Sager om hvidvask i Danske Bank og svindel med offentlige midler i Socialstyrelsen har for alvor sat snyd på dagsordenen. For kan alle finde på at snyde? Bliver dem, der snyder, i højere grad ansat i den finansielle sektor frem for andre steder? Og hvordan kommer vi bedst snyd til livs?
Det og meget mere kunne du blive klogere på, da VIVE og Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet inviterede til gå hjem-møde om snyd, demokrati og whistleblowing.
Næstformand i Transparency International Danmark, Jesper Olsen, deltog i panelet og i nogle interessante diskussioner om emnet.
Den nye forskning viste bl.a., at der udvises større tegn på snydeadfærd bland studerende med præference for et job i den private sektor frem for den offentlige. Studiet viste også, at der udvises større tegn på snydeadfærd i højkorrupte kontra lavkorrupte lande.
Du kan læse den videnskabelige artikel med forskningsresultaterne i vores nyhedsbrev ved at trykke på knappen nedenfor