Danmark indtager igen placeringen som verdens mindst korrupte land

Hvert år udgiver den globale anti-korruptionsbevægelse Transparency International et indeks over hvor korrupt, man opfatter den offentlige sektor i 180 lande over hele verden. Danmark har i mange år ligget i toppen af indekset og er således et af de lande i verden, hvor den offentlige sektor opfattes som mindst korrupt. I år indtager vi førstepladsen, som vi ellers måtte afgive til New Zealand i 2018.

”Resultatet er desværre lige knap så imponerende, som det kunne være: det skyldes, at New Zealand er faldet, og Danmark har fastholdt sit pointtal på 88. Dermed er den tendens med pointtab, vi har set over de seneste år, stoppet, og det er der grund til at glæde sig over,” siger formand for Transparency Internationals danske afdeling, Natascha Linn Felix.

Meget at glæde sig over – og masser at arbejde på

I 2018 ramte sager om svindel, magtmisbrug og korruption forsiderne mange gange. Derfor kan det undre, at vi netop i år genvinder titlen som det land, der antages at være mindst korrupt. For hvad med Danske Bank-, Socialstyrelsen- og Atea-sagerne? Forklaringen skal findes flere steder, forklarer Natascha Felix: ”Dels afspejler indekset ikke enkeltsager, og dels måler indekset kun på korruption i den offentlige sektor. Det sidste betyder, at hvad der sker i banksektoren ikke vil ses på det indeks. Her skal man lede andre steder. Omkring enkeltsager skal man nok også forstå, det også kan vægte i indekset, hvordan sager bliver håndteret, når de så kommer frem. Altså er der respekt for loven, ressourcer til undersøgelser og fair rettergang for alle. Her har vi grund til at være trygge i Danmark.”

”Men en god placering må aldrig blive en sovepude. 88 er stadig 12 points fra 100, og intet land er frit for korruption. Hvis vi fortsat skal bryste os af et stærkt værn mod korruption, er det helt essentielt, at vi tager fat om nogle af de svagheder og kritikker, som tilbagevendende rettes mod os fra internationale organisationer og eksperter. Det handler blandt andet om at få skabt større gennemsigtighed omkring, hvem der støtter vores folkevalgte politikere økonomisk og om at sikre en bedre beskyttelse omkring whistleblowere,” slutter Natascha Felix.

———————————–

Fakta om Corruption Perception Index (CPI):

Indekset er udkommet årligt siden 1995 og produceres af Transparency International og er et billede på, hvor korrupt den offentlige sektor i de indekserede lande opleves at være.

Indekset bygger på 13 forskellige datakilder fra 12 forskellige, uafhængige organisationer. Datakilderne er udvalgt på baggrund af specifikke parametre, og kvaliteten af kilderne efterprøves af Transparency International. De 13 datakilder, der ligger til grund for CPI 2018, er følgende:

  1. African Development Bank Country Policy and Institutional Assessment 2016
  2. Bertelsmann Stiftung Sustainable Governance Indicators 2018
  3. Bertelsmann Stiftung Transformation Index 2017-2018
  4. Economist Intelligence Unit Country Risk Service 2018
  5. Freedom House Nations in Transit 2018
  6. Global Insight Business Conditions and Risk Indicators 2017
  7. IMD World Competitiveness Center World Competitiveness Yearbook Executive Opinion Survey 2018
  8. Political and Economic Risk Consultancy Asian Intelligence 2018
  9. The PRS Group International Country Risk Guide 2018
  10. World Bank Country Policy and Institutional Assessment 2017
  11. World Economic Forum Executive Opinion Survey 2018
  12. World Justice Project Rule of Law Index Expert Survey 2017-2018
  13. Varieties of Democracy (V-Dem) 2018

Fra ovenstående kilder uddrager Transparency International den data, der er relevant for at belyse korruption i den offentlige sektor i hvert land. Ikke alle lande dækkes af alle kilder, men for at nå frem til en rangering for et land på CPI’en, skal der mindst være 3 af ovenstående datakilder, som har det pågældende land eller territorie med. Dermed bliver CPI’en også et stærkere billede på oplevelsen af korruption i det enkelte land, end hver af datakilderne giver alene.

Datakilderne bliver standardiseret, så de matcher den 100-point skala, som CPI’en arbejder med.

CPI’en måler ikke det faktiske niveau af korruption, hvilket er vigtigt at understrege. Det måler på opfattelsen. Dette skyldes, at korruption i mange henseender er en strafbar handling, og derfor er det nærmest umuligt at opgøre den faktiske korruption i et land.

Her kan du se en video om metoden bag CPI’en: https://www.youtube.com/watch?v=9Qt1Nu-qBSc&feature=youtu.be

Scroll to Top