Den gyldne svingdør mellem politik og lobbyisme – hvad er problemet?

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

I sidste uge offentliggjorde Justitsminister Nick Hækkerup at han fra 1. juni tiltræder en direktørstilling i Bryggeriforeningen. En såkaldt svingdørsansættelse, hvor politikere, toprådgivere eller top-embedsfolk skifter det offentlige embede ud med et job i den private sektor.

Svingdørsansættelser er meget almindelige. måske for almindelige, og senest har den forhenværende gruppeformand for Venstre og skatteminister Karsten Lauritzen skiftet til en direktørstilling i Dansk Industri. Blandt andre kan Martin Rossen, Bjarne Corydon og Karen Hækkerup nævnes. Den præcise udbredelse af fænomenet har forskere fra Københavns Universitet systematisk kortlagt, i en undersøgelse af ministre og departementschefers jobskifte fra 2009-2019. Og svingdøren bruges flittigt, konkluderer de. Mere end en tredjedel får job uden for partierne eller det offentlige i samme år eller året efter endt embede. En fjerdedel får en ledende stilling i dette tidsrum. Kigger vi på en længere periode, får 60 % job i det private i perioden 2009-2019. I høj grad virksomheder, hvilket ikke er overraskende. Men er svingdørsansættelserne problematiske i sig selv, og hvilke udfordringer og interessekonflikter kan der opstå?

 

Når danske politikere skifter ordførerskaber eller ministerposter ud med stillinger hos lobbyorganisationer, kan der opstå interessekonflikter. Interessekonflikten er især tydelig i perioden hvor beslutningen om at være jobsøgende ikke er meldt ud til offentligheden. Her har offentligheden ingen idé om hvilke interessekonflikter der kan være, og at en politiker kan handle for at øge chancerne for et specifikt job. Som jobsøgende politiker der er i dialog med en ny arbejdsplads, kan den nye arbejdsgivers ønsker påvirke eksempelvis politiske beslutninger. Og det er jo disse politiske beslutninger der kan få betydning for fremtidige lovforslag, hvilket er en klar interessekonflikt.  Derudover er det typisk uvist hvor længe ministeren har forhandlet med sin nye arbejdsgiver, og det kan være svært at bevise om der opstår en interessekonflikt. Når beslutningen først er meldt ud, kan interessekonflikten stadigvæk være salient, men i det mindste er beslutningen offentliggjort. Et eksempel herpå kan findes hos Hækkerup: S-regeringen som Hækkerup var en del af, har blandt andet fremlagt et forslag om at hæve aldersgrænsen for salg af alle typer alkohol til 18 år, herunder øl, som bryggerierne i Bryggeriforeningen jo brygger. Han var aktivt jobsøgende, da regeringen offentliggjorde forslaget. På den måde kan svingdørskulturen medvirke at der bliver taget ekstra hensyn til bestemte virksomheder og interesseorganisationer, hvorved de får øget politisk indflydelse. Derudover er det interessante ved Nick Hækkerups skifte også, at ansvaret for den manglende lovgivning jo lige præcis ligger hos Justitsministeren. Og der er i høj grad behov for lovgivning på området.

 

Danmark er et af de få europæiske lande der ikke har regler om interessekonflikter ved jobskifte mellem politik og erhvervsliv, hvilket bør ændres, så danske politikere ikke kan gå direkte ud of få en stilling i det private. Fra at man træder af som eksempelvis EU-kommissær, skal der gå et år, inden man kan tiltræde i bestemte typer stillinger – for eksempel som direktør for en interesseorganisation. På EU niveau har Professor Anne Rasmussen og Benjamin Egerod da også konkluderet, at ansættelsen af tidligere embedsmænd i EU giver virksomheder og interesseorganisationer en fordel i form af flere møder med EU-kommissionen

Scroll til toppen