år, dokumenterede” fortsætter Poul Riiskjær Mogensen. ”VI har allerede offentliggjort vor kritik og henstillinger i forbindelse med en ny offentlighedslovgivning. Nu kommer så turen til den private partistøtte, den manglende beskyttelse af whistleblowers her i landet og til den stigende opmærksomhed omkring problemer i den private sektors adfærd – ikke mindst i udlandet,” slutter Poul Riiskjær Mogensen. De tre nye positionspapirer vil sammen med CPI 2012 blive lancerede på et offentligt arrangement den 5. december på PH-Cafeen, hvor alle er velkomne. Der kan læses mere om arrangementet samt om positionspapirerne og deres indhold og forslag på https://transparency.dk/?p=1632. Tid: Onsdag den 5. december 2012 kl. 16.30-18.30 Sted: PH Caféen, Halmtorvet 9, 1700 København V Baggrund. Transparency International har i år justeret metoden ved beregningen af Corruption Perceptions Index. For at markere dette præsenteres Corruption Perceptions Index 2012 på en skala fra 0 (meget korrupt) til 100 (meget ren). Kontakt for yderligere oplysninger: Poul Riiskjær Mogensen Formand for Transparency International Danmark Telefon: 6199 4651 Mail: prmo@transparency.dk Knut Godtfredsen Næstformand for Transparency International Danmark Telefon: 4020 8333 Mail: kgotfredsen@transparency.dk

Hvis vi ingen drømme har, ville der ikke være noget Transparency International Dette var sammen med kampråbet ”No Impunity” (”ingen skal gå fri af straf for korruption” red.) overskriften på den konference i Brasiliens hovedstad, Brasilia, som Transparency International Danmarks formand netop har deltaget. Konferencen indledtes med et regionalt møde i ECA (de europæiske og centralasiatiske chapters), hvis hovedformål var at tegne konturerne af en fælles strategi for regionen fremover. De fælles initiativer blev foreslået samlet under hovedindsatsområderne: Institutional, Capacity & Network Strengthening People Engagement & Support Public Sector Integrity, Diagnosis & Solutions Anti-Corruption Solution & Knowledge Business Integrity Holdningerne var positive til den foreslåede strukturering af indsatsen, men der var også betænkeligheder i forhold til de nationale chapters finansielle uafhængighed og handlefrihed set på baggrund af Transparency Internationals sekretariat i Berlin stadig større vægt i det samlede økonomibillede. Som selv Peter Eigen udtrykte det: ”Der må ikke ske ensretning. Bevægelsens styrke er pladsen til forskelligheder, og det kræver finansiel uafhængighed.” Dermed er han helt i tråd med vores opfattelse her i Danmark. Medlemsmødet: finansiel integritet, råstofsektoren, FN’s millennium-udviklingsmål og People’s Charter På den anden konferencedag, som indeholdt Transparency International’s ordinære medlemsmøde i 2012 (AMM), blev der dels foretaget de sædvanlige formelle afstemninger og valg, som alle forløb relativt udramatiske, dels blev der drøftet og vedtaget en række resolutioner vedrørende en bred vifte af emner, herunder øget finansiel integritet, den særlige situation i Afghanistan, risici i råstofsektoren og det videre arbejde med FN’s millennium-udviklingsmål. Transparency International opfordrede således banker og andre finansielle institutioner til at offentliggøre deres risikoeksponering samt udtrykte bekymring for øgede risici og begrænsninger i civilsamfundsorganisationernes virke. Restriktionerne omfatter blandt andet begrænsninger af CSO’ernes aktivitetsområder, besværlige registreringsprocedurer og fjernelse af skattefritagelse. Ligeledes opfordrede Transparency International alle stater til at integrere god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption i post-2015 rammerne for FN’s millennium-udviklingsmål. I den finansielle sektor gjorde Transparency International sig mere specifikt til talsmand for større gennemsigtighed og tilsyn med vigtige finansielle benchmarks, herunder en reform af LIBOR samt for at banker og finansielle institutioner skulle offentliggøre deres risikoeksponering. Transparency International understregede samtidig den afghanske regerings og det internationale samfunds pligt til at øge indsatsen for at bekæmpe den omsiggribende korruption i landet. I endnu en resolution skitserede Transparency International syv prioriterede indsatsområder for lederne af G20. Indsatsområderne er koncentrerede om finansiel gennemsigtighed, bestikkelse i udlandet og tilbagelevering af uretmæssigt tilegnede aktiver. På en række specialsessioner blev der arbejdet positivt og aktivt med formuleringen af et bredt og folkeligt mobiliserende Peoples Charter, som skal præsenteres på Transparency International 20-års fødselsdag i 2013. Tilsvarende drøftedes etableringen af en række netværk, herunder netværk til bekæmpelse af korruption i nødhjælp, til fremme af Open Governance, til fremme af ICT samt Open Banking og til skærpelse af bestræbelserne for internationalt at støtte op om G20-initiativet for whistleblower-beskyttelse. På området for korruption i nødhjælp har initiativet allerede ført til en mulig kontakt mellem Dansk Røde Kors og Transparency International via de respektive internationale hovedkontorer. Den 15. Internationale Anti-korruptions Konference (IACC) – No Impunity ”No Impunity” – ingen straffrihed – blev atter fremhævet som et hovedtema på den efterfølgende 15. Internationale Anti-korruptions Konference (IACC), der understregede verdenssamfundets pligt til at fremme en kultur af åbenhed samt demokratisk og ansvarlig politisk ledelse. Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, åbnede denne store konference, som Brasilien også var vært for. Den 15. internationale Anti-korruptions Konference samlede i fire dage mere end 1900 repræsentanter for offentlige, private og non-profit sektorer fra 140 lande. Med temaet ”Mobilising People: Connecting Agents of Change” drøftede konferencen fem centrale og globale udfordringer: at standse straffrihed, regeringsførelse til fordel for et rent klima, hvidvaskning af penge, politiske transition til stabil samt gennemsigtig regeringsførelse og endelig ikke-korrumperet sport. På over 50 sessioner over de fire dage søgte deltagerne – med særlig vægt på anvendelse af nye teknologier, sociale medier og støtte til den yngre generation – at finde nye måder at forbinde borgerne på med det formål at holde ledere i både den offentlige og private sektor ansvarlige for deres handlinger. Under IACC’s Play Changers Initiative dækkede 23 unge journalister – fra Tunesien til Nepal – den 15. IACC-konference som en del af det verdensomspændende Young Journalists’ Initiative. Konferencen var også ramme for 25 IT-udvikleres firedages Hackathon, der havde til formål at udvikle nye værktøjer, som kunne hjælpe aktivister i deres kamp mod korruption. Desuden tildeltes seks initiativer hver € 5000 som hjælp til at starte innovative korruptionsbekæmpelsesprojekter op. Justice Barry O’Keefe, formand for det International Anti-Korruptionsråd, sammenfattede i sin afslutningstale konferencens resultater på følgende måde: “De sidste fire dage har – fuld af livlig debat – ansporet en ny begejstring for bekæmpelse af korruption. Og de har fornyet vores vilje til at bekæmpe den straffrihed, som understøtter korruption i alle samfundslag, i regeringer og i erhvervslivet.” Minister og rigsrevisor i den brasilianske regering, Jorge Hage, udnævnte endda Brasilia til at være blevet verdens hovedstad for bekæmpelse af korruption. Til slut skal det siges, at deltagelse i arrangementerne i Brasilia var en oplevelse, som jeg nødig ville have været foruden. Konferencen var spændende og Brasilia er en helt særegen by – skabt fra bunden på en højslette – med arkitektonisk imponerende offentlige bygninger. Nogen turistvenlig by bliver det dog aldrig. Det 16. IACC vil blive afholdt i Tunis i Tunesien i 2014